CSRD: hvad det er, hvem der kan det, og hvad de tjener

CSRD som færdighed er evnen til at omsætte EU's regler om bæredygtighedsrapportering til en rapporteringsproces, der kan fungere i en rigtig virksomhed.

En person med CSRD-færdigheder forstår både selve Corporate Sustainability Reporting Directive og de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering, ESRS. Vedkommende kan afgøre, hvilke krav virksomheden skal arbejde med, og hvordan kravene bliver til konkrete analyser, data, kontroller og tekst i ledelsesberetningen.

En central del af færdigheden er dobbelt væsentlighed. Personen kan identificere virksomhedens indvirkninger, risici og muligheder, ofte kaldet IRO'er. Vurderingen ser både på virksomhedens påvirkning af mennesker og miljø og på, hvordan bæredygtighedsforhold kan påvirke virksomhedens økonomi, udvikling og position.

Det kræver mere end at udfylde et standardskema. En dygtig fagperson kan kortlægge virksomhedens aktiviteter og værdikæde, identificere relevante bæredygtighedsforhold, involvere de rette fagpersoner og interessenter og dokumentere, hvorfor et emne vurderes som væsentligt eller ikke væsentligt.

Derefter kan personen koble de væsentlige forhold til de relevante ESRS-oplysningskrav. Det kan omfatte miljø, klima, medarbejdere, mennesker i værdikæden, berørte samfund, forbrugere og virksomhedsadfærd afhængigt af virksomhedens faktiske forhold.

CSRD-færdigheden omfatter også dataarbejde. Personen kan definere, hvilke oplysninger der skal indsamles, hvor de kommer fra, hvem der ejer dem, og hvordan kvaliteten dokumenteres. Nogle oplysninger findes allerede i økonomi-, HR- eller miljøsystemer. Andre kræver nye processer eller data fra dele af organisationen og værdikæden.

En erfaren person med CSRD-kompetencer arbejder derfor også med governance og interne kontroller. Det skal være muligt at forklare, hvor et rapporteret tal eller en beskrivelse kommer fra, hvem der har godkendt oplysningerne, og hvilke vurderinger der ligger bag.

Det er særligt vigtigt, fordi CSRD-rapportering er omfattet af ekstern erklæring med begrænset sikkerhed. Rapporteringen skal derfor kunne tåle spørgsmål til både data, metode, væsentlighedsvurdering og dokumentation.

Personen kan desuden strukturere selve bæredygtighedsrapporteringen og sikre sammenhæng mellem strategi, forretningsmodel, væsentlige indvirkninger, risici, muligheder, politikker, handlinger, mål og målinger.

CSRD-færdigheden kræver også forståelse for samspillet med andre regelsæt. Det gælder eksempelvis EU-taksonomien og andre bæredygtighedskrav, som kan påvirke de samme data og processer.

Reglerne på området ændrer sig. EU har forenklet CSRD og ESRS, og den fagligt stærke person kontrollerer derfor altid den aktuelle lovgivning og den gældende version af standarderne. Gamle CSRD-skabeloner og tidligere afgrænsninger kan ikke bruges ukritisk.

CSRD-færdigheden er vigtig, når en virksomhed er omfattet af kravene om bæredygtighedsrapportering og skal omsætte reglerne til en praktisk rapporteringsproces.

Færdigheden er særlig vigtig under den første implementering. Her skal virksomheden typisk forstå sit rapporteringsomfang, organisere arbejdet, gennemføre dobbelt væsentlighedsvurdering, fordele dataejerskab og etablere dokumentation og kontroller.

CSRD-færdigheden gør også en forskel, når bæredygtighedsrapporteringen skal flyttes fra et selvstændigt ESG-projekt til en tilbagevendende virksomhedsproces. Her skal rapporteringen kunne gentages og fungere sammen med økonomirapportering, risikostyring, strategi og intern kontrol.

Ved dobbelt væsentlighedsvurderingen er erfaring særlig værdifuld. En for bred vurdering kan føre til unødigt omfattende rapportering. En for snæver vurdering kan overse væsentlige forhold. Erhvervsstyrelsen fremhæver netop væsentlighedsvurderingen som et centralt redskab til at fokusere rapporteringen på de forhold, der faktisk er væsentlige.

Færdigheden er også vigtig, når virksomheden mangler bæredygtighedsdata. En person med CSRD-kompetencer skal kunne skelne mellem et rapporteringsproblem og et reelt dataproblem. Vedkommende kan derefter hjælpe med at etablere ejerskab, beregningsmetoder, dokumentation og kontrolspor.

CSRD-kompetence er relevant før den eksterne erklæring. Her skal dokumentationen kunne forklare, hvordan virksomheden kom frem til sine væsentlige emner, og hvordan centrale oplysninger er beregnet og kontrolleret.

Færdigheden findes typisk hos sustainability managers, folk, der arbejder med ESG, eksperter i bæredygtighedsrapportering, controllere, revisorer, økonomifunktioner, risk- og compliance-profiler samt rådgivere med speciale i bæredygtighedsrapportering.

I større virksomheder er CSRD sjældent én persons arbejde. Den stærke person med CSRD-kompetencer kan derfor koordinere input fra blandt andet økonomi, HR, indkøb, miljø, risk, compliance, juridisk afdeling og ledelse uden at miste sporbarheden til rapporteringskravene.

