DGNB Auditor

En DGNB Auditor er projektets ansvarlige for bæredygtighedscertificeringen. Auditoren er den, der skriver under og indsender. Det er forskellen på auditor og DGNB-konsulent. Konsulenten kan forberede materialet. Auditoren har titlen, der gør indsendelsen gyldig hos Green Building Council Denmark.

Bygningen vurderes på cirka 40 kriterier fordelt på miljø, økonomi, sociale forhold, teknik, proces og område. Hvert kriterium giver point, og summen afgør niveauet: Sølv, Guld eller Platin. Auditoren skal kunne forsvare hvert eneste point med et bevis.

Typiske opgaver

• Registrerer projektet hos Green Building Council Denmark og vælger den rigtige manual
• Fastlægger sammen med bygherren, hvilket niveau projektet realistisk kan nå
• Kvalitetssikrer LCA- og LCC-beregninger, før de sendes ind
• Kontrollerer EPD'er, byggevaredeklarationer og målerapporter for dagslys, akustik og indeklima
• Samler dokumentationspakken kriterium for kriterium og indsender den
• Svarer på rådets bemærkninger i to auditrunder og eftersender manglende beviser
• Melder ændringer ind, når projektet undervejs afviger fra det, der er forhåndscertificeret

En almindelig arbejdsdag

Meget af tiden går med at læse andres dokumentation kritisk igennem. Auditoren leder efter huller, før rådet finder dem. En typisk dag rummer et projekteringsmøde, en runde opfølgning på manglende bilag og et par timers gennemgang af en indsendelse.

Rytmen følger byggeriets faser. Først forhåndscertificering på projektforslag. Så løbende opfølgning i projektering og udførelse. Til sidst den endelige certificering efter aflevering. Der går ofte to til fire år fra registrering til certifikat.

Auditoren har typisk færre sager end en konsulent, men bærer ansvaret på flere. Det er normalt at være auditor på 3-8 aktive projekter.

Hvem ansætter DGNB Auditorer?

• Rådgivende ingeniørfirmaer som COWI, Rambøll, Niras, Sweco og Artelia
• Arkitektfirmaer med egen bæredygtighedsafdeling
• Store entreprenører som MT Højgaard, Per Aarsleff og NCC
• Bygherrer: pensionskasser, ejendomsselskaber, kommuner, almene boligorganisationer og Bygningsstyrelsen
• Mindre selvstændige bygherrerådgivere, der sælger auditorrollen som ydelse

Skal du hyre en DGNB Auditor?

• Tjek at personen står i Green Building Council Denmarks liste over registrerede auditorer. Titlen skal være aktiv, ikke bare bestået engang.
• Spørg til den konkrete manual. Nybyggeri, Renovering, Bygninger i drift og Byområder er adskilte ordninger med hver sin logik.
• Bed om projekter, hvor certifikatet faktisk er udstedt. Mange kommer kun til forhåndscertificering.
• Spørg, hvilken manualversion personen sidst har indsendt efter. Manualerne opdateres, og kriterierne flytter sig.
• Aftal hvem der ejer ansvaret, hvis niveauet ikke nås. Auditoren indsender, men kan ikke levere point, andre skal producere.
• Få auditoren på tidligt. Kommer de først i udførelsesfasen, er de nemme point som regel tabt.

Der findes ingen ungdomsuddannelse eller studieretning, der fører direkte til titlen. Man kommer ind via byggebranchen og tager auditoruddannelsen ovenpå.

Typisk baggrund

• Bygningsingeniør, diplom (3,5 år) eller civilingeniør (5 år)
• Bygningskonstruktør (3,5 år)
• Arkitekt fra Det Kongelige Akademi eller Arkitektskolen Aarhus
• Miljø-, energi- eller indeklimaingeniør
• Kandidat i bæredygtigt byggeri, blandt andet på Aalborg Universitet og DTU

Vejen til titlen

Green Building Council Denmark står for uddannelsen. Man starter som DGNB-konsulent med kursus og skriftlig eksamen. Derefter følger auditoruddannelsen med et længere kursus og en sværere eksamen. Her skal du kunne dokumentere konkrete kriterier, ikke bare kende systemet.

Rådet stiller også krav om erfaring fra byggeprojekter. Kravene og formen justeres over tid, så tjek de aktuelle betingelser hos Green Building Council Denmark, før du planlægger forløbet. Selve kursusdagene fylder lidt, men de fleste bruger et til to år på at gå fra konsulent til auditor med reel projekterfaring.

Titlen skal holdes ved lige. Når rådet udsender en ny manualversion, skal auditorer typisk opdatere sig for at kunne indsende efter den.

Alternative veje ind

• Byggeleder eller projekteringsleder, der overtager bæredygtighedsansvaret på en sag
• Energikonsulent med rutine i Be18 og energirammeberegninger
• LCA-specialist, der lærer resten af manualen undervejs
• Rådgivere med BREEAM- eller LEED-erfaring, som skifter til det danske DGNB-system
• Miljø- eller arbejdsmiljøkoordinatorer fra store byggesager

Karriereveje videre

Mange bliver fagchef eller teamleder for bæredygtighed. Andre går mod ESG-ansvarlig i et ejendomsselskab eller specialiserer sig i EU-taksonomi og CSRD-rapportering. En tredje vej er DGNB for Byområder, hvor hele bydele certificeres, eller international auditor via DGNB-systemets tyske ophav, DGNB GmbH. Nogle skifter helt til rådgiversiden og hjælper bygherrer med at bestille certificering rigtigt.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?

Titlen DGNB Auditor er ikke beskyttet af dansk lov. Den er en privat certificering udstedt af Green Building Council Denmark, som administrerer DGNB i Danmark. Selve certificeringen er frivillig, men efterspørgslen kommer fra bindende regler. Bygningsreglementet BR18 kræver klimaberegning (LCA) og overholdelse af en CO2-grænseværdi for nybyggeri, og grænsen er skærpet siden indførelsen. Dertil kommer EU's taksonomiforordning med krav til, hvornår et byggeri må kaldes bæredygtigt, og CSRD-direktivet om bæredygtighedsrapportering, som får bygherrer til at kræve dokumenteret certificering.

Indsendelse og sagsstyring

• Green Building Council Denmarks certificeringsplatform, hvor sagen registreres, indsendes og auditeres
• DGNB-manualen for den valgte ordning. Den er auditorens vigtigste værktøj og læses kriterium for kriterium
• Excel til pointmatrix, kriterieoverblik og aktionslister. Stadig det mest brugte styringsværktøj i faget
• Dalux, Byggeweb eller RIB til projektweb, tilsynsnotater og fotodokumentation

Beregning og verifikation

• LCAbyg til livscyklusvurdering, udviklet af BUILD på Aalborg Universitet og brugt til BR18's klimakrav
• LCCbyg til totaløkonomi over bygningens levetid
• One Click LCA på internationale sager
• Be18 til energiramme og Bsim til termisk indeklima
• DIALux eller Velux Daylight Visualizer til