Akademisk arbejde

Biodiversitetsrådgiver (Corporate) — løn 2026: 51.294 kr. om måneden

Opgaver, uddannelse og vejen ind i faget

En biodiversitetsrådgiver (Corporate) tjener typisk 51.294 kr. om måneden før skat (median, Danmarks Statistik 2024) — ca. 28.189 kr. udbetalt.

En biodiversitetsrådgiver i erhvervslivet oversætter naturpåvirkning til noget en virksomhed kan måle, rapportere og handle på. Arbejdet ligger hos rådgivningshuse, pensionsselskaber, fødevare- og byggekoncerner og banker. Det handler mindre om at tælle arter i felten og mere om leverandørkæder, ESRS E4-rapportering og investeringsrisiko.

Typisk månedsløn

51.294 kr.

median, før skat

De fleste tjener

44.87557.364 kr.

nedre–øvre kvartil

Udbetalt, ca.

28.189 kr.

Regn din egen efter skat →

Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2024 · Skrevet af Vift, opdateret 3. september 2026 · Løntallene opdateres, når Danmarks Statistik udgiver et nyt år.

Centrale kompetencer

  • CSRD
  • ESRS E4
  • TNFD
  • GIS
  • EUDR
  • IBAT
  • LCA
  • Dobbelt væsentlighed

Hvad tjener en biodiversitetsrådgiver (Corporate)?

Typisk månedsløn (median, fuld tid, før skat)

51.294 kr.

De fleste tjener mellem 44.875 og 57.364 kr./md. (nedre og øvre kvartil).

Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2024. Standardberegnet månedsfortjeneste — inkl. pension og tillæg. Sammenlign med andre fag i lønindekset · Se lønnen efter skat

Er du biodiversitetsrådgiver (Corporate)? Se hvor din løn ligger

Skriv din løn — du ser med det samme, hvor du ligger i lønspændet. Helt uden login.

Din erfaring i faget

Hvad får du om måneden, før skat?

Din faste månedsløn før skat. Tallet forlader ikke din telefon, før du selv siger ja.

kr./md.

Arbejder du deltid? Regn op til fuld tid (37 timer), før du sammenligner — statistikken er lavet på fuld tid.

Hvad laver en biodiversitetsrådgiver (Corporate)?

En biodiversitetsrådgiver i corporate-regi arbejder for eller med virksomheder, ikke for en myndighed. Opgaven er at finde ud af, hvor virksomheden påvirker naturen, hvor den er afhængig af den, og hvad det betyder økonomisk.

Det meste af påvirkningen ligger sjældent på virksomhedens egen matrikel. Den ligger i leverandørkæden. Sojaen til foderet, palmeolien i produktet, sandet til betonen, arealet under en solcellepark i Spanien. Din opgave er at gøre den usynlige påvirkning målbar.

Typiske opgaver

  • Laver dobbelt væsentlighedsvurdering for biodiversitet, altså både virksomhedens påvirkning af naturen og naturens risiko for forretningen
  • Kortlægger hvor produktionssteder og leverandører ligger i forhold til beskyttede områder og vandstress
  • Skriver E4-afsnittet til bæredygtighedsrapporten efter ESRS-standarderne
  • Sætter mål og KPI'er, for eksempel andel af råvarer fra afskovningsfri kilder
  • Vurderer om leverandører lever op til EU's afskovningsforordning
  • Regner på naturpåvirkning i LCA'er sammen med klimafolkene
  • Kvalificerer naturprojekter: skovrejsning, vådområder, urørt skov, biodiversitetskreditter
  • Gennemgår om marketings påstande om natur kan dokumenteres, så det ikke bliver greenwashing
  • Klæder indkøb, jura og ledelse på, fordi det er dem der reelt skal ændre noget
  • Svarer på spørgsmål fra investorer, banker og kunder i due diligence

En almindelig arbejdsdag
Der er meget lidt gummistøvler i denne rolle. Dagen foregår typisk foran en skærm og i møder. Formiddagen kan gå med at gennemgå leverandørdata fra 200 produktionssteder og se hvilke der ligger tæt på Natura 2000 eller anden beskyttet natur. Så et møde med finansafdelingen om, hvordan naturdata skal ind i den samme proces som klimatal. Efter frokost et opkald med en indkøber, som gerne vil vide præcis hvad han skal spørge sin brasilianske leverandør om. Eftermiddagen går ofte med at skrive. Rapportafsnit, notater til ledelsen, svar på revisorens spørgsmål.

En stor del af jobbet er at oversætte. Biologi til risiko. Risiko til kroner. Kroner til en beslutning nogen faktisk træffer.

