Finanstilsyns-koordinator

En finanstilsyns-koordinator holder styr på alt, hvad virksomheden skal sende til og svare Finanstilsynet. Koordinatoren laver sjældent tallene selv. Til gengæld ejer koordinatoren processen, fristerne og dokumentationen.

Arbejdet falder i tre spor: løbende indberetninger, tilsynssager og inspektioner.

En typisk arbejdsdag kan indeholde:

• Gennemgang af indberetningskalenderen for kvartalet og de nærmeste frister.
• Indsamling af tal fra risikostyring, regnskab og kreditafdelingen.
• Kvalitetssikring af filer, før de uploades i FIONA, Finanstilsynets indberetningsportal.
• Udkast til svar på et spørgebrev fra Finanstilsynet, som direktionen skal godkende.
• Statusmøde om åbne påbud og påtaler fra den seneste inspektionsrapport.
• Læsning af nye bekendtgørelser og vejledninger fra Finanstilsynet, EBA eller EIOPA.
• Indberetning af egnetheds- og hæderlighedsoplysninger (fit and proper) om nye ledelsesmedlemmer.

I en bank fylder COREP- og FINREP-indberetningerne mest. De følger EU's kapitalkravsforordning CRR. I et forsikrings- eller pensionsselskab fylder Solvens II-rapporteringen tilsvarende. Koordinatoren kender forskellen på, hvad der skal indberettes kvartalsvist, årligt og straks.

Tilsynssager er den anden halvdel af jobbet. Finanstilsynet sender spørgebreve, beder om materiale og udsteder påbud. Koordinatoren fordeler opgaverne internt og sætter interne deadlines før tilsynets. Vigtigst er, at svaret er konsistent på tværs af afdelinger. Modstridende svar koster troværdighed hos tilsynet.

Op til en inspektion skifter jobbet karakter. Så handler det om projektledelse under tidspres:

• Oversætte Finanstilsynets materialeliste til konkrete opgaver med navne på.
• Booke interviews mellem tilsynets medarbejdere og forretningen.
• Holde styr på versioner, så tilsynet får det rigtige dokument.
• Følge op på inspektionsrapporten, ofte i mange måneder efter besøget.

Koordinatoren arbejder tæt sammen med compliancefunktionen, den risikoansvarlige, den hvidvaskansvarlige og intern revision. I mindre pengeinstitutter er det ofte samme person, der har flere af rollerne. I større banker, realkreditinstitutter og pensionsselskaber er det et selvstændigt job i en compliance- eller regulatory affairs-afdeling.

Rollen kræver tålmodighed med detaljer og mod til at rykke ledelsen for svar. Man bliver ikke populær ved at bede direktionen om dokumentation to dage før en frist. Men fristerne i lovgivningen er ikke til forhandling.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?

Stillingen findes, fordi finansielle virksomheder er underlagt tilsyn efter lov om finansiel virksomhed. Ledelsesbekendtgørelsen stiller krav om compliancefunktion, risikostyringsfunktion og skriftlige forretningsgange. Hvidvaskloven kræver, at virksomheden udpeger en hvidvaskansvarlig og indberetter mistænkelige transaktioner til Hvidvasksekretariatet. Indberetningskravene kommer fra EU: kapitalkravsforordningen CRR for banker, Solvens II-direktivet for forsikring og pension samt MiFID II for investeringsservice. EU's DORA-forordning har siden januar 2025 stillet krav om indberetning af alvorlige IT-hændelser til Finanstilsynet. Selve titlen er ikke beskyttet, og der kræves hverken autorisation eller certificering.

Der findes ingen uddannelse, der hedder finanstilsyns-koordinator. Folk kommer typisk ind ad tre veje.

Den akademiske vej

• Cand.merc. i finansiering og regnskab, cand.oecon. eller cand.polit. Tre års bachelor plus to års kandidat.
• Cand.jur. eller cand.merc.jur., hvis man vil arbejde med regeltolkning og tilsynssager.
• Cand.merc.aud., hvis man kommer fra revision.

Adgangskravet til bacheloren er en gymnasial eksamen. De fleste steder kræves matematik og engelsk på B-niveau. Kravene varierer mellem universiteterne.

Den finansielle vej

• Finansøkonom på erhvervsakademi tager to år. Derefter kan man tage overbygningen til professionsbachelor i finans på halvandet år.
• HD 1. del og HD 2. del i finansiering eller regnskab tager cirka fire år på deltid. Den vej tager mange i sektoren ved siden af jobbet.

Vejen indefra

Mange koordinatorer starter et andet sted i huset. Typisk i regnskab, kreditafdelingen, back office eller risikostyring. Man kender allerede tallene og systemerne. Så er det reglerne, man skal lære.

En anden almindelig vej går gennem Finanstilsynet selv. Nogle år som tilsynsmedarbejder giver et indblik i, hvordan tilsynet tænker. Det indblik er svært at få andre steder. Trafikken går begge veje: koordinatorer bliver også hentet ind i Finanstilsynet.

Revisions- og rådgivningshusene er en tredje indgang. Erfaring fra en regulatory- eller financial services-afdeling vejer tungt i ansøgninger.

Efteruddannelse der tæller

• Compliance- og hvidvaskkurser hos Finanssektorens Uddannelsescenter.
• CAMS-certificeringen fra ACAMS, hvis hvidvask fylder meget i jobbet.
• Certificeringsforløb fra International Compliance Association.
• Kurser i Solvens II eller CRR, afhængigt af branche.

Ingen af delene er lovkrav. De bruges som dokumentation for, at man kan faget.

Regn med et til to år, før man er selvkørende i rollen. Reglerne ændrer sig hele tiden. Læsning af nye bekendtgørelser bliver derfor en fast del af arbejdsugen.

Karriereveje videre

• Compliance officer eller complianceansvarlig.
• Hvidvaskansvarlig eller risikoansvarlig.
• Leder af regulatory affairs i et større institut.
• Tilsynsmedarbejder i Finanstilsynet.
• Rådgiver i et revisions- eller konsulenthus.

Værktøjerne er en blanding af tilsynets egne systemer, virksomhedens datasystemer og helt almindeligt kontorværktøj.

Indberetning

• FIONA Online er Finanstilsynets portal til indberetninger. Den bruges dagligt i frist-perioder.
• XBRL er filformatet bag COREP-, FINREP- og Solvens II-indberetninger. Man skal kunne læse en valideringsfejl.
• Nationalbankens indberetningssystem til finansiel statistik ligger ofte hos samme person.
• Virk og Digital Post til formel korrespondance med myndigheder.

Data og analyse

• Excel er stadig arbejdshesten, ofte med tunge afstemningsark.
• SQL eller SAS til at trække tal direkte fra datavarehuset.
• Power BI eller Tableau til at vise nøgletal for direktion og bestyrelse.

Bankernes datacentraler

Danske pengeinstitutter kører typisk på BEC, Bankdata eller SDC. Meget af indberetningsdataen kommer derfra. Koordinatoren skal vide, hvornår datacentralen leverer, og hvad man selv skal rette bagefter.

GRC- og dokumentstyring

• GRC-systemer som Wolters Kluwer OneSumX, Corporater eller Archer til kontroller, påbud og opfølgning.
• SharePoint eller tilsvarende til versionsstyring af politikker og forretningsgange.
• Jira eller ServiceNow til at følge opgaver op mod en inspektionsfrist.

Regelkilder

• Finanstilsynets hjemmeside med bekendtgørelser, vejledninger og offentliggjorte inspektionsrapporter.
• Karnov eller Schultz til lovtekster og noter.
• EBA's Single Rulebook og EIOPA's vejledninger til EU-reglerne bag de danske regler.

I mindre selskaber er værktøjskassen ofte bare Excel, Outlook og en delt mappe. Så ligger kvaliteten helt i personens egen systematik.