EIA Specialist / VVM-konsulent

En EIA specialist kaldes på dansk oftest VVM-konsulent. EIA står for Environmental Impact Assessment. På dansk hedder det VVM: Vurdering af Virkninger på Miljøet.

Opgaven er at finde ud af, hvad et projekt gør ved omgivelserne. Det sker, før projektet får tilladelse. Resultatet er en miljøkonsekvensrapport, som myndigheden bruger til at træffe afgørelse.

Typiske projekter er solcelleparker, landvindmøller, havvindmølleparker, Power-to-X- og brintanlæg, biogasanlæg, CO2-fangst, højspændingsforbindelser, motorveje, jernbaner, råstofgrave og havneudvidelser.

Typiske opgaver

• Screening: afklarer om projektet er omfattet af bilag 1 eller bilag 2 i miljøvurderingsloven
• Afgrænsning (scoping): aftaler med myndigheden, hvilke emner rapporten skal behandle
• Baseline: beskriver de eksisterende forhold — arter, støjniveau, landskab, grundvand, kulturarv, trafik
• Koordinerer fagvurderinger fra støj-, natur-, landskabs-, trafik- og grundvandsspecialister
• Vurderer kumulative effekter sammen med andre projekter i området
• Beskriver alternativer, herunder 0-alternativet, altså hvad der sker uden projektet
• Foreslår afværgeforanstaltninger: flytning af anlæg, faunapassager, driftsstop i yngletiden, støjvolde
• Laver væsentlighedsvurdering for Natura 2000-områder efter habitatbekendtgørelsen
• Vurderer påvirkning af bilag IV-arter som flagermus, stor vandsalamander og markfirben
• Skriver selve miljøkonsekvensrapporten og et ikke-teknisk resumé, som naboer kan forstå
• Deltager i borgermøder og skriver notat med svar på høringssvar

En almindelig arbejdsdag

Meget af dagen er skrivebordsarbejde. Du læser fagnotater, laver kort i GIS og skriver tekst. Du holder møder med bygherren og med kommunen eller Miljøstyrelsen. Du rykker for data, der mangler.

Feltarbejde findes, men fylder mindre end mange tror. Det kan være besigtigelse af arealet, flagermuslytning eller registrering af §3-natur efter naturbeskyttelsesloven. Ofte køber du de undersøgelser hos biologer i stedet.

Ærligt om jobbet: en stor del er projektledelse, koordinering og deadlines. Du skal kunne skrive tungt fagstof om til klart dansk. Du skal også kunne holde hovedet koldt, når naboer er vrede over en vindmøllepark.

Processen kan tage halvandet til tre år for et stort projekt. Miljøkonsekvensrapporten skal i offentlig høring i mindst otte uger. Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnet ophæver jævnligt tilladelser, hvis fx kumulative effekter eller Natura 2000-forhold ikke er belyst godt nok. Det er en reel del af jobbets pres.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?

Faget findes på grund af EU's VVM-direktiv (2011/92/EU), ændret ved direktiv 2014/52/EU. I Danmark er reglerne gennemført i miljøvurderingsloven, som dækker både planer og programmer (SMV) og konkrete projekter (VVM). Loven kræver, at bygherren sikrer, at miljøkonsekvensrapporten udarbejdes af kompetente eksperter, og at myndigheden har tilstrækkelig ekspertise til at vurdere den. Derudover styrer EU's habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv vurderinger af Natura 2000-områder, mens EU's vandrammedirektiv sætter grænser for påvirkning af vandområder. Espoo-konventionen gælder, når et projekt kan påvirke miljøet i et nabolands område, og Århuskonventionen sikrer offentlighedens ret til at blive hørt.

Der er ingen enkelt uddannelse, der hedder VVM-konsulent. Langt de fleste kommer ind med en naturvidenskabelig eller teknisk kandidatgrad. Den samlede vej er typisk fem år: tre års bachelor plus to års kandidat.