Hvor findes jobbene

  • Rådgivningshuse som COWI, Rambøll, NIRAS, Sweco og Deloitte, EY, PwC
  • Store producenter inden for fødevarer, medicin, emballage og byggematerialer
  • Pensionsselskaber, kapitalforvaltere og banker, hvor rollen ligger i ESG-teamet
  • Energiselskaber, især inden for havvind og solceller, hvor arealkonflikter fylder
  • Brancheorganisationer og NGO'er som WWF Verdensnaturfonden, der arbejder direkte med virksomheder

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
Faget kræver ingen autorisation. Men det findes i sin nuværende form på grund af EU-regulering. EU's direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering, CSRD, forpligter store virksomheder til at rapportere efter ESRS-standarderne, hvor E4 handler om biodiversitet og økosystemer. EU's afskovningsforordning EUDR stiller krav om, at råvarer som soja, kakao, palmeolie, kvæg, kaffe, gummi og træ ikke kommer fra arealer ryddet efter 2020. Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med den danske gennemførelse af rapporteringskravene i årsregnskabsloven. EU's Omnibus-pakke har i 2025 og 2026 skåret i, hvor mange virksomheder der omfattes, og udskudt frister, så kravene er under forandring. Dertil kommer nationale regler som naturbeskyttelsesloven og miljøvurderingsloven, når virksomheden selv bygger eller graver.

Til dig, der arbejder med det

Bliv fundet som biodiversitetsrådgiver (corporate)

Vis, hvad du arbejder med, så mennesker og virksomheder kan finde dig, når de leder efter nogen med din erfaring.

Bliv fundet — gratis

Ca. 30 sekunder · intet betalingskort

Til virksomheder

Lad de rette mennesker finde jer

Søger I en person til rollen som biodiversitetsrådgiver (corporate)? Vis, hvad I leder efter, så relevante mennesker kan finde jer og tage kontakt.

Vis hvad I søger — gratis

2 trin · fjern når som helst

Ikke klar endnu? Følg stillingen og få besked, når nye profiler dukker op.

Hvilken fagforening og A-kasse passer til en biodiversitetsrådgiver (Corporate)?Fagets egen fagforening, dagpenge-regnestykket og priserne

Hvordan bliver man biodiversitetsrådgiver (Corporate)?

Der findes ingen dansk uddannelse med denne titel. Rollen er ny og bygget af to dele: naturfaglig viden og forståelse for hvordan en virksomhed fungerer. De færreste har begge dele fra starten.

De almindelige uddannelsesveje

  • Biologi, kandidat på 3 plus 2 år fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet eller Syddansk Universitet. Den klassiske vej. Giver artskendskab og økologisk forståelse.
  • Miljøvidenskab eller miljø- og ressourcemanagement, 3 plus 2 år. Bredere, mere metode og forvaltning.
  • Skov- og landskabsingeniør, professionsbachelor på 3,5 år, eller naturforvaltning på Københavns Universitet. Stærk på arealanvendelse og drift.
  • Agronom eller jordbrugsteknolog, hvis du skal arbejde med fødevarekæder. Landbrug er den største enkeltfaktor i mange virksomheders naturpåvirkning.
  • Bæredygtighedsuddannelser som Sustainable Design på Aalborg Universitet eller Climate Change på Københavns Universitet.

Adgangskrav til de naturvidenskabelige bacheloruddannelser er typisk matematik A eller B, kemi B og bioteknologi A eller biologi A. Tjek den enkelte uddannelse, kravene varierer.

Alternative veje ind

  • Fra miljørådgivning. Mange kommer fra VVM-arbejde og naturbesigtigelser hos et rådgivningshus og glider over i den corporate del, når kunderne begynder at spørge til CSRD.
  • Fra ESG og klima. Folk der har lavet CO2-regnskaber i årevis, tager biodiversitet på som næste emne. De kan rapporteringen, men mangler biologien.
  • Fra kommunen eller staten. Naturmedarbejdere fra en kommunes teknik- og miljøforvaltning eller fra Miljøstyrelsen skifter til den private side.
  • Fra indkøb eller supply chain. Sjældnere, men stærkt. De ved hvordan man reelt får en leverandør til at ændre adfærd.

Kurser og efteruddannelse
Ingen certificering er obligatorisk. Til gengæld forventes kendskab til nogle bestemte rammeværk. TNFD, som er den internationale ramme for rapportering om naturrelateret risiko, udbyder gratis onlinemoduler. Science Based Targets Network har vejledninger til at sætte naturmål. Dansk Standard og Nordic Sustainability holder kurser i CSRD og ESRS. Flere universiteter har enkeltfag på deltid i naturforvaltning og bæredygtighedsrapportering.

Hvad der reelt afgør om du bliver god
Du skal kunne skrive kort og tale med folk der ikke er biologer. En perfekt fagligt korrekt rapport, som ingen i ledelsen læser, ændrer ingenting. Samtidig skal du kunne holde fast, når nogen gerne vil have tallet til at se pænere ud end det er. Balancen mellem at være troværdig internt og fagligt hæderlig er hele jobbet.

Regn også med usikkerhed. Metoderne er unge, data er hullede, og reglerne laves om undervejs. Det skal du kunne holde ud.

Værktøjer og teknologi

Værktøjerne er en blanding af kortdata, rapporteringsplatforme og regneark.

