DGNB-konsulent

En DGNB-konsulent får et byggeri gennem en bæredygtighedscertificering. DGNB vurderer bygningen på cirka 40 kriterier. De er fordelt på seks hovedområder: miljø, økonomi, sociale forhold, teknik, proces og område.

Hvert kriterium giver point. Den samlede score afgør niveauet: Sølv, Guld eller Platin. For eksisterende bygninger findes også Bronze. Oveni kan projektet få DGNB Hjerte for social værdi og DGNB Diamant for arkitektonisk kvalitet.

Konsulenten oversætter manualen til noget, projektet kan bygge efter. Det er lige så meget mødeledelse og dokumentstyring som teknik.

Typiske opgaver

• Holder opstartsworkshop med bygherren og fastlægger ambitionsniveau i en DGNB-matrix
• Beregner bygningens klimaaftryk (LCA) og totaløkonomi over levetiden (LCC)
• Indsamler EPD'er og byggevaredeklarationer og screener for uønskede stoffer
• Skriver DGNB-krav ind i byggeprogram, udbudsmateriale og entreprisekontrakter
• Følger op på dagslys, akustik, termisk indeklima, cykelparkering og ladestandere
• Kontrollerer byggepladsen: affaldssortering, støj, støv og logbog
• Samler dokumentationspakken og svarer på auditorens bemærkninger

En almindelig arbejdsdag

Formiddagen går ofte med projekteringsmøde. Her jagter konsulenten manglende svar fra arkitekt, ingeniør og entreprenør. Eftermiddagen bruges på beregninger og på at læse dokumentation igennem. En erfaren konsulent har typisk 5-15 sager kørende samtidig.

Arbejdet følger byggeriets faser. Først en forhåndscertificering på skitse- eller projektforslag. Derefter løbende opfølgning i projektering og udførelse. Til sidst den endelige certificering, når bygningen er afleveret. Green Building Council Denmark auditerer materialet i to runder, før certifikatet udstedes.

Hvem hyrer en DGNB-konsulent?

Rådgivende ingeniørfirmaer og arkitektfirmaer har typisk egne konsulenter. Store entreprenører har dem i deres bæredygtighedsafdeling. Bygherrer som pensionskasser, ejendomsselskaber, kommuner og Bygningsstyrelsen køber dem ind som bygherrerådgivere.

Skal du hyre en DGNB-konsulent?

• Spørg, om personen er DGNB Konsulent eller DGNB Auditor. Kun en auditor kan stå som ansvarlig for indsendelsen til Green Building Council Denmark.
• Bed om referenceprojekter, hvor certifikatet rent faktisk er udstedt. Mange projekter når kun forhåndscertificering.
• Tjek hvilken DGNB-manual personen har arbejdet med. Nybyggeri, renovering, bygninger i drift og byområder er forskellige verdener.
• Spørg, om personen selv laver LCA og LCC, eller får det leveret af en kollega.
• Kom ind tidligt. Kommer konsulenten først med efter projektforslag, er de billige point ofte tabt.

Der er ingen fast uddannelse til jobbet. De fleste kommer fra byggebranchen først og tager DGNB-uddannelsen bagefter.

Typisk baggrund

• Bygningsingeniør, diplom (3,5 år) eller civil (5 år)
• Bygningskonstruktør (3,5 år)
• Arkitekt fra Det Kongelige Akademi eller Arkitektskolen Aarhus
• Miljø- eller energiingeniør
• Kandidat i bæredygtigt byggeri, blandt andet på Aalborg Universitet og DTU

Selve DGNB-uddannelsen

Green Building Council Denmark uddanner DGNB-konsulenter. Forløbet er et kursus på nogle få dage efterfulgt af en skriftlig eksamen. Man skal kende manualen og vide, hvordan point dokumenteres.

Næste trin er DGNB Auditor. Det kræver bestået konsulenteksamen, yderligere kursus og dokumenteret projekterfaring. Auditoren er den, der må indsende en sag til certificering. Det er derfor auditortitlen, arbejdsgivere efterspørger i stillingsopslag.

Alternative veje ind

• Energikonsulent eller energirådgiver med kendskab til Be18-beregninger
• Byggeleder eller projektleder, der får DGNB som ekstra ansvar
• Miljøkoordinator eller arbejdsmiljøkoordinator på store byggesager
• Rådgivere med BREEAM- eller LEED-erfaring, som skifter til det danske system
• Bæredygtighedsansvarlige i ejendomsselskaber, der selv skal kunne læse dokumentationen

Mange kombinerer titlen med kurser i LCA og totaløkonomi, blandt andet hos Molio og BUILD på Aalborg Universitet.

Karriereveje videre

Fra konsulent til auditor er det normale første skridt. Derefter går vejen ofte mod fagchef for bæredygtighed, ESG-ansvarlig i et ejendomsselskab eller specialist i EU-taksonomi. Andre specialiserer sig i LCA-beregninger eller i DGNB for Byområder, hvor hele bydele certificeres.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?

Titlen DGNB-konsulent er ikke beskyttet af dansk lov, og selve certificeringen er frivillig. Green Building Council Denmark administrerer ordningen som en privat certificeringsordning. Men efterspørgslen kommer fra konkrete regler. Bygningsreglementet BR18 har siden 2023 krævet klimaberegning (LCA) og sat en CO2-grænseværdi for nybyggeri, og grænseværdien er siden skærpet. Dertil kommer EU's taksonomiforordning, som stiller krav til hvornår et byggeri kan kaldes bæredygtigt, og CSRD-direktivet om bæredygtighedsrapportering, der presser bygherrer til at kunne dokumentere det.

Beregning

• LCAbyg til livscyklusvurdering. Værktøjet er udviklet af BUILD på Aalborg Universitet og bruges også til BR18's klimakrav
• LCCbyg til totaløkonomi over bygningens levetid
• One Click LCA i internationale projekter
• Be18 til energiramme og Bsim til termisk indeklima
• DIALux eller Velux Daylight Visualizer til dagslys, målt efter DS/EN 17037

Datakilder

• EPD'er fra EPD Danmark, udarbejdet efter DS/EN 15804
• Den tyske Ökobaudat-database, som ligger bag mange generiske data i LCAbyg
• Molios prisdata til LCC-beregninger
• Producenternes byggevaredeklarationer til kemiscreening

Dokumentation og samarbejde

• Green Building Council Denmarks dokumentationsplatform, hvor sagen indsendes og auditeres
• Excel til DGNB-matrix, pointoverblik og aktionslister. Det er stadig det mest brugte værktøj i faget
• Dalux, Byggeweb eller RIB til projektweb og tilsyn på byggepladsen
• Revit og IFC-modeller til mængdeudtræk, som er råstoffet i LCA-beregningen

Mængdeudtræk fra BIM-modellen er ofte det, der afgør, om en LCA tager to dage eller to uger.