Marine Underwriter

En marine underwriter siger ja eller nej til risiko. Kommer der en forespørgsel på et skib, en last eller et havneanlæg, er det hende, der prissætter den. Beslutningen bygger på data, erfaring og ofte en mavefornemmelse for et rederi.

Søforsikring deles typisk i tre spor. Kasko (hull and machinery) dækker selve skibet. Varetransport (cargo) dækker lasten på rejsen. Ansvar dækkes ofte af en P&I-klub, som forsikrer rederiets ansvar for besætning, forurening og kollision.

Typiske opgaver

• Læse forespørgsler fra mæglere med skibsdata, flag, klassifikationsselskab og fartsområde
• Vurdere skadeshistorik: hvor mange skader har rederiet haft de sidste fem år, og hvorfor
• Fastsætte præmie, selvrisiko og forsikringssum for kasko eller last
• Skrive og forhandle vilkår, ofte med udgangspunkt i Institute Clauses eller Dansk Søforsikringskonvention
• Beslutte hvor stor en del af risikoen selskabet selv beholder, og hvad der sendes til genforsikring
• Sætte krav ved høj risiko: fx warranty om bugserbåd, isklasse eller forbud mod bestemte farvande
• Følge sanktionslister og krigsrisiko, når ruter går gennem urolige områder
• Gå porteføljen igennem: hvilke kunder tjener vi på, og hvilke skal have prisstigning ved fornyelse

En almindelig dag

Dagen starter med indbakken. Mæglere sender forespørgsler, og de haster ofte, fordi skibet skal sejle. Man læser skibets specifikationer, tjekker klassifikationsselskabet og slår rederiet op i skadeshistorikken.

Formiddagen går tit med at prissætte og svare. Nogle sager afvises på fem minutter — et 30 år gammelt skib i et hårdt fartsområde med tre grundstødninger bag sig. Andre kræver møde med en skibsinspektør eller en surveyor.

Eftermiddagen bruges typisk på fornyelser og på møder med mæglere. Relationer betyder meget i søforsikring. Markedet er lille, og de fleste kender hinanden.

Højsæsonen er fornyelsestiden omkring årsskiftet, hvor mange policer skal genforhandles på én gang. Da bliver dagene lange.

Hvor arbejder man i Danmark?

Danmark er en søfartsnation, og søforsikring er derfor et rigtigt fagområde her. Arbejdsgiverne er forsikringsselskaber med marineafdeling, gensidige søassuranceforeninger, P&I-klubber og forsikringsmæglere. Nogle arbejder i danske afdelinger af udenlandske selskaber eller i syndikater med tilknytning til Lloyd's-markedet i London.

Mæglersiden er en anden indgang. Her sidder man på kundens side og skal finde den bedste dækning i markedet, ikke prissætte risikoen.

Hvad er svært ved jobbet?

Man skal kunne sige nej til forretning, også når salgssiden presser på. En dårlig portefølje viser sig først efter flere år, når skaderne kommer. Man skal også kunne læse et skib uden at have set det: klasse, alder, ejerforhold, besætning og rute fortæller tilsammen historien.

Engelsk er arbejdssprog i store dele af faget. Kontrakter, klausuler og korrespondance er på engelsk, også i danske selskaber.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?

Selve stillingen kræver ingen personlig autorisation, men rammen er stram. Forsikringsselskaber i Danmark skal have tilladelse fra Finanstilsynet og drives efter lov om finansiel virksomhed samt EU's Solvens II-direktiv, der stiller krav til kapital og risikostyring. Selve forsikringsaftalen er reguleret af forsikringsaftaleloven, mens søretlige forhold som havari og bjærgning følger søloven. Ansatte, der rådgiver om forsikring, er omfattet af EU's forsikringsdistributionsdirektiv, IDD, som i Danmark er gennemført i lov om forsikringsformidling — det stiller krav om løbende efteruddannelse. Sanktioner mod lande, skibe og rederier fastsættes af EU og administreres i Danmark blandt andet af Erhvervsstyrelsen, og de skal tjekkes før hver police.

Der findes ingen dansk uddannelse til marine underwriter. Faget læres i selskabet, oven på en relevant baggrund. Der er to typiske veje ind.

