Reinsurance Claims Specialist

En reinsurance claims specialist arbejder med skader, som selskabet selv har betalt, og som helt eller delvist skal dækkes af genforsikrerne. Når en storm, en brand eller en stor ansvarssag rammer, betaler selskabet først kunden. Derefter skal en del af regningen sendes videre. Den del er hendes ansvar.

Det handler ikke om at afgøre, om kunden har ret. Det er skadebehandlerens job. Her handler det om, hvad selskabet kan kræve af genforsikreren, og om det kan dokumenteres.

Typiske opgaver

• Finde ud af, hvilket genforsikringsår og hvilken traktat en skade hører under
• Beregne selskabets egen selvbehold (retention) og hvor meget der ligger over grænsen
• Samle skader fra samme begivenhed til én hændelse — en storm kan give tusinder af små skader
• Anmelde skaden til genforsikrerne og sende cash call ved store beløb
• Opgøre og fremsende krav med dokumentation: policer, skadeopgørelser, taksatorrapporter
• Følge op på ubetalte krav og rykke de enkelte genforsikrere i deres andel
• Afstemme genforsikringsandele på tværs af flere selskaber i samme program
• Sætte og justere hensættelser på genforsikringssiden sammen med aktuar og regnskab
• Håndtere tvister om, hvorvidt en skade er dækket af traktaten, ofte med jurist inde over

En almindelig dag

Dagen starter typisk med indbakken og en liste over åbne krav. Man ser på, hvad der er forfaldent, og hvem der ikke har betalt. Mange dage går med at rykke, forklare og sende manglende bilag.

Efter en større begivenhed ændrer hverdagen sig helt. Så handler alt om at få overblik: hvor mange skader, hvilken dato, hvilken hændelse, hvilket lag i programmet. Én forkert hændelsesdefinition kan flytte millioner mellem selskabet og genforsikreren.

Eftermiddagen bruges ofte på afstemning og kvartalsrapportering. Regnskab skal vide, hvad der forventes hjem, og hvornår. Ved kvartalsafslutning bliver dagene lange.

Meget kommunikation foregår på engelsk med genforsikrere og mæglere i London, München, Zürich og Bermuda.

Hvad er svært ved jobbet?

Ordlyden i en traktat afgør sagen. Definitionen af én hændelse, hours clause ved storm og formuleringer om timing og aggregering er afgørende. Man skal kunne læse en engelsk kontrakt tæt og holde fast i sin læsning over for en modpart, der har lige så stor interesse i det modsatte.

Det er også et job med lange forløb. Ansvarsskader kan ligge åbne i mange år, og de personer, der skrev aftalen, er ofte væk. Derfor er dokumentation og gode noter en central del af fagligheden.

Hvor arbejder man i Danmark?

Rollen findes i skadeforsikringsselskaber med egne genforsikringsprogrammer, i gensidige selskaber og i danske afdelinger af internationale koncerner. Genforsikringsmæglere har tilsvarende funktioner på deres side, hvor de driver kravene igennem på kundens vegne. Nogle sidder i en captive, et koncerneget forsikringsselskab, hvor genforsikringen udgør hele forretningen.

Største drivkraft i dansk sammenhæng er vejr: stormflod, skybrud og storme udløser de største opgørelser. Dertil kommer store brande, ansvarssager og marine- og energiskader.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?

Stillingen kræver ingen personlig autorisation, men rammen er reguleret. Forsikrings- og genforsikringsselskaber i Danmark skal have tilladelse fra Finanstilsynet og drives efter lov om finansiel virksomhed samt EU's Solvens II-direktiv. Solvens II stiller konkrete krav til, hvordan genforsikringsandele værdiansættes i balancen, og til om risikooverførslen er reel — det er direkte relevant for opgørelse af krav. Genforsikringsaftaler er internationale kontrakter, hvor engelsk ret og voldgift ofte er aftalt, mens dansk baggrundsret følger forsikringsaftaleloven og aftaleloven. Ved naturskader spiller Stormrådets og Naturskaderådets ordninger ind på, hvad der overhovedet kan kræves hos genforsikreren.

Der findes ingen dansk uddannelse med dette navn. Faget læres i selskabet, og næsten alle kommer ind fra en tilstødende rolle.

