Affalds- og Ressourceplanlægger

En affalds- og ressourceplanlægger arbejder med det, der ryger i skraldespanden, og med hvordan mest muligt af det kommer tilbage i kredsløb. Rollen sidder mellem jura, logistik, tal og borgere.

En stor del af arbejdet handler om at få en ordning til at fungere i virkeligheden. En sorteringsordning, der ser fin ud på papir, kan falde fra hinanden på en villavej med små forhaver eller i en etageejendom uden plads til spande.

Typiske opgaver

• Udarbejde kommunens affaldsplan og affaldsregulativ
• Planlægge indsamlingsordninger for de ti affaldstyper, husholdninger skal sortere i
• Beregne beholderbehov, tømningsfrekvens og ruteøkonomi
• Skrive udbudsmateriale til renovationskontrakter og følge op på leverandøren
• Behandle affaldsdata og indberette til Affaldsdatasystemet hos Miljøstyrelsen
• Følge genanvendelsesprocenter og finde ud af, hvorfor de ikke stiger
• Lave affaldsanalyser, hvor prøver sorteres og vejes for at se, hvad der faktisk ligger i spandene
• Planlægge genbrugspladser, containergårde og nedgravede løsninger
• Håndtere erhvervsaffald, farligt affald og bygge- og anlægsaffald
• Beregne gebyrer efter hvile-i-sig-selv-princippet
• Skrive til borgere om nye ordninger, sorteringsvejledninger og ændrede tømmedage
• Svare på klager over manglende tømning, lugt og placering af beholdere
• Deltage i klimaregnskab og livscyklusvurderinger af affaldsløsninger

Dagen veksler mellem skrivebord og virkelighed. Du kan sidde med et udbud om formiddagen og stå på en genbrugsplads om eftermiddagen for at se, hvordan en ny container bliver brugt.

Borgerdelen fylder mere, end mange forventer. Affald er noget, alle har en mening om. En ny ordning giver garanteret læserbreve og henvendelser til politikerne.

Tal er den anden kerne. Affaldsdata skal kunne stå distancen, når genanvendelsesprocenten indberettes. Dårlige data giver forkerte beslutninger og potentielt problemer i tilsyn.

Arbejdssteder er blandt andre kommunernes tekniske forvaltninger, fælleskommunale affaldsselskaber som ARC, AffaldPlus, Vestforbrænding og Renosyd, rådgivende ingeniørfirmaer som Rambøll, COWI og NIRAS, private affaldsvirksomheder, forbrændings- og biogasanlæg, Miljøstyrelsen samt producentansvarsorganisationer.

Producentansvar er et voksende område. Emballage, elektronik, batterier og tekstiler skal håndteres med producenterne som betalere, og det kræver folk, der forstår både reglerne og strømmene.

Karrierevejen går typisk mod projektleder, teamleder eller chef for affaldsområdet. Andre går mod cirkulær økonomi bredere, mod klima og bæredygtighed i en kommune eller mod rådgiverbranchen. Nogle skifter til producentansvarsorganisationer eller til private genanvendelsesvirksomheder.

Skal du hyre, så spørg konkret ind til, hvad personen selv har gennemført. Har de skrevet et regulativ eller kun læst et? Har de stået med en ordning, der blev mødt af borgerprotester?

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
Rollen kræver ingen autorisation, og titlen er ikke beskyttet. Området er til gengæld et af de mest regulerede inden for miljø. Miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen fastlægger kommunernes pligter, herunder affaldsplan, regulativer og indsamlingsordninger, og Miljøstyrelsen administrerer reglerne og driver Affaldsdatasystemet. EU's affaldsrammedirektiv sætter affaldshierarkiet og målene for genanvendelse, mens emballagedirektivet og reglerne om udvidet producentansvar lægger ansvaret for emballage, elektronik og batterier hos producenterne. Transport og eksport af affald over grænser er reguleret af EU's transportforordning for affald, og Miljøstyrelsen behandler anmeldelserne. Kommunale affaldsgebyrer skal følge hvile-i-sig-selv-princippet, så indtægterne kun dækker de faktiske omkostninger.

Der er ingen uddannelse, der hedder affalds- og ressourceplanlægger. Faget bygger på en miljøfaglig eller teknisk uddannelse plus erfaring fra området.

Almindelige uddannelsesveje

• Cand.scient. i miljøvidenskab eller miljøbiologi, fem år
• Civilingeniør i miljøteknologi eller bæredygtig energi, fem år, blandt andet fra DTU og Aalborg Universitet
• Diplomingeniør i miljø- og bygningsteknologi, tre og et halvt år
• Cand.tech. eller kandidat i bæredygtig byudvikling og planlægning
• Geografi eller geologi med miljøprofil
• Cand.scient.techn. i miljømanagement fra Aalborg Universitet
• Agrobiolog eller jordbrugsteknolog, især til organisk affald og biogas

Adgangskravet til ingeniøruddannelserne er en gymnasial eksamen med matematik på A-niveau samt fysik og kemi. De naturvidenskabelige kandidater kræver typisk matematik på B-niveau og relevant bachelor.

