Risk Actuary / Risikoaktuar

En risikoaktuar sætter tal på, hvad der kan gå galt. Ikke prisen på den enkelte police — det er prisaktuarens job. Risikoaktuaren ser på hele selskabet. Hvad sker der, hvis renten falder to procent? Hvis en storm rammer Vestjylland? Hvis folk lever fem år længere end antaget?

Svaret bliver til et kapitalkrav. Selskabet skal have penge nok til at overleve et år, der kun sker én gang hvert 200. år. Det er kernen i Solvens II.

Typiske opgaver

• Beregne solvenskapitalkravet (SCR) og minimumskapitalkravet (MCR) hvert kvartal
• Køre stresstests på rente, aktier, levetid, storm og massefrafald af kunder
• Skrive og opdatere ORSA-rapporten, selskabets egen vurdering af risiko og solvens
• Validere de modeller, prisaktuarerne og reserveringsaktuarerne bruger
• Regne på hvor meget genforsikring der skal købes, og hvor selvbeholdet skal ligge
• Bygge katastrofemodeller for storm, skybrud og oversvømmelse i Danmark
• Levere tal og noter til Finanstilsynets indberetninger
• Sætte og følge op på risikoappetit sammen med direktion og bestyrelse
• Forklare komplicerede modeller for folk uden matematisk baggrund

En almindelig arbejdsdag

Meget af tiden går med data og kode. En dag kan starte med at fejlsøge en model, der giver et mærkeligt resultat efter et dataload. Så følger et møde med investeringsafdelingen om renterisiko.

Kvartalsskiftet er den hårde periode. Tal skal lukkes, afstemmes og forklares inden for en fast frist. Resten af kvartalet er der mere plads til modeludvikling og analyse.

En stor del af jobbet er skriftligt. Modeller skal dokumenteres, så en revisor eller Finanstilsynet kan følge med. Mange undervurderer, hvor meget tid der går med dokumentation.

Sproget er dansk internt og engelsk i internationale koncerner som Tryg, Topdanmark, Codan og PFA. Der er sjældent overarbejde uden for lukkeperioder.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?

Stillingen findes på grund af EU's Solvens II-direktiv, som er indarbejdet i lov om finansiel virksomhed. Direktivet kræver, at forsikringsselskaber har en aktuarfunktion og en risikostyringsfunktion som selvstændige nøglefunktioner. Finanstilsynet fører tilsyn og skal godkende personerne i nøglefunktionerne som egnede og hæderlige, kendt som fit and proper. Lov om finansiel virksomhed stiller desuden krav om en ansvarshavende aktuar i livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Pensionsselskaber er også omfattet af EU's IORP II-direktiv, og bæredygtighedsrisici skal indregnes efter EU's SFDR-forordning. Selve titlen risikoaktuar kræver ingen autorisation, men nøglefunktionsansvaret gør.

Vejen ind går gennem matematik. Der er ingen genvej uden om regnestykkerne.

Den klassiske vej

• Bacheloruddannelse i matematik eller matematik-økonomi, 3 år
• Kandidat i aktuarvidenskab (cand.act.) fra Københavns Universitet, 2 år

Cand.act. er den eneste danske uddannelse, der giver aktuartitlen direkte. Adgangskravet til bacheloren er matematik A og typisk et højt karaktergennemsnit. Kravene står i Uddannelses- og Forskningsministeriets adgangskortlægning.

Andre veje ind

• Cand.scient. i matematik eller statistik plus supplerende aktuarfag
• Cand.oecon. eller cand.polit. med kraftig vægt på økonometri
• Cand.scient.oecon. i matematik-økonomi fra Aarhus Universitet
• Civilingeniør i matematisk modellering fra DTU
• Data scientists, der skifter til forsikringsbranchen og lærer regelsættet på jobbet

Mange risikostillinger kræver ikke formel aktuartitel. Titlen risk analyst eller risikoanalytiker dækker ofte samme arbejde uden cand.act.

Anerkendelse som aktuar

Den Danske Aktuarforening optager medlemmer med cand.act. eller tilsvarende. Foreningen er medlem af Actuarial Association of Europe, og medlemskabet giver gensidig anerkendelse i andre europæiske lande. Skal du være ansvarshavende aktuar eller nøglefunktionsansvarlig, skal du godkendes af Finanstilsynet efter reglerne om egnethed og hæderlighed.

Vejen til titlen

De fleste starter som aktuarstuderende eller junior analyst under studiet. Selskaberne ansætter gerne studerende fra tredje studieår. Efter kandidaten går der typisk 2-4 år, før man selvstændigt står for en model eller en del af ORSA-rapporten.

Almindelige arbejdsgivere: Tryg, Topdanmark, Alm. Brand, Codan, If, PFA, Danica, Velliv, AP Pension, PensionDanmark og ATP. Rådgivere som Deloitte, EY, KPMG og Willis Towers Watson ansætter også. Finanstilsynet selv er en almindelig karrierevej.

Hvad man skal kunne

Du skal kunne sandsynlighedsregning og statistik på universitetsniveau. Du skal kunne kode, ikke bare regne. Og du skal kunne skrive, så en bestyrelse forstår, hvad din model siger — og hvad den ikke siger.

Kode og modellering

R og Python er standarden. R bruges meget til reservering og statistiske modeller, Python til datahåndtering og simulering. SQL bruges dagligt til at hente policedata og skadesdata.

Excel er stadig overalt, ofte som kontrolværktøj og til det sidste tjek før tallene lukkes. VBA findes stadig i ældre modeller.

Aktuarsystemer

• Prophet og Moody's AXIS til livsforsikrings- og pensionsmodeller
• ResQ eller Arius til reservering i skadesforsikring
• FIS Prophet eller SunGard-baserede platforme i større koncerner
• Egne interne modeller, ofte i R eller Python, til intern model eller partiel intern model

Katastrofemodeller

Storm og oversvømmelse regnes i RMS, Verisk eller Corelogic. I Danmark bruges også data om stormflod fra Naturskadeerstatningen og klimadata fra DMI.

Rapportering og tilsyn

Indberetninger til Finanstilsynet sker i XBRL-format efter EIOPA's taksonomi. Tenfore, Solvency II-rapporteringsværktøjer og Power BI bruges til at samle og vise tallene.

Regnskab og økonomi

IFRS 17 har ændret arbejdet i forsikringsselskaber. Aktuaren leverer nu tal til regnskabet på en helt anden måde end før. Dødelighedsdata hentes fra Danmarks Statistik og fra Finanstilsynets levetidsbenchmark.

Versionsstyring

Git bliver mere og mere almindeligt. Modelkode skal kunne spores, fordi revisor og tilsyn spørger, hvad der blev ændret hvornår.