Regulatory Reporting Specialist

En regulatory reporting specialist samler tal og sender dem til myndighederne. Tallene skal være rigtige. Og de skal komme til tiden. Det lyder enkelt. I praksis er det et puslespil af data fra mange forskellige systemer.

Arbejdet følger en fast kalender. Måneden lukkes, kvartalet lukkes, året lukkes. Dagene op til en frist er travle og lange. Ugerne bagefter går med at rette processer og forberede nye krav.

En typisk arbejdsdag

• Trække data fra kernesystemet eller datawarehouset
• Afstemme mod finansbogholderiet, så regnskab og indberetning stemmer overens
• Køre valideringsreglerne og finde ud af, hvorfor en regel fejler
• Ringe til en kollega i kredit, treasury eller aktuariatet om en afvigelse
• Sende skemaet ind gennem myndighedernes indberetningssystem
• Skrive ned, hvorfor tallet ser ud, som det gør

I en bank eller et realkreditinstitut handler det især om kapital og likviditet. COREP dækker kapitalgrundlag, gearingsgrad, store eksponeringer og likviditet (LCR og NSFR). FINREP dækker balance og resultat i tilsynets format. Dertil kommer AnaCredit, hvor hvert enkelt erhvervsudlån indberettes lån for lån. Handler banken med værdipapirer, kommer transaktionsindberetning efter EU's MiFIR og derivatindberetning efter EMIR oveni. Hvidvaskloven udløser sin egen faste indberetning til Finanstilsynet.

I et forsikrings- eller pensionsselskab hedder rammen Solvens II. Her laves kvartalsvise QRT-skemaer om aktiver, hensættelser og solvenskapitalkrav. En gang om året laves SFCR, som er den offentlige rapport om solvens og finansiel situation. RSR går kun til Finanstilsynet. Arbejdet foregår tæt på aktuarerne, der leverer hensættelserne, og på investeringsafdelingen, der leverer aktivlisterne.

Halvdelen af jobbet er oversættelse. Ny regulering kommer som skemaer og definitioner. Nogen skal omsætte det til datakrav i selskabets egne systemer. Når Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) udgiver en ny taksonomi, skal hvert felt kortlægges igen. Det sker sammen med it-afdelingen og forretningen, ofte som projekt ved siden af den daglige produktion. Lige nu fylder CRR3 og Basel IV meget hos bankerne.

Man er også selskabets ansigt mod tilsynet. Finanstilsynet stiller opklarende spørgsmål til tallene. Svarene skal være præcise, og de skal kunne dokumenteres bagud i data. En genindberetning er dyr i tid og opmærksomhed.

Det er et job med lavt ydre drama og højt indre pres. Ingen roser en for en korrekt indberetning. Men en fejl bliver set af direktion, revision og tilsyn.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
Rollen findes udelukkende, fordi loven kræver indberetningerne. For banker og realkreditinstitutter er grundlaget EU's kapitalkravsforordning CRR og kapitalkravsdirektivet CRD, som ligger bag COREP og FINREP. For forsikrings- og pensionsselskaber gælder EU's Solvens II-direktiv med Kommissionens gennemførelsesforordninger om skemaer og frister. I Danmark supplerer lov om finansiel virksomhed og Finanstilsynets indberetningsbekendtgørelser med nationale krav. Statistikindberetninger som AnaCredit og MFI-statistik følger forordninger fra Den Europæiske Centralbank og indsamles af Danmarks Nationalbank. Selve stillingen kræver ingen autorisation — der findes ikke en licens til regulatory reporting.

Der findes ingen uddannelse, der hedder regulatory reporting. Man kommer ind ad flere døre, og flere af dem er lige gode.

Den almindelige vej er en videregående uddannelse i økonomi eller finansiering. Cand.merc. i finansiering og regnskab, cand.oecon og cand.polit er typiske. Det er tre års bachelor plus to års kandidat. Adgangskravet er en gymnasial eksamen med matematik på mindst B-niveau.