Den kommercielle vej

En videregående uddannelse i økonomi, jura, forsikring eller shipping. Konkret ser man ofte:

• Finansøkonom, 2 år på et erhvervsakademi, ofte med praktik i et forsikringsselskab
• Professionsbachelor i finans, 3,5 år, med linje inden for forsikring
• HA eller cand.merc. fra CBS, Aarhus BSS, SDU eller AAU, i alt 5 år
• Jura eller cand.jur., 5 år, som er stærkt til kontrakter, ansvar og søret
• HD i forsikring og risikostyring, taget ved siden af arbejdet

Adgangskravene til de merkantile uddannelser er typisk en gymnasial eksamen med Matematik B og Engelsk B. De fastsættes af det enkelte uddannelsessted efter Uddannelses- og Forskningsministeriets adgangsregler.

Den maritime vej

Mange dygtige kaskounderwritere har sejlet. Skibsfører eller maskinmester fra en maritim uddannelse giver en forståelse for skibet, som ingen kursusrække kan lære fra sig. Uddannelserne varer typisk 3,5-4,5 år og udbydes blandt andet på maritime uddannelsescentre i Svendborg, Marstal, Esbjerg, Frederikshavn og København.

En tredje vej går gennem shipping. Har du arbejdet som befragter eller operations i et rederi, kender du ruter, laster og charterparties. Det er direkte anvendeligt i cargo-forsikring.

Kurser og efteruddannelse

• Forsikringsakademiet udbyder de danske grunduddannelser i forsikring og de obligatoriske IDD-timer
• Certificeringen fra det britiske Chartered Insurance Institute, CII, er den mest anerkendte internationale i faget
• Kurser i søret og transportret udbydes blandt andet gennem universiteterne og branchens egne foreninger
• Brancheforeningen Forsikring & Pension står bag flere fælles uddannelsestilbud på det danske marked

Sådan starter man i praksis

Man begynder næsten altid som assistent eller junior underwriter. De første år går med at registrere policer, indhente data og sidde med på møder. Fuldmagt til selv at tegne risiko gives gradvist, og beløbsgrænsen hæves, efterhånden som erfaringen vokser.

Karrierevej

Fra junior går vejen til underwriter, senior underwriter og videre til underwriting manager eller ansvarlig for en portefølje. Nogle skifter til mæglersiden, hvor lønstrukturen og hverdagen er anderledes. Andre går til skadebehandling, claims eller loss prevention. Erfarne folk søger ofte til London, Hamborg, Oslo eller Singapore, hvor markedet er større.

Data om skibe og rederier

• Skibsdatabaser som Lloyd's List Intelligence, Clarksons eller Equasis med alder, tonnage, ejerforhold og historik
• Klassifikationsselskabernes registre, blandt andet fra Lloyd's Register, DNV og Bureau Veritas
• AIS-sporing, der viser hvor skibet faktisk sejler, og om det slukker sin sender
• Havnestatskontrol-data om tilbageholdelser og mangler ved inspektion
• Sanktions- og screeningsværktøjer til at tjekke ejere, flag og modtagerlande

Systemer i selskabet

• Policesystem og underwriting workbench, hvor risiko, præmie og vilkår registreres
• Skadesystem, hvor man slår kundens historik op, før man giver pris
• Excel til præmieberegning, porteføljeoversigter og skadesprocenter
• Power BI eller lignende til rapportering af lønsomhed pr. segment og kunde
• Genforsikringsprogrammer og traktatoversigter, som styrer hvad selskabet selv må beholde

Vilkår og klausuler

Standardklausuler er en stor del af værktøjskassen. Institute Cargo Clauses A, B og C bruges verden over til varetransport. På kasko bruges typisk engelske eller nordiske vilkår, hvor Nordisk Søforsikringsplan står stærkt i Norden. War risk-klausuler og listen over højrisikoområder opdateres løbende og tjekkes ved hver rejse.

Ude i virkeligheden

Surveyrapporter fra besigtigelsesfolk indgår i beslutningen ved ældre skibe og store laster. Nogle underwritere tager selv med på skibsbesøg og havnebesøg for at se materiellet.