Sundhed & Life Science
Health Economist / Sundhedsøkonom
En sundhedsøkonom regner på, hvad behandlinger koster, og hvad man får for pengene. Typiske opgaver er cost-effectiveness-analyser, registerstudier og modeller over sygdomsforløb. Arbejdet foregår i R, STATA eller Excel og bygger på danske sundhedsregistre. Sundhedsøkonomer sidder i medicinalindustrien, på universiteter, i regionerne og hos myndigheder som Sundhedsstyrelsen og Medicinrådet.
Centrale kompetencer
- Sundhedsøkonomi
- HEOR
- R
- STATA
- Markov-modellering
- QALY
- Registerdata
- Overlevelsesanalyse
Hvad laver en health economist / sundhedsøkonom?
En sundhedsøkonom svarer på ét grundspørgsmål: er det her pengene værd? Ikke om en behandling virker. Det afgør klinikerne. Men om effekten står mål med omkostningen, når budgettet er begrænset.
Faget er kvantitativt. Hverdagen er data, modeller og rapportskrivning. Hvor du sidder, afgør hvad du regner på.
Typiske opgaver:
- Bygge sundhedsøkonomiske modeller: Markov-modeller, beslutningstræer og partitioned survival-modeller
- Regne cost-effectiveness ud som ICER, altså ekstra omkostning per vundet kvalitetsjusteret leveår (QALY)
- Lave budget impact-analyser: hvad koster det en region over fem år, hvis behandlingen indføres
- Estimere omkostninger per patientforløb ud fra DRG-takster og registerdata
- Køre registerstudier i Landspatientregisteret og Lægemiddelstatistikregisteret via Sundhedsdatastyrelsens forskermaskine
- Analysere livskvalitetsdata målt med EQ-5D og omsætte dem til nyttevægte
- Lave overlevelsesanalyser og ekstrapolere kurver ud over studiets varighed
- Køre probabilistisk sensitivitetsanalyse for at vise usikkerheden i resultatet
- Skrive den økonomiske del af ansøgninger til Medicinrådet efter deres metodevejledning
- Lave systematiske litteratursøgninger og indirekte sammenligninger
- Evaluere om en indsats i kommunen eller på hospitalet betaler sig, fx tidlig opsporing eller telemedicin
- Skrive videnskabelige artikler og præsentere på konferencer, især hvis du er i forskning
En almindelig arbejdsdag afhænger af arbejdsgiveren. I industrien kan formiddagen gå med at gennemgå en model med et globalt team, hvor en antagelse om behandlingsvarighed skal ændres. Om eftermiddagen skriver du et notat til den nordiske ledelse. På et universitet går dagen med kodning i R, med at rette i en artikel og med vejledning af studerende. I en region regner du på ventelister, kapacitet eller på hvad en ny scanner betyder for budgettet.
Det svære ved faget er, at data sjældent passer til spørgsmålet. Studiet varede to år, men modellen skal dække et helt liv. Så skal du ekstrapolere og forklare ærligt, hvor usikkert det er. Samtidig skal resultatet kunne forstås af folk uden statistikbaggrund. Mange sundhedsøkonomer bruger lige så meget tid på at forklare modellen som på at bygge den.
Der ligger også et etisk lag i faget. Du sætter i praksis tal på liv og livskvalitet. Det er ubehageligt for nogen, og du skal kunne forsvare metoden i et rum med patientforeninger og klinikere.
Hvem ansætter?
- Medicinal-, biotek- og medicovirksomheder, i HEOR- eller market access-afdelinger
- Konsulenthuse inden for HEOR og evaluering
- Universiteter og forskningscentre, blandt andet på Syddansk Universitet, Københavns Universitet og Aarhus Universitet
- Regionerne, hospitalernes økonomiafdelinger og enheder for sundhedstjenesteforskning
- Myndigheder: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen, Medicinrådets sekretariat og Amgros
- Danske Regioner, KL og enkelte kommuner
- VIVE, som laver evalueringer på velfærdsområdet
Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
Faget er ikke autorisationsbelagt, men rammerne er sat af regler. Vurdering af ny sygehusmedicin sker i Medicinrådet, der er nedsat af Danske Regioner, mens tilskud til receptmedicin afgøres af Lægemiddelstyrelsen efter sundhedsloven. Fra 2025 gælder desuden EU's HTA-forordning (forordning 2021/2282), som indfører fælles kliniske vurderinger på EU-plan. Arbejde med patientdata fra danske registre kræver godkendelse og sker under GDPR og databeskyttelsesloven, med adgang gennem Sundhedsdatastyrelsens forskermaskine. Er du ansat i industrien, er formidling af dine resultater desuden omfattet af Lægemiddelstyrelsens regler om lægemiddelreklame og af ENLI's kodeks.
