Pensionsmatematiker

En pensionsmatematiker regner på løfter, der rækker 50 år frem. Et pensionsselskab lover at betale en ydelse resten af kundens liv. Hendes opgave er at sætte tal på, hvad det løfte er værd i dag.

De to store ubekendte er levetid og rente. Lever kunderne længere end antaget, koster det penge. Falder renten, skal der mere kapital til at dække det samme løfte. Det er samspillet mellem de to, hverdagen kredser om.

Typiske opgaver

• Beregne hensættelser til fremtidige pensioner efter EU's Solvens II-regler
• Opdatere levetidsantagelser, blandt andet ud fra Finanstilsynets benchmark for levetider
• Regne på rentekurven og diskontere fremtidige ydelser til nutidsværdi
• Prissætte dækninger ved død, invaliditet og kritisk sygdom
• Beregne solvenskapitalkrav og køre stresstest af markeds- og forsikringsrisiko
• Fastsætte og indstille kontorente og bonus i traditionelle gennemsnitsrenteprodukter
• Lave omtegningsberegninger, når en kunde skifter fra garanteret til markedsrente
• Skrive dokumentation til bestyrelse, revision og Finanstilsynet
• Lave analyser af, hvorfor resultatet blev anderledes end forventet, kaldet actual versus expected

En almindelig dag

Meget af dagen går ved skærmen med modeller og data. Man kører en beregning, ser på afvigelserne og finder ud af, om det er data, model eller virkelighed, der har ændret sig.

Der er også mange møder. Investering, jura, regnskab og produktafdeling har alle brug for tal, og de skal kunne forstås af folk uden matematikbaggrund. En stor del af fagligheden er at forklare et resultat på almindeligt dansk.

Måneds- og kvartalsafslutninger sætter rytmen. Der er faste frister for rapportering til Finanstilsynet, og de flytter sig ikke. Årsafslutningen er den travleste periode.

Hvor arbejder man i Danmark?

Danmark har en usædvanlig stor pensionssektor, og det giver mange stillinger. Arbejdsgiverne er arbejdsmarkedspensionskasser, kommercielle livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser for enkelte faggrupper og bankernes pensionsselskaber.

Dertil kommer rådgivningssiden. De store revisions- og konsulenthuse har aktuarafdelinger, der laver uafhængige vurderinger, modelvalidering og rådgivning om regnskabsstandarder. Finanstilsynet ansætter også aktuarer til tilsyn. Enkelte arbejder med IFRS 17-rapportering eller med pensionsforpligtelser i store virksomheders regnskaber.

Hvad er svært ved jobbet?

Modellerne er komplekse, men det svære er ansvaret. Ændrer man en levetidsantagelse med et halvt år, flytter man milliarder i balancen. Beslutningen skal kunne begrundes fagligt og forsvares over for tilsyn og revision.

Man skal også kunne stå fast. Det er en rolle, hvor man af og til skal sige, at et produkt er prissat for lavt, eller at bonus ikke kan hæves. Detaljerne betyder alt, og en fejl i en model opdages ofte først et kvartal senere.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?

Pensionsområdet er blandt de tættest regulerede i Danmark. Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser skal have tilladelse fra Finanstilsynet og drives efter lov om finansiel virksomhed samt EU's Solvens II-direktiv, der fastlægger hensættelser, solvenskapitalkrav og rapportering. Selskaber skal have en ansvarshavende aktuar, som er anmeldt til Finanstilsynet, og som har en selvstændig pligt til at underrette tilsynet om forhold af væsentlig betydning. Det tekniske grundlag, altså beregningsgrundlaget for produkterne, skal anmeldes til Finanstilsynet, som også udgiver et levetidsbenchmark, selskaberne skal forholde sig til. Arbejdsmarkedspensioner og firmapensionskasser er desuden omfattet af EU's IORP II-direktiv, og regnskabsmæssigt fylder standarden IFRS 17 om forsikringskontrakter meget.