CSRD-færdigheder kan også være relevante i virksomheder, som ikke selv har rapporteringspligt. De kan blive mødt med forespørgsler om bæredygtighedsoplysninger fra større kunder, finansielle aktører eller andre virksomheder i værdikæden. Her er det vigtigt at kunne skelne mellem lovpligtige krav, frivillige standarder og andre informationsønsker.

CSRD læres bedst ved at kombinere reglerne med praktisk rapporteringsarbejde. Man bliver ikke erfaren inden for CSRD ved kun at læse direktivet eller gennemføre et kort kursus.

Et godt fagligt udgangspunkt er Erhvervsstyrelsens vejledninger om bæredygtighedsrapportering og EFRAGs ESRS Knowledge Hub. Her kan man arbejde direkte med standarderne og følge ændringer i dem.

Dobbelt væsentlighed bør trænes praktisk. Tag en virkelig virksomhed og kortlæg dens aktiviteter, værdikæde og bæredygtighedsforhold. Identificer indvirkninger, risici og muligheder. Dokumentér derefter kriterier, vurderinger og begrundelser. EFRAGs Implementation Guidance om Materiality Assessment er et nyttigt fagligt referencepunkt for denne øvelse.

Næste trin er at koble resultatet til ESRS. Man bør kunne gå fra et væsentligt bæredygtighedsforhold til de relevante oplysningskrav og derefter identificere de nødvendige kvalitative og kvantitative oplysninger.

Dataarbejdet bør trænes lige så grundigt. Vælg konkrete datapunkter og find datakilden, ejeren, beregningsmetoden og dokumentationen. Undersøg derefter, hvordan en anden person ville kunne kontrollere oplysningerne. Det opbygger den forståelse for datakvalitet og kontrolspor, som rigtig rapportering kræver.

Det er også nyttigt at deltage i en rapporteringscyklus fra start til slut. Her oplever man forskellen mellem at kende en ESRS-bestemmelse og faktisk få oplysninger fra forskellige dele af en organisation til at hænge sammen i én rapport.

EFRAGs vejledninger om materialitet, værdikæde og datapunkter er relevante arbejdsredskaber. De er implementeringsvejledning og skal bruges sammen med de gældende standarder, ikke som erstatning for dem.

GRI Academy tilbyder ESRS Professional Certification Program med undervisning i blandt andet CSRD og ESRS, dobbelt væsentlighed, dataindsamling, assurance og digital rapportering. Det kan give en struktureret faglig ramme.

En certificering dokumenterer dog ikke alene, at personen kan gennemføre en kompleks CSRD-implementering. Den praktiske færdighed udvikles gennem rigtige væsentlighedsvurderinger, dataproblemer, faglige vurderinger, rapportudkast og dialog med ledelse og erklæringsudbydere.

En vigtig del af træningen er desuden at lære at arbejde med regelændringer. CSRD og ESRS er blevet ændret og forenklet. En fagperson skal derfor kunne kontrollere, hvilken version af regler og standarder der gælder for den konkrete virksomhed og rapporteringsperiode.

Bed personen forklare en dobbelt væsentlighedsvurdering uden at bruge en færdig standardskabelon. En erfaren person bør kunne forklare, hvordan virksomhedens aktiviteter og værdikæde bliver omsat til konkrete indvirkninger, risici og muligheder, og hvordan væsentligheden derefter vurderes og dokumenteres.

Spørg derefter, hvad der sker efter væsentlighedsvurderingen. Et stærkt svar forbinder resultatet med ESRS-oplysningskrav, data, ansvar, kontroller og den endelige rapportering.

Giv kandidaten et eksempel på et datapunkt, hvor virksomheden ikke har de nødvendige oplysninger. Spørg, hvordan personen vil løse problemet. En erfaren person med CSRD-kompetencer vil normalt undersøge definition, datakilde, systemer, dataejer, beregningsmetode, dokumentation og mulighederne i de gældende standarder frem for blot at gætte et tal.

Spørg også, hvordan personen forbereder en CSRD-rapportering til ekstern erklæring. Kandidaten bør kunne tale konkret om dokumentation, sporbarhed, metodebeskrivelser, evidens, interne kontroller og dialog med erklæringsudbyderen.

Det er relevant at spørge, hvilke ESRS personen arbejder efter lige nu. En fagligt opdateret person bør vide, at standarderne og CSRD-reglerne er blevet ændret og forenklet, og bør kontrollere gældende regler for den konkrete rapporteringsperiode frem for automatisk at genbruge tidligere materiale.

Bed gerne om eksempler på konkrete arbejdsprodukter. Det kan være en dokumenteret dobbelt væsentlighedsvurdering, et IRO-register, kortlægning mellem væsentlige forhold og ESRS, en data- og kontroloversigt eller dele af en færdig bæredygtighedsrapportering.

Et godt tegn er, at personen kan forklare, hvorfor en oplysning skal med. Et andet godt tegn er, at personen kan forklare, hvorfor en oplysning ikke skal med.

Vær mere forsigtig, hvis kandidaten hovedsageligt taler om ESG-generelt, klimamål eller kommunikation. CSRD-færdighed kræver konkret forståelse for rapporteringsregler, dobbelt væsentlighed, ESRS, dokumentation, data og assurance.

Den stærkeste kandidat kan forbinde reguleringen med virksomhedens virkelighed. Personen kan gå fra et krav i standarden til en ansvarlig funktion, en datakilde, en kontrol og en dokumenterbar oplysning i rapporteringen.