Brug for en health economist / sundhedsøkonom at tale med?
Disse fagfolk på Vift People arbejder med det, siden her handler om.
Hvad er det her?
Vift People er en søgemaskine for mennesker — man søger på det, man har brug for hjælp til, og finder rigtige fagfolk og virksomheder, ikke annoncer. Denne plads vises til alle, der læser netop denne side, fordi siden handler om health economist / sundhedsøkonom.
Pladsen er gratis, og der er ingen binding. Vi tager ikke betaling for at stå her — kun de mest relevante profiler vises, og placeringen kan aldrig købes. Vil du med, tager det omkring 30 sekunder: navn, mail, og hvad du hjælper med.
Hvad tjener en health economist / sundhedsøkonom?
Typisk månedsløn (median, fuld tid, før skat)
58.113 kr.
De fleste tjener mellem 50.257 og 66.489 kr./md. (nedre og øvre kvartil).
Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2024. Standardberegnet månedsfortjeneste — inkl. pension og tillæg.
Er du health Economist / Sundhedsøkonom? Se hvor din løn ligger
Skriv din løn — du ser med det samme, hvor du ligger i lønspændet. Helt uden login.
Din erfaring i faget
Hvad får du om måneden, før skat?
Din faste månedsløn før skat. Tallet forlader ikke din telefon, før du selv siger ja.
Arbejder du deltid? Regn op til fuld tid (37 timer), før du sammenligner — statistikken er lavet på fuld tid.
Hvordan bliver man health economist / sundhedsøkonom?
Vejen ind går gennem en kandidatuddannelse med tunge kvantitative fag. Sundhedsøkonomi er en specialisering, ikke en selvstændig bacheloruddannelse.
De almindeligste uddannelsesveje:
- Cand.oecon. eller cand.polit. med sundhedsøkonomi som valgfag eller speciale
- Cand.scient.san.publ. i folkesundhedsvidenskab, der har sundhedsøkonomi som fast element
- Kandidat i sundhedsøkonomi og ledelse, blandt andet på Syddansk Universitet
- Cand.merc. i økonomisk analyse eller statistik, kombineret med sundhedskurser
- Farmaceut eller cand.pharm. med efterfølgende specialisering i HEOR
- Matematik-økonomi eller statistik, hvis du sigter mod de tunge modeller
En bachelor tager tre år og en kandidat to år. Adgangskravet til de økonomiske bacheloruddannelser er en gymnasial eksamen med matematik A, ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriets adgangskrav. Folkesundhedsvidenskab kræver typisk matematik B og kemi eller biologi B.
Ph.d. er almindelig, men ikke et krav. Vil du forske eller sidde i en senior analyserolle i industrien, vejer en ph.d. tungt. I en ren modelleringsrolle eller i en region er den ikke nødvendig.
Alternative veje ind:
- Fra en økonomstilling i en region eller på et hospital, hvor du gradvist får sundhedsøkonomiske opgaver
- Fra en analytikerstilling i et konsulenthus, som er den klassiske indgang for nyuddannede
- Fra epidemiologi eller biostatistik, hvor du allerede kan overlevelsesanalyse
- Fra market access i industrien, hvis du supplerer med formel sundhedsøkonomi
- Fra en klinisk baggrund som læge eller sygeplejerske, kombineret med en master. Det tager tid, men giver stor troværdighed hos klinikerne
Efteruddannelse: Der findes en master i sundhedsøkonomi og en master i public health (MPH) på deltid ved siden af job. Kortere kurser i modellering, overlevelsesanalyse og HTA udbydes af universiteterne og af ISPOR, den internationale forening for sundhedsøkonomi. Ingen af dem er lovpligtige.
Hvad man skal kunne udover eksamensbeviset:
- Kode selv, ikke bare bestille analyser hos andre. R er standarden
- Læse et klinisk studie kritisk og vurdere bias
- Skrive kort og klart på både dansk og engelsk
- Forklare en model for en direktør på ti minutter uden formler
Karriereveje videre:
- Senior health economist eller HEOR-lead for et terapiområde
- Global HEOR på et hovedkontor
- Market access manager eller chef for market access i Norden
- Forsker, lektor eller professor på universitetet
- Chefkonsulent eller partner i et evaluerings- eller HEOR-hus
- Analysechef i en region, i Danske Regioner eller hos Sundhedsstyrelsen
- Metodespecialist i Medicinrådets sekretariat eller hos Amgros
Værktøjer og teknologi
Faget er kode, modeller og registerdata. Hvilket værktøj der bruges, afhænger mest af arbejdspladsens tradition.