Den typiske uddannelsesbaggrund

• Finansøkonom, 2 år på erhvervsakademi, ofte med praktik i et forsikringsselskab
• Professionsbachelor i finans, 3,5 år, med forsikringslinje
• HA eller cand.merc. fra CBS, Aarhus BSS, SDU eller AAU, i alt 5 år
• Cand.jur. eller cand.merc.jur., 5 år, som er stærk til kontraktfortolkning og tvister
• Matematik-økonomi eller aktuar, hvis man går mod hensættelser og modellering

Adgangskravene til de merkantile uddannelser er typisk en gymnasial eksamen med Matematik B og Engelsk B. De fastsættes af det enkelte uddannelsessted efter Uddannelses- og Forskningsministeriets adgangsregler.

Vejen indefra

Den mest almindelige vej går gennem skadebehandling. Har du behandlet bygnings-, erhvervs- eller ansvarsskader i nogle år, kender du dokumentationen og taksatorernes sprog. Derfra flytter man ind i genforsikringsafdelingen og lærer traktatsiden.

Andre kommer fra regnskab eller afstemning i et forsikringsselskab. Genforsikringskrav er også et bogholderiproblem: andele, valuta, forfald og udestående. Har man arbejdet med afstemninger, er springet kort.

En tredje gruppe kommer fra en genforsikringsmægler, hvor man har siddet på den anden side af bordet.

Kurser og efteruddannelse

• Forsikringsakademiet udbyder de danske grunduddannelser i forsikring og kurser i skadebehandling
• Certificeringerne fra det britiske Chartered Insurance Institute, CII, er de mest anerkendte internationalt, også på skadesiden
• Kurser i genforsikringskontrakter og claims handling udbydes af internationale brancheorganisationer og af de store genforsikrere selv
• Brancheforeningen Forsikring & Pension står bag flere fælles uddannelsestilbud på det danske marked

Det vigtigste læres dog ved at læse rigtige traktater igennem, sag efter sag, med en erfaren kollega ved siden af.

Sådan starter man i praksis

Man begynder typisk som claims assistant eller analytiker og arbejder med de mindre, rutineprægede krav. Efterhånden får man ansvar for større hændelser og for hele programmer. Fuldmagt til at forhandle med genforsikrere kommer først efter et par år.

Karrierevej

Vejen går fra assistent til specialist, senior specialist og videre til leder af genforsikringsafdelingen eller head of claims. Nogle skifter til mæglersiden, hvor der er flere stillinger. Andre går til en genforsikrer og behandler kravene fra den modsatte side. Erfaringen er også efterspurgt i captives, i Solvens II-rapportering og i aktuarnære funktioner, fordi man forstår, hvad tallene i balancen dækker over.

Kontrakterne

Traktatteksten er det vigtigste værktøj. Man arbejder dagligt i slips og wordings og kender formuleringer som event definition, hours clause, ultimate net loss, follow the fortunes og loss occurrence. Faktultative certifikater læses enkeltvis, mens traktater dækker hele porteføljer. En velholdt kontraktsamling med alle årgange er afgørende, fordi gamle skader hører under gamle vilkår.

Systemer

• Genforsikringssystemer som SICS eller moduler i selskabets kernesystem, hvor traktater, andele og krav ligger
• Skadesystemet, hvor de underliggende sager og betalinger hentes fra
• Excel er stadig arbejdshesten til opgørelser, bordereauer og hændelsesberegninger
• Power BI eller tilsvarende til overblik over udestående og forventede indbetalinger
• Regnskabssystem og afstemningsværktøjer til valuta, forfald og bogføring af genforsikringsandele

Dokumentation ved en sag

Kravet skal kunne bevises. Man samler policedokumenter, skadeopgørelser, taksator- og surveyrapporter, betalingsbilag og korrespondance. Ved katastrofer bruges hændelsesdefinitioner og datooversigter til at afgrænse, hvad der hører til hvilken storm.

Data og markedet

Katastrofeoversigter fra fx PERILS bruges til at afgrænse begivenheder og markedstab. Ratings på genforsikrerne fra bureauer som AM Best eller S&P bruges til at vurdere modpartsrisiko, altså om pengene reelt kommer hjem. Ved tvister anvendes voldgift, og korrespondancen føres i et sprog, der senere kan læses af en tredjepart.