CO2-revisor / Carbon Auditor

En CO2-revisor laver ikke selv klimaregnskabet. Hun efterprøver det, virksomheden har regnet ud. Arbejdet ligner finansiel revision, men kilderne er andre.

I stedet for bilag og kontoudtog er det målerdata, gasfakturaer, vejesedler, analysecertifikater og fragtbreve. Målet er at afgøre én ting: er tallet væsentligt forkert eller ej.

Typiske opgaver:

• Lægge en verifikationsplan ud fra en risikovurdering af virksomhedens datastrømme
• Gennemgå overvågningsplanen for et kvoteomfattet anlæg og se, om den følges i praksis
• Tage stikprøver på fakturaer, målerkort, brændværdier og analyseresultater
• Kontrollere emissionsfaktorer, omregninger og formler i kundens regneark
• Besøge anlægget, se målerne og interviewe dem, der taster tallene ind
• Vurdere om Scope 3-tal i værdikæden er dokumenteret eller reelt bare skønnet
• Skrive afvigelser op og bede om rettelser, før fristen løber ud
• Udarbejde verifikationsrapport og erklæring, som en kollega kvalitetssikrer uafhængigt

En almindelig dag i januar til marts er presset. Kvoteomfattede virksomheder skal have deres udledningsrapport verificeret inden fristen hos Energistyrelsen. Derfor er vinteren højsæson med anlægsbesøg, lange dage og mange rapporter i luften samtidig.

Resten af året er der mere plads. Da handler det om planlægning, oplæring, opdatering af metoder og verifikation af bæredygtighedsrapporter og klimaregnskaber uden fast frist.

Brancherne er tunge: kraftvarme og fjernvarme, cement, tegl, glas, raffinaderier, kemi, papir og metal. Dertil kommer luftfart og søfart, hvor rederier skal have brændstofforbrug verificeret efter EU's MRV-forordning. Importører af stål, cement, aluminium og gødning møder CO2-revisoren gennem EU's CBAM-forordning.

En stor del af jobbet er at sige nej på en brugbar måde. Kunden vil have en ren erklæring. Revisoren skal kunne stå fast på en afvigelse og samtidig forklare, hvad der skal rettes.

Uafhængigheden er hård. Man må ikke verificere et klimaregnskab, man selv har været med til at lave. Derfor er rådgivning og verifikation adskilt i to forskellige forretninger.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
Verifikation af CO2 fra kvoteomfattede anlæg bygger på EU's kvotehandelsdirektiv 2003/87/EF. Selve arbejdet er reguleret af Kommissionens forordning (EU) 2018/2067, kaldet AV-forordningen, som kræver, at verifikatoren er akkrediteret. I Danmark akkrediterer DANAK verifikationsorganer efter DS/EN ISO 14065, mens Energistyrelsen administrerer kvoteordningen. Erklæringer på bæredygtighedsrapporter følger EU's CSRD-direktiv og årsregnskabslovens § 99 a, hvor Erhvervsstyrelsen godkender revisorer og uafhængige erklæringsudbydere. EU's Omnibus I-pakke har indsnævret, hvilke virksomheder der er omfattet af CSRD, mens kvoteordningen fortsætter uændret.

Der findes ingen dansk uddannelse, der hedder CO2-revisor. Man kommer ind med en teknisk eller regnskabsfaglig baggrund og bliver oplært i et verifikationsorgan.

De almindeligste veje:

• Civilingeniør eller diplomingeniør i miljø, energi, kemi eller proces, 3,5-5 år
• Cand.scient. i miljøvidenskab, geografi eller bæredygtig energi, 5 år
• Maskinmester eller procesteknolog med erfaring fra et kraftværk eller en fabrik
• Cand.merc.aud., hvis man kommer fra revision og skal erklære på bæredygtighedsrapporter

Adgangskravene er dem, der gælder for selve uddannelsen. Til ingeniør- og naturvidenskabelige uddannelser er matematik og fysik eller kemi på højt niveau normalt et krav.

Selve faget læres på jobbet. Kompetencekravene til et verifikationsteam står i standarden DS/ISO 14066. Teamet skal både kunne revidere og forstå den konkrete teknik på anlægget.

En typisk start er som assisterende verifikator i et akkrediteret organ. Man deltager i et antal verifikationer under opsyn, før man må lede en selv. Akkrediteringen ligger hos virksomheden, ikke hos den enkelte. Men DANAK bedømmer også den enkelte auditor ude på anlægget under markbesøg.

Kurser, der tæller på et CV:

• Lead auditor i ISO 14064-3 eller ISO 14001
• Energiledelse efter ISO 50001
• GHG Protocol Scope 1, 2 og 3
• ESRS og dobbelt væsentlighedsanalyse

Revisorvejen er en anden indgang. Efter revisorloven skal en statsautoriseret revisor have særlig uddannelse i bæredygtighedsrapportering for at måtte afgive erklæringen. Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med området og godkender også uafhængige erklæringsudbydere uden for revisionsbranchen.

Alternative veje ind i faget:

• Fra driften på et kvoteomfattet anlæg, hvor man selv har lavet indberetningerne
• Fra en stilling som energikonsulent eller ESG-medarbejder
• Fra LCA-arbejde med produkters klimaaftryk
• Fra klassisk revision, hvor man skifter spor til bæredygtighed

Regn med et til to år, før man selvstændigt kan lede en verifikation. Engelsk på arbejdsniveau er et krav, fordi standarder, kunder og kolleger er internationale. Kørekort er praktisk, fordi anlæggene sjældent ligger ved en station.

Excel er stadig hovedværktøjet. De fleste klimaregnskaber ligger i et regneark, og revisoren skal kunne gennemskue formler, låste celler og skjulte faner.

Typiske værktøjer og datakilder:

• Kommissionens skabeloner til overvågningsplan, udledningsrapport og verifikationsrapport
• Energistyrelsens indberetningsløsning til CO2-kvoteordningen
• ESG-platforme som Position Green, Normative, Sweep og Plan A, hvor kunden samler data
• Emissionsfaktorer fra DEFRA, Ecoinvent, IEA og Energinets deklarationer for el og fjernvarme
• GHG Protocol og ISO 14064-1 som selve beregningsreglerne
• Udtræk fra SCADA, energistyringssystemer, vejebroer og flowmålere
• Revisionsværktøjer som Caseware plus interne tjeklister til afvigelser
• Power BI eller pivottabeller til at finde udsving fra år til år
• Teams og videoopkald til fjernverifikation, når anlægsbesøg kan undlades

Meget af teknikken er lavpraktisk. Et kalibreringscertifikat på en måler eller et manglende bilag på en gasleverance afgør ofte sagen. Derfor er dokumentstyring og en ordentlig arbejdspapirmappe vigtigere end avanceret software.

AI-værktøjer bruges så småt til at læse store mængder bilag og finde afvigende poster. Konklusionen skal stadig kunne begrundes af et menneske, fordi erklæringen er personens og organets ansvar.