Screening og kortdata

  • IBAT, som samler data fra IUCN's Rødliste, verdens beskyttede områder og Key Biodiversity Areas. Standardværktøj til at se om et anlæg ligger et følsomt sted.
  • ENCORE til at koble brancher med deres afhængighed af økosystemtjenester
  • WWF Biodiversity Risk Filter og Water Risk Filter til hurtig screening af mange lokationer
  • Global Forest Watch til afskovning i leverandørkæden
  • Danmarks Miljøportal, Danmarks Arealinformation og HNV-kortet, når det handler om danske arealer
  • Artsdatabanken og Naturbasen samt GBIF til artsobservationer

GIS og analyse

  • QGIS eller ArcGIS Pro til at lægge lag oven på hinanden og lave egne kort
  • Excel til alt det andet. Leverandørlister, beregninger, KPI'er.
  • R eller Python, hvis datamængden bliver stor eller skal opdateres automatisk
  • Power BI til at vise tallene for ledelsen

Rammeværk og rapportering

  • ESRS E4 som den standard rapporten skrives efter
  • TNFD's LEAP-metode til at strukturere analysen: locate, evaluate, assess, prepare
  • SBTN's metode til at sætte naturmål
  • GRI 101 om biodiversitet, som mange stadig bruger sideløbende
  • ESG-softwareplatforme som Position Green, Novisto, Workiva eller Sphera, hvor data samles og revideres
  • LCA-værktøjer som SimaPro eller GaBi, når naturpåvirkning skal regnes ind i et produkt

Feltarbejde
Det forekommer, men sjældent. Er der en konkret grund, arbejder du typisk sammen med en feltbiolog. Så kan eDNA-analyser, droneoptagelser og NDVI-satellitdata til vegetationsudvikling komme i spil.

Mød menneskene bag titlen

Overvejer du at blive biodiversitetsrådgiver (Corporate) — eller mangler du en? Søg blandt rigtige mennesker, eller stil faget et spørgsmål og få besked når nogen fra branchen svarer.

Find en biodiversitetsrådgiver (Corporate)

Er du selv biodiversitetsrådgiver (Corporate)? Opret din gratis profil — bliv synlig og få tilbudt opgaver.

Relaterede stillinger inden for jordbrug, miljø og grøn forvaltning

Ofte stillede spørgsmål

Hvad laver en biodiversitetsrådgiver i en virksomhed?

Du kortlægger hvor virksomheden og dens leverandører påvirker naturen, og hvor forretningen er afhængig af den. Så oversætter du det til mål, tal og et rapportafsnit efter ESRS E4. Meget af arbejdet består i at få indkøb, jura og ledelse til at handle på det.

Hvordan bliver man biodiversitetsrådgiver?

Den almindelige vej er en kandidat i biologi, miljøvidenskab eller naturforvaltning og derefter et par år i miljørådgivning eller offentlig forvaltning. Derfra skifter mange til den erhvervsrettede side. Du lærer rapporteringsrammerne som TNFD og ESRS undervejs, ikke på studiet.

Er det et job hvor man er ude i naturen?

Nej, og det overrasker mange. Det er et kontorjob med møder, regneark og rapportskrivning. Vil du tælle arter i felten, skal du søge mod naturovervågning, kommunal naturforvaltning eller en feltbiologstilling i stedet.

Er der jobs i det, eller er det bare et modeord?

Efterspørgslen er reel, men den følger reguleringen tæt. CSRD skabte mange stillinger, og EU's Omnibus-pakke har siden bremset noget af væksten ved at fritage mindre virksomheder. Rådgivningshusene og de største koncerner ansætter fortsat.

Hvad er forskellen på en biodiversitetsrådgiver og en ESG-konsulent?

ESG-konsulenten dækker bredt: klima, sociale forhold, ledelse og natur. Biodiversitetsrådgiveren er specialisten på naturdelen og kan bedømme, om en økologisk påstand rent faktisk holder. På mindre virksomheder er det den samme person.

Skal man kunne GIS?

Ja, i praksis. Meget af analysen handler om at lægge virksomhedens lokationer oven på kort over beskyttet natur og vandstress. QGIS er gratis og dækker det meste. Du behøver ikke være GIS-ekspert, men du skal kunne lave et kort selv.

Hvad skal man kigge efter, når man ansætter en biodiversitetsrådgiver?

Spørg om et konkret eksempel, hvor ansøgerens analyse fik en virksomhed til at ændre en beslutning. Bed dem forklare forskellen på påvirkning og afhængighed uden at bruge fagsprog. Og hør, hvordan de håndterer, når data mangler, for det gør de altid.

Kan man skifte fra klimaarbejde til biodiversitet?

Ja, det er en af de mest almindelige veje ind. Rapporteringsstrukturen ligner den du kender fra CO2-regnskaber. Det du skal lære, er selve økologien og at biodiversitet ikke kan koges ned til ét tal på samme måde som ton CO2.

Udgivet september 2026. Senest opdateret september 2026. Se alle stillinger