- R er standarden i HEOR og i forskning. Bruges til overlevelsesanalyse, netværksmetaanalyse og til hele modeller. Pakker som survival, flexsurv og heemod går igen
- STATA er stadig udbredt på universiteterne og i registerforskning
- SAS bruges hos myndigheder og i ældre registermiljøer
- Excel med VBA. De fleste budget impact-modeller og mange modeller til Medicinrådet lever her, fordi de skal kunne åbnes af andre
- TreeAge Pro til beslutningstræer og Markov-modeller
- Python bruges i stigende grad, især til simulering og databehandling
- Sundhedsdatastyrelsens forskermaskine, hvor danske registerdata analyseres. Data må ikke tages ud, kun resultater
- Danske datakilder: Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret, Dødsårsagsregisteret, DRG-takster fra Sundhedsdatastyrelsen og de kliniske kvalitetsdatabaser
- EQ-5D med danske nyttevægte til at måle livskvalitet
- PubMed, Embase og Cochrane Library til systematiske litteratursøgninger
- Medicinrådets metodevejledning og deres skabeloner
- Referencestyring i EndNote eller Zotero
- Formidling i PowerPoint, Power BI eller R Markdown, alt efter hvem der skal læse med
Versionsstyring i Git bliver mere almindeligt, især i forskningsgrupper der arbejder med reproducerbar analyse.
Du leder efter en health economist / sundhedsøkonom i dag. Men et andet sted sidder én og leder efter det, DU er god til.
Sådan bliver mennesker fundet nu — ikke gennem netværk og opslag, men fordi nogen søger. Vi bygger Vift People, fordi det du er god til, fortjener at kunne findes.
Hvad er du bedre til end de fleste?
Det du skriver her, bliver det første kort på din side — du skal kun bruge navn og mail, og det tager to minutter. Og Vift People er nyt: de første med er også de første, der bliver fundet.
Mød menneskene bag titlen
Overvejer du at blive health economist / sundhedsøkonom — eller mangler du en? Søg blandt rigtige mennesker, eller stil faget et spørgsmål og få besked når nogen fra branchen svarer.
Er du selv health economist / sundhedsøkonom? Opret din gratis profil — bliv synlig og få tilbudt opgaver.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad laver en sundhedsøkonom?
Hun eller han regner på, hvad behandlinger koster, og hvad samfundet får ud af dem. Typiske opgaver er cost-effectiveness-analyser, budget impact-beregninger og registerstudier. Resultatet bruges af regioner, myndigheder og virksomheder, når der skal prioriteres mellem behandlinger.
Hvordan bliver man sundhedsøkonom?
Med en kandidatuddannelse i økonomi, folkesundhedsvidenskab eller sundhedsøkonomi, typisk fem år i alt. Sundhedsøkonomi er en specialisering, ikke en selvstændig bachelor. Mange tager derefter en ph.d., men det er ikke et krav uden for forskningen.
Hvad er en QALY?
En QALY er et kvalitetsjusteret leveår. Et år med fuld livskvalitet tæller som én QALY, mens et år med nedsat livskvalitet tæller mindre. Målet gør det muligt at sammenligne behandlinger på tværs af helt forskellige sygdomme.
Hvad er forskellen på en sundhedsøkonom og en market access specialist?
Sundhedsøkonomen laver analysen og bygger modellen. Market access-specialisten bruger resultatet til at få adgang og betaling på plads hos Medicinrådet, Amgros og Lægemiddelstyrelsen. I små virksomheder er det ofte samme person.
Skal man kunne programmere?
Ja, i praksis. R er standarden, og STATA eller SAS bruges mange steder. Excel med VBA er stadig helt centralt, fordi modeller ofte skal kunne åbnes og efterprøves af andre.
Er det svært at være sundhedsøkonom?
Det svære er ikke matematikken, men usikkerheden. Data dækker sjældent hele det tidsrum, modellen skal beskrive, så du må ekstrapolere og forsvare antagelserne. Dertil kommer, at du reelt sætter tal på liv og livskvalitet, hvilket kan være svært at stå på mål for.
Kræver det autorisation eller certificering?
Nej, faget er ikke autorisationsbelagt i Danmark. Der findes ingen lovpligtig certificering. Til gengæld kræver arbejde med danske registerdata en godkendelse og foregår under GDPR gennem Sundhedsdatastyrelsens forskermaskine.
Hvad skal man kigge efter, hvis man skal ansætte en?
Bed om et konkret eksempel på en model, kandidaten selv har bygget, og spørg til de antagelser der drev resultatet. Se efter en, der kan kode selv, ikke kun bestille analyser. Evnen til at forklare en model uden formler er mindst lige så vigtig som metoden.
Udgivet august 2026. Senest opdateret august 2026. Se alle stillinger