Typiske uddannelser

• Biologi eller miljøbiologi, fx fra Københavns Universitet eller Aarhus Universitet
• Miljøvidenskab eller geografi, fx fra Roskilde Universitet eller Aarhus Universitet
• By-, Energi- og Miljøplanlægning eller landinspektør fra Aalborg Universitet
• Miljøteknologi eller Environmental Engineering fra DTU
• Naturforvaltning, geologi eller landskabsarkitektur

Adgangskravene er en gymnasial eksamen. De fleste af uddannelserne kræver Matematik A eller B og typisk Fysik B eller Kemi B. Kravene varierer mellem universiteterne. Uddannelses- og Forskningsministeriets vejledningsportal UddannelsesGuiden har de gældende krav.

Alternative veje ind

Mange kommer ikke direkte fra studiet. Almindelige spor er:

• Fra en stilling som miljøsagsbehandler i en kommune eller en region
• Fra feltbiologi eller naturkonsulentarbejde, hvor du allerede kender arter og metoder
• Fra fysisk planlægning i en kommune, hvor du har lavet kommuneplantillæg
• Fra anlægsbranchen som ingeniør, der kender projekternes tekniske side

Du starter sjældent som ansvarlig for en hel rapport. De første to til tre år skriver du delafsnit, laver kort og samler data. Derefter får du ansvar for mindre projekter, fx en solcellepark eller en råstofgrav.

Hvor arbejder man?

De største arbejdsgivere er rådgivende ingeniørvirksomheder som COWI, Rambøll, NIRAS, Sweco, WSP og DHI. Energiudviklere ansætter også selv, ofte under titlen permitting manager eller tilladelsesansvarlig. På myndighedssiden findes rollen i Miljøstyrelsen, Energistyrelsen, Vejdirektoratet, Energinet, kommuner og regioner.

Karriereveje videre

• Fagspecialist inden for ét emne, fx støj, landskab, marinbiologi eller grundvand
• Projektleder for hele miljøvurderingsprocessen med eget budget
• Skift til myndighedssiden, hvor du i stedet vurderer andres rapporter
• Skift til bygherresiden hos en energiudvikler, tættere på beslutningerne
• Chefkonsulent eller fagchef med ansvar for en gruppe rådgivere

Der kræves ingen autorisation eller certificering for at kalde sig VVM-konsulent. Titlen er ikke beskyttet. Til gengæld kræver miljøvurderingsloven, at rapporten laves af kompetente eksperter, og kunderne spørger derfor til dine referencer.

Efteruddannelse sker typisk gennem kurser hos Ferskvandscentret og IDA samt gennem den internationale brancheforening IAIA (International Association for Impact Assessment). Engelsk på højt niveau er nødvendigt på havvind og på projekter med grænseoverskridende påvirkning.

Værktøjskassen er en blanding af kortprogrammer, beregningsmodeller og offentlige databaser.

Kort og data

• QGIS og ArcGIS Pro til kort, bufferzoner og arealanalyser
• FME til at flytte og omforme geodata mellem systemer
• Danmarks Miljøportal med Arealinformation og Naturdata
• MiljøGIS fra Miljøstyrelsen, PlanData.dk og Datafordeleren fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
• DOFbasen og Fugleognatur.dk til observationer af arter

Beregningsmodeller

• WindPRO til støj, skyggekast og visualisering af vindmøller
• SoundPLAN eller CadnaA til støjkort, ofte efter Nord2000-metoden
• OML-Multi til luftforurening, udviklet af DCE på Aarhus Universitet
• MIKE-programmerne fra DHI til grundvand, vandløb og marine forhold

Formidling

• Fotomontager og 3D-visualiseringer, så naboer kan se, hvordan anlægget kommer til at se ud
• Zone of visual influence-kort, der viser hvorfra anlægget er synligt
• Word og InDesign til selve rapporten, der ofte fylder flere hundrede sider

Dertil kommer myndighedernes egne vejledninger. Miljøstyrelsens vejledninger om støj og om miljøvurdering bruges dagligt. Du slår også love og bekendtgørelser op på Retsinformation.