Den kortere vej går gennem erhvervsakademiet. Finansøkonom tager to år. Professionsbachelor i finans tager tre et halvt år. Begge giver et solidt fundament i bankdrift, kredit og regnskab. Mange starter i en operationel funktion og bevæger sig derfra ind i indberetningsteamet.

Vejen indefra er den mest udbredte i praksis. Folk kommer fra økonomiafdelingen, backoffice, kreditafdelingen eller treasury. De kender allerede produkterne og systemerne. Regelsættet lærer de på jobbet, skema for skema. Er du allerede i et pengeinstitut, er det ofte den hurtigste vej.

Vejen fra revision og tilsyn. Mange kommer fra financial services-afdelingerne hos de store revisions- og konsulenthuse. Andre kommer fra Finanstilsynet eller Danmarks Nationalbank. Her får man regelforståelsen først og systemforståelsen bagefter. Den kombination er efterspurgt, fordi de fleste teams mangler netop regelsiden.

Vejen fra data. Nogle kommer fra en it- eller dataanalytikerbaggrund. De kan SQL og datamodeller, men skal lære regnskab og tilsynslogik. Det virker, hvis man har tålmodighed til det fagsprog.

Der kræves ingen autorisation eller certificering. Til gengæld er efteruddannelse en fast del af jobbet, fordi reglerne ændrer sig hvert år. Finanssektorens Uddannelsescenter udbyder kurser i CRR, Solvens II og IFRS 9. Brancheforeningerne Finans Danmark og Forsikring & Pension kører netværk og temadage, hvor ændringer gennemgås. En HD i regnskab og økonomistyring er en almindelig sideuddannelse for dem, der kom ind ad en kortere vej.

Regn med to til tre år, før du er selvkørende. Den første kvartalsindberetning er nervepirrende. Efter fire-fem cyklusser kender du rytmen, fejltyperne og hvem du skal ringe til.

Hvis du skal hyre en: kig efter erfaring med det konkrete regelsæt, ikke bare titlen. En, der har lavet Solvens II i fem år, kan ikke uden videre lave COREP. Spørg til afstemning mod bogholderiet og til hvad kandidaten gjorde, da en validering fejlede tæt på fristen.

Excel er stadig arbejdshesten. Afstemninger, kontroller og hurtige tjek ender i et regneark, uanset hvor stort systemet er. Regn med store ark, pivottabeller og en del formler.

Dedikerede indberetningsplatforme står for selve produktionen i de fleste større institutter. Abacus360 fra Regnology og OneSumX er de mest udbredte i banksektoren. AxiomSL og løsninger fra Moody's Analytics og Vermeg ses også. På forsikrings- og pensionssiden bruges SimCorp Dimension, FIS og Tagetik. Systemerne indeholder skemaer og valideringsregler fra EBA og EIOPA.

Data hentes med SQL. De fleste skriver selv forespørgsler mod datawarehouset. SAS er stadig udbredt i ældre danske institutter. Python vinder frem til automatisering, afstemninger og kontrolspor.

XBRL er afleveringsformatet til EU. EBA's datapunktmodel (DPM) definerer hvert eneste felt. Taksonomien opdateres flere gange om året, og mappingen skal følge med. EBA har indført XBRL-CSV som nyt obligatorisk filformat, hvilket i praksis betyder omlægning for de fleste.

Indsendelsen sker gennem myndighedernes systemer. Nationale indberetninger til Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank sker i FIONA Online, som de to myndigheder driver sammen. EU-indberetningerne til EBA, EIOPA og ESMA flytter i faser over i et nyt system, e-Reg, som Finanstilsynet og Nationalbanken har anskaffet.

Resten af værktøjskassen ligner andre kontorjobs. Power BI eller Tableau til overblik og ledelsesrapportering. Jira og Confluence til ændringer, test og dokumentation. Et kontrolbibliotek i SharePoint eller et GRC-værktøj til at bevise, at kontrollerne rent faktisk blev udført.