Kortere uddannelser, der bruges i feltet

• Miljøteknolog, to år, ofte i driftsnære stillinger
• Professionsbachelor i jordbrug eller miljø
• Byggetekniker eller bygningskonstruktør, hvis du sigter mod bygge- og anlægsaffald

Disse uddannelser giver typisk adgang til planlægger- og koordinatorstillinger i affaldsselskaber frem for til akademiske stillinger i en forvaltning.

Alternative veje ind i faget

• Fra en kommunal miljøsagsbehandlerstilling, hvor affald er ét af flere områder
• Fra driften i et affaldsselskab, for eksempel som pladsleder på en genbrugsplads
• Fra en logistik- eller transportbaggrund, ind i ruteplanlægning
• Fra kommunikation, ind i borgerrettet formidling om sortering
• Fra rådgiverbranchen som generalist, der specialiserer sig undervejs

Driftserfaring vejer overraskende meget. Har du set, hvad der faktisk ligger i beholderne, skriver du bedre planer end den, der kun har læst rapporter.

Vejen til første job
Studiejob i et affaldsselskab eller en kommune er den mest effektive indgang. Speciale eller projekt skrevet i samarbejde med en kommune fører ofte til ansættelse.

Affaldsanalyser er en klassisk indgang. Mange har startet med at sortere og veje prøver i en hal, og har derfra fået fodfæste i branchen.

Efteruddannelse og netværk

• Kurser fra Dansk Affaldsforening om regulativer, gebyrer og udbud
• Kurser i udbudsret og kontraktstyring, som fylder meget i rollen
• Kurser i livscyklusvurdering og klimaregnskab
• Faglige netværk gennem Dansk Affaldsforening og DAKOFA

DAKOFA er værd at kende. Deres konferencer er det sted, hvor branchen deler ny lovgivning og erfaringer, længe før det står i vejledninger.

Hvad der reelt kræves

• Evne til at læse en bekendtgørelse præcist og omsætte den til praksis
• Talforståelse: tons, procenter, ruteøkonomi og gebyrberegning
• Excel på et ordentligt niveau
• Tålmodighed med politiske processer, hvor beslutninger tager tid
• Evne til at skrive forståeligt til borgere uden fagsprog
• Vilje til at komme ud på pladser og anlæg, ikke kun sidde ved skrivebordet

Engelsk bruges i EU-arbejde og i faglitteraturen. Meget ny regulering kommer fra EU, før den lander i dansk bekendtgørelse.

Værktøjerne er en blanding af myndighedssystemer, kort, regneark og beregningsmodeller.

Data og indberetning

• Affaldsdatasystemet hos Miljøstyrelsen, hvor affaldsmængder indberettes
• Kommunens eget affaldssystem til beholdere, tømninger og kundedata
• Vejesystemer på genbrugspladser og anlæg
• Excel til mængdeopgørelser, gebyrberegning og analyser
• Power BI eller lignende til rapportering til ledelse og politikere

Kort og planlægning

• GIS, typisk QGIS eller ArcGIS, til beholderplacering, ruter og dækningsanalyser
• Ruteoptimeringsværktøjer til renovationskørsel
• BBR-data og adressedata til antal husstande og boligtyper
• Plandata og kommuneplaner ved placering af nye anlæg

Beregning og vurdering

• LCA-værktøjer som SimaPro eller openLCA til livscyklusvurdering
• EASETECH, udviklet på DTU, til vurdering af affaldssystemer
• Klimaregnskabsmodeller, blandt andet DK2020-metoden
• Modeller til gebyrberegning efter hvile-i-sig-selv-princippet

Regler og opslag

• Retsinformation til affaldsbekendtgørelsen og miljøbeskyttelsesloven
• Miljøstyrelsens vejledninger
• EUR-Lex til affaldsrammedirektivet og transportforordningen
• Udbud.dk og TED til udbud af renovationskontrakter

Formidling og administration

• Sagssystemer som SBSYS eller Acadre i kommunerne
• Affaldsapps og sorteringsvejledninger til borgerne
• Word og PowerPoint til affaldsplaner og politiske indstillinger

I felten

• Sorteringsanalyser med vægte, sorteringsborde og fotodokumentation
• Sikkerhedsudstyr til besøg på anlæg og pladser

Affaldsanalysen er stadig det mest oplysende værktøj i faget. Ingen model slår at se med egne øjne, hvad der faktisk ligger i restaffaldet.