Carbon Accounting Specialist

En carbon accounting specialist laver virksomhedens klimaregnskab. Det er bogføring, bare i kilo CO2 i stedet for kroner.

Arbejdet følger Greenhouse Gas Protocol, som deler udledningen i tre scopes. Scope 1 er egne udledninger, fx diesel i egne lastbiler og kølemiddel i frysehuse. Scope 2 er indkøbt el, fjernvarme og køling. Scope 3 er resten af værdikæden: indkøbte varer, fragt hos speditører, affald og forretningsrejser. I en logistik- eller handelsvirksomhed fylder scope 3 typisk over 80 procent.

En almindelig dag går mest med data. Du henter forbrugstal fra ERP-systemet, tankkort, elregninger og fragtbreve. Så ganger du aktiviteten med en emissionsfaktor. En liter diesel bliver til kilo CO2e. En palle fra Rotterdam til Aarhus bliver til tonkilometer og derfra til CO2e.

Typiske opgaver:

• Indsamle og rense data fra ERP, TMS, tankkort og energifakturaer
• Vælge emissionsfaktorer og skrive metodenotat, så en revisor kan følge sporet
• Beregne scope 1, 2 og 3 og forklare afvigelser fra sidste år
• Sende spørgeskemaer til leverandører og oversætte svarene til brugbare tal
• Svare på CO2-krav fra kunder og banker i udbud og lånesager
• Regne på reduktioner: elektriske lastbiler, fyldningsgrad, tomkørsel, leverandørskift

Meget af tiden går med at forklare tal, ikke med at beregne dem. Indkøb vil vide, hvorfor deres tal steg. Ledelsen vil have én figur til bestyrelsen. Revisor vil se kilden bag hvert eneste tal.

I transport og logistik bruges standarden ISO 14083 og GLEC Framework fra Smart Freight Centre. De gør det muligt at regne CO2 per sending og sammenligne transportører på tværs. Importerer virksomheden stål, aluminium, cement eller gødning, arbejder specialisten også med CBAM-opgørelser.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
Rollen findes især på grund af EU's CSRD-direktiv. I Danmark er kravene skrevet ind i årsregnskabslovens § 99 a, som Erhvervsstyrelsen administrerer. Selve indholdet af klimaregnskabet står i EU-standarden ESRS E1 om klimaændringer. EU's Omnibus I-pakke trådte i kraft i marts 2026 og skar kredsen af omfattede virksomheder kraftigt ned. Importører af blandt andet stål, aluminium og cement er desuden omfattet af EU's CBAM-forordning, hvor Energistyrelsen er kompetent myndighed i Danmark.

Der er ingen fast uddannelse til jobbet, og titlen er ikke beskyttet. Folk kommer typisk ad to veje.

Den tekniske vej går via en bachelor og kandidat i miljø, energi eller ingeniørfag. Eksempler er Bæredygtig energi på DTU, Miljøvidenskab på Aarhus Universitet og Bæredygtigt design på Aalborg Universitet. Det tager typisk tre plus to år. Adgangskravet er en gymnasial uddannelse med matematik på B-niveau, ofte også fysik eller kemi.

Den regnskabsmæssige vej går via HA eller cand.merc. i regnskab, revision eller supply chain. Den vej giver noget, mange undervurderer: forståelse for kontoplan, periodisering og revisionsspor. Et klimaregnskab er et regnskab. Det skal kunne afstemmes og efterprøves af andre.

Mange kommer ind sidelæns. En logistikkoordinator, der allerede kender TMS-data og fragtbreve, har et stort forspring. Det samme har en controller med adgang til ERP-systemet. Overgangen sker ofte ved, at CO2-opgørelsen lægges oveni jobbet og langsomt bliver hele jobbet.

Kortere veje ind i faget:

• Erhvervsakademiuddannelse inden for logistik, energiteknologi eller miljø, gerne med overbygning til professionsbachelor
• Kurser i GHG Protocol fra World Resources Institute og World Business Council for Sustainable Development
• CSRD- og ESRS-kurser fra FSR – danske revisorer og fra brancheorganisationer som Dansk Industri
• Kursus i ISO 14064-1, som er den internationale standard for opgørelse af drivhusgasser
• Klimakompasset fra Erhvervsstyrelsen, der er gratis og velegnet til at lære metoden på rigtige data

Skal du ansætte en, er signalet enkelt. Bed om at se et klimaregnskab, kandidaten selv har lavet. Bed om metodenotatet og datakilderne bag. Det siger mere end en titel på et CV.

Excel er stadig det mest brugte værktøj i faget. De fleste klimaregnskaber starter i et regneark med aktivitetsdata i én kolonne og emissionsfaktorer i den næste.

Typiske systemer og datakilder:

• ERP og økonomisystem: SAP, Microsoft Dynamics 365, Navision eller e-conomic. Her ligger indkøb, forbrug og fakturaer.
• TMS og WMS i logistikvirksomheder. Her ligger sendinger, vægt, afstande og transportform.
• Klimakompasset fra Erhvervsstyrelsen. Gratis og god til mindre virksomheder og til at lære metoden.
• ESG-platforme som Position Green, Normative, Sweep og Salesforce Net Zero Cloud. De sparer manuelt arbejde, men er kun så gode som de data, der lægges ind.
• Emissionsfaktorer fra den britiske DEFRA-database, ecoinvent, EXIOBASE og Energistyrelsens miljødeklaration for el.
• LCA-værktøjer som SimaPro og GaBi, når der skal regnes CO2 på enkelte produkter.

Power BI eller Tableau bruges til at vise udviklingen for ledelsen. SQL og lidt Python er en klar fordel, når data skal hentes automatisk hvert kvartal i stedet for manuelt. Importører arbejder desuden i EU's CBAM-register, hvor adgangen gives af Toldstyrelsen.