Solvens II: hvad det er, hvem der kan det, og hvad de tjener

Solvens II-færdighed er evnen til at omsætte EU's solvensregler til risikostyring, kapitalberegning, governance og rapportering i et forsikrings- eller genforsikringsselskab.

En person med færdigheden forstår sammenhængen mellem selskabets risici, aktiver, forsikringsforpligtelser og kapitalgrundlag. Vedkommende kan arbejde med solvensbalancen og forklare, hvad der påvirker selskabets Solvency Capital Requirement (SCR) og Minimum Capital Requirement (MCR).

På det kvantitative område kan færdigheden omfatte tekniske hensættelser, kapitalgrundlag, standardformlen, interne modeller, markedsrisiko, forsikringsrisiko, modpartsrisiko og operationel risiko. Niveauet afhænger af rollen. En aktuar eller en, der kan kapitalmodeller, går normalt langt dybere i beregningerne end en, der arbejder med compliance eller governance.

Solvens II omfatter også risikostyring og ledelse. Her skal personen kunne arbejde med blandt andet risikopolitikker, risikotolerance, nøglefunktioner, interne kontroller og Own Risk and Solvency Assessment, normalt kaldet ORSA. En god ORSA forbinder virksomhedens strategi og risikoprofil med dens fremtidige kapitalbehov. Den er derfor mere end en compliance-rapport.

Rapportering er den tredje centrale del. En erfaren person med Solvens II-færdighed kan arbejde med de oplysninger, som skal indberettes til tilsynet eller offentliggøres. Det kan blandt andet være Quantitative Reporting Templates (QRT), Regular Supervisory Report (RSR), Solvency and Financial Condition Report (SFCR) og ORSA-rapportering. Vedkommende forstår også betydningen af datakvalitet, dokumentation og sporbarhed mellem beregninger og rapporter.

Det afgørende er derfor ikke at kunne gengive reglerne. Færdigheden viser sig, når personen kan forklare, hvordan en ændring i eksempelvis investeringer, genforsikring, produktmix eller risikoprofil påvirker kapital, risiko og rapportering.

Solvens II-færdigheden er især vigtig i forsikrings- og genforsikringsselskaber, der er omfattet af Solvens II-reglerne. I Danmark gælder regelsættet blandt andet for de forsikringsselskaber, som Finanstilsynet klassificerer som gruppe 1-selskaber.

Færdigheden bruges ofte af aktuarer, risk managers, folk der arbejder med kapitalstyring, økonomifunktioner, compliance-medarbejdere og medarbejdere med ansvar for regulatorisk rapportering. Den kan også være vigtig for intern revision og personer, der rådgiver direktion eller bestyrelse om selskabets risikoprofil og kapitalberedskab.

Solvens II bliver særlig vigtig, når et selskab ændrer risikoprofil. Det kan eksempelvis ske ved nye forsikringsprodukter, større investeringer, opkøb, ændret genforsikring eller væsentlige ændringer i forretningsplanen. Her skal konsekvenserne for solvens og kapital kunne vurderes før beslutningen træffes.

Kompetencen er også central under ORSA-processen. Her skal risici, forretningsplan, scenarier og kapitalbehov vurderes fremadrettet. Personen skal kunne forklare resultaterne, så ledelsen kan bruge dem i konkrete beslutninger.

Ved myndighedsindberetninger gør erfaring en tydelig forskel. Det er ikke nok at udfylde felter. Vedkommende skal forstå definitionerne, kontrollere datagrundlaget og kunne forklare væsentlige bevægelser fra en rapportering til den næste.

Solvens II læres bedst gennem en kombination af reguleringsforståelse og praktisk arbejde i forsikringsbranchen. EIOPAs Solvency II Single Rulebook, retningslinjer, Q&A'er og materiale fra Finanstilsynet er centrale kilder, fordi regler og fortolkninger udvikler sig.

En typisk læringsvej begynder med at forstå Solvens II's tre søjler og sammenhængen mellem solvensbalancen, tekniske hensættelser, kapitalgrundlag, SCR, MCR, governance, ORSA og rapportering. Derefter bør teorien anvendes på faktiske beregninger, rapporter eller risikovurderinger.

For personer med en kvantitativ rolle er arbejde med standardformlen, risikomodeller, tekniske hensættelser, scenarieanalyser og stresstest vigtig træning. For folk, der arbejder med risk og governance, er arbejdet med ORSA, risikoappetit, risikoregistre, politikker og ledelsesrapportering ofte mere relevant. Dem, der arbejder med rapportering, træner blandt andet gennem QRT-data, valideringsregler, afstemninger og dokumentation af ændringer.

European Actuarial Academy tilbyder løbende efteruddannelse inden for områder tæt knyttet til Solvens II. CERA Module B: Taxonomy, Modelling and Mitigation of Risks er eksempelvis relevant for personer, der vil arbejde dybere med risikomodellering, scenarieanalyse og sammenhængen mellem modeller og kapitalkrav. Det er bredere enterprise risk management-uddannelse og ikke en personlig Solvens II-certificering.

Kurser kan give strukturen og begreberne. De giver ikke alene stærk Solvens II-færdighed. Den praktiske forståelse kommer typisk gennem flere ORSA-, kapitalberegnings- eller rapporteringsforløb, hvor personen ser, hvordan data, modeller, regulatoriske krav og ledelsesbeslutninger hænger sammen.

En vigtig del af træningen er også at kunne forklare komplekse resultater. Vedkommende skal ikke kun kunne beregne en kapitalpåvirkning. Personen skal kunne forklare ledelsen, hvorfor den opstår, hvilke antagelser der driver den, og hvilke handlemuligheder selskabet har.

Bed personen forklare sammenhængen mellem SCR, MCR, kapitalgrundlag, ORSA og selskabets forretningsplan. En erfaren person kan forklare sammenhængen uden blot at citere reglerne.

Spørg også, hvilke dele af Solvens II personen selv har arbejdet med. Der er stor forskel på at have læst om standardformlen og på selv at have beregnet, kontrolleret eller forklaret et SCR-resultat.

Ved en kvantitativ profil kan du bede personen forklare, hvilke risici der driver SCR, hvordan diversifikation påvirker resultatet, og hvornår standardformlen kan være en dårlig beskrivelse af et selskabs faktiske risikoprofil.

Ved en risk- eller governance-profil kan du spørge, hvordan personen ville opbygge en ORSA. En stærk kandidat vil tale om forretningsstrategi, risikoprofil, risikotolerance, fremadrettede scenarier, stresstest, kapitalbehov og ledelsens beslutninger. ORSA bør ikke blive beskrevet som en rapport, der blot produceres til myndighederne.

Ved en reporting-profil kan du spørge til QRT, SFCR og RSR samt til afstemning, datakvalitet og valideringsfejl. Erfaring viser sig ofte i evnen til at forklare, hvor data kommer fra, hvordan ændringer undersøges, og hvordan dokumentationen gøres reproducerbar.

Et godt tegn er desuden, at personen kender grænsen for sin egen ekspertise. Solvens II spænder fra avanceret aktuarmatematik til governance og regulatorisk rapportering. Få personer er eksperter i alle dele. En troværdig kandidat kan præcist beskrive, hvilke dele personen selv kan udføre, og hvor der kræves andre eksperter.