Faget er akademisk og smalt. Der findes en direkte uddannelse, og den er den klart mest almindelige vej ind.

Aktuaruddannelsen

Cand.act. i forsikringsmatematik læses på Københavns Universitet. Vejen er en bachelor på 3 år, typisk i matematik eller matematik-økonomi, efterfulgt af kandidaten på 2 år. I alt 5 år. Uddannelsen indeholder livsforsikringsmatematik, skadesforsikring, stokastiske processer, finansiering og risikoteori.

Adgangskravet til bacheloren er en gymnasial eksamen med Matematik A på højt niveau, og kravene fastsættes af universitetet efter Uddannelses- og Forskningsministeriets adgangsregler. Der er meget matematik, og frafaldet på de første år er reelt.

Andre uddannelser der bruges

• Matematik-økonomi fra Aarhus Universitet, Aalborg Universitet eller Syddansk Universitet, 5 år
• Cand.scient. i matematik eller statistik, 5 år, med forsikringsfag som tilvalg
• Civilingeniør i matematisk modellering fra DTU, 5 år
• Cand.oecon. eller cand.polit. med tung kvantitativ profil, 5 år

De veje giver adgang til aktuarafdelinger, men ikke automatisk til titlen aktuar.

Titlen aktuar

Den Danske Aktuarforening optager medlemmer på baggrund af uddannelse og erfaring og repræsenterer Danmark i den internationale aktuarsammenslutning. Medlemskab er ikke et lovkrav for at arbejde i faget. Men for rollen som ansvarshavende aktuar stiller Finanstilsynet krav til kvalifikationer og erfaring, og her er den formelle aktuaruddannelse i praksis afgørende.

Sådan starter man

Man begynder typisk som aktuarelev, junioraktuar eller analytiker i en pensionskasse. De første år går med rapportering, datakontrol og mindre modelopgaver. Selvstændigt ansvar for et beregningsgrundlag kommer efter nogle år.

Studiejob betyder meget. Mange pensionsselskaber har studentermedhjælpere i aktuarafdelingen, og det er ofte vejen til det første fuldtidsjob.

Karrierevej

Fra junior går vejen til aktuar, chefaktuar og eventuelt ansvarshavende aktuar. Derfra kan man blive risikoansvarlig, økonomidirektør eller chef for aktuariatet. Nogle skifter til konsulenthusene og rådgiver flere selskaber, andre til Finanstilsynet. Kompetencerne kan også bruges i skadeforsikring, i banksektorens risikomodeller og i data science, fordi statistik og modelbygning er det samme håndværk.

Modeller og beregning

• Aktuarsystemer og cashflow-modeller, hvor hele bestanden fremskrives kunde for kunde
• Prophet eller lignende modelplatforme til livsforsikring og solvensberegning
• R og Python til levetidsanalyse, statistik og databehandling, ofte med store bestandsdata
• SAS bruges stadig i flere danske pensionshuse til rapportering og datatræk
• SQL til at hente og kontrollere bestandsdata fra policesystemerne
• Excel til afstemninger, følsomhedsberegninger og præsentation af resultater

Data og forudsætninger

Levetidsdata og dødelighedstavler er råstoffet. Man arbejder med Finanstilsynets levetidsbenchmark, med selskabets egen bestandserfaring og med befolkningsdata fra Danmarks Statistik. Rentekurven til diskontering kommer fra den europæiske tilsynsmyndighed EIOPA og opdateres månedligt.

Systemer i huset

• Policesystemer, hvor kundernes dækninger, indbetalinger og garantier ligger
• Rapporteringsværktøjer til Solvens II-indberetninger til Finanstilsynet
• Regnskabssystemer og modeller til IFRS 17-opgørelser
• Versionsstyring i Git, som er blevet standard i mange aktuarafdelinger

Dokumentation

Enhver model skal kunne forklares og genskabes. Modeldokumentation, validering og kontrolspor fylder meget, fordi både intern revision og Finanstilsynet kan bede om at se, hvordan et tal er fremkommet.