Actuarial Analyst

En actuarial analyst er den, der laver beregningerne bag forsikring og pension. Titlen er indgangsniveauet. Over den ligger aktuaren og den ansvarshavende aktuar.

Arbejdet handler om at sætte tal på noget, der ikke er sket endnu. Hvor mange skader kommer der næste år? Hvor længe lever pensionskundene? Hvor mange penge skal ligge til side?

Typiske opgaver

• Beregne hensættelser til fremtidige skader og ydelser
• Estimere afløbstrekanter og reserver med metoder som chain ladder og Bornhuetter-Ferguson
• Prisfastsætte forsikringer ud fra skadeshistorik, alder, geografi og andre risikofaktorer
• Bygge og vedligeholde GLM-modeller til tarifering
• Regne på dødelighed, invaliditet og genkøb i livs- og pensionsforretningen
• Køre kapitalberegninger og solvenskapitalkrav under Solvens II
• Producere kvartals- og årsrapportering til Finanstilsynet og EIOPA
• Lave stresstest og scenarieberegninger af renter, dødelighed og storskader
• Afstemme data mellem policesystem, skadesystem og aktuarmodel
• Dokumentere modeller, antagelser og ændringer, så en revisor kan følge dem
• Undersøge afvigelser, når faktiske skader ikke matcher det forventede
• Bidrage til genforsikringsaftaler og vurdering af eksponering

Dataarbejde fylder mere, end nye i faget forventer. Før en model kan køre, skal data renses, afstemmes og forstås. En stor del af tiden går med at finde ud af, hvorfor to systemer siger noget forskelligt.

Året har faste toppe. Kvartalsafslutninger, årsrapport og indberetningsfrister til Finanstilsynet giver travle uger. Mellem dem er der plads til modeludvikling og analyse.

Der er stor forskel på specialerne:

• Skadesforsikring: bil, indbo, erhverv og ansvar, med mange små skader og enkelte store
• Livsforsikring og pension: lange horisonter, dødelighed og garanterede ydelser
• Sundhedsforsikring: hyppige skader med hurtigt skiftende priser på behandling
• Genforsikring: sjældne, meget store hændelser som storme og oversvømmelser

Arbejdssteder er blandt andre Tryg, Topdanmark, Codan og andre skadesselskaber, pensionskasser som PFA, PensionDanmark og Danica, arbejdsmarkedspensioner, rådgivningshuse og revisionsfirmaer med aktuarafdeling, samt Finanstilsynet på den anden side af bordet.

Karrierevejen går fra analyst til aktuar, videre til chefaktuar eller ansvarshavende aktuar. Andre går mod risikostyring, kapitalmodellering, data science eller produktudvikling. Nogle skifter til bank eller til rådgivning.

Skal du hyre, så test både matematik og data. Bed kandidaten forklare, hvordan de ville estimere reserver på en afløbstrekant. Spørg til, hvordan de har håndteret et datasæt, der ikke stemte.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
Selve titlen actuarial analyst er ikke beskyttet, og der kræves ingen autorisation. Til gengæld er området stramt reguleret. EU's Solvens II-direktiv, gennemført i dansk ret gennem lov om finansiel virksomhed, stiller krav til hensættelser, kapital og en aktuarfunktion i selskabet, og Finanstilsynet fører tilsyn. Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser skal have en ansvarshavende aktuar, som anmeldes til Finanstilsynet og har et selvstændigt ansvar for det tekniske grundlag. Prisfastsættelse må ikke bygge på køn efter EU-Domstolens Test-Achats-dom, og brug af kundedata er omfattet af GDPR med Datatilsynet som tilsynsmyndighed. Regnskabsmæssig behandling af forsikringskontrakter følger IFRS 17 for de selskaber, der aflægger regnskab efter internationale standarder.

Faget bygger på matematik og statistik. Der er ingen genvej udenom tallene.

Den klassiske danske vej
Københavns Universitet udbyder en kandidatuddannelse i forsikringsmatematik, cand.act. Den er den mest direkte vej ind i faget og den eneste af sin slags i Danmark.

Forløbet er en bachelor på tre år, typisk i matematik eller matematik-økonomi, efterfulgt af to års kandidat. I alt fem år.

Adgangskravet til bacheloren er en gymnasial eksamen med matematik på A-niveau, og typisk også fysik eller kemi på B-niveau. Kravene varierer, så tjek den enkelte uddannelse.

Andre uddannelser, der bruges i faget

• Cand.scient. i matematik, statistik eller matematik-økonomi
• Cand.oecon. eller cand.polit. med kvantitativ profil
• Cand.scient.oecon. fra Aarhus Universitet
• Datalogi eller data science med stærk statistik
• Ingeniør med matematisk tyngde

En analyststilling kan sagtens fås uden cand.act. Vil du videre til at være aktuar med formel titel, skal du typisk supplere med de fag, der mangler.

Titlen aktuar
Den Danske Aktuarforening optager medlemmer, der opfylder foreningens uddannelseskrav, som bygger på den europæiske kernepensum fra Actuarial Association of Europe. En cand.act. fra Københavns Universitet dækker normalt kravene direkte.

Kommer du med en anden kandidatgrad, kan du typisk supplere med enkeltfag og opnå medlemskab. Det tager tid ved siden af arbejdet, ofte flere år.

Internationale forløb bruges også:

• IFoA fra Institute and Faculty of Actuaries i Storbritannien
• SOA fra Society of Actuaries, mest relevant hvis du sigter mod USA

De internationale eksamener tages typisk ved siden af fuldtidsjob. Regn med tre til seks år og med at arbejdsgiveren betaler kurser og giver læsedage.

Vejen til første job
Studiejob i et forsikrings- eller pensionsselskab er den mest effektive indgang. Mange bliver ansat fast, inden specialet er afleveret.

Andre veje ind:

• Speciale skrevet i samarbejde med et selskab
• Praktik eller projektforløb på kandidatuddannelsen
• Graduate-programmer i de store selskaber
• Fra en dataanalytikerstilling i samme branche

Hvad der reelt kræves

• Sandsynlighedsregning og statistik på kandidatniveau
• Programmering i R eller Python, som i dag forventes fra første dag
• SQL, fordi data ligger i databaser
• Evne til at forklare et modelresultat for en produktchef uden matematikbaggrund
• Præcision i dokumentation, fordi revisor og Finanstilsynet læser med
• Tålmodighed med data, der ikke stemmer

Engelsk skal sidde. Solvens II-dokumentation, IFRS 17 og faglitteraturen er på engelsk, og mange selskaber har internationale koncernfunktioner.

Bemærk, at overgangen fra studie til job er stejl. Universitetet giver teorien, men afløbstrekanter, systemdata og indberetningsskemaer lærer du først på arbejdspladsen.

Værktøjerne er en blanding af statistiksoftware, specialiserede aktuarsystemer og selskabets egne datakilder.

Programmering og statistik

• R, som er meget udbredt i danske aktuarafdelinger
• Python med pandas, NumPy og scikit-learn
• SQL til udtræk fra police- og skadedatabaser
• Excel med VBA, stadig brugt til afstemninger og mindre modeller

Aktuar- og modelsoftware

• Prophet, MoSes eller Tia til livs- og pensionsmodeller
• ResQ eller lignende til reservering i skadesforsikring
• Egenudviklede modeller i R eller Python, som mange danske selskaber kører
• Emblem eller Radar til tarifering og GLM-modeller

Modeltyper i hverdagen

• Chain ladder og Bornhuetter-Ferguson til reserver
• Generaliserede lineære modeller til prisfastsættelse
• Overlevelsesmodeller og dødelighedstavler
• Monte Carlo-simulering til kapital og scenarier

Data og rapportering

• Policesystem og skadesystem som primære datakilder
• Data warehouse og ETL-processer
• Power BI eller Tableau til rapportering til ledelsen
• Indberetningsskemaer til Finanstilsynet og EIOPA i faste formater

Kvalitet og styring

• Git til versionsstyring af modelkode, som breder sig i branchen
• Dokumentationsskabeloner til modelvalidering
• Kontrolspor og afstemninger, som revisor efterspørger

R er stadig det mest udbredte sprog i danske aktuarmiljøer. Python vinder frem, især hvor aktuararbejdet møder data science og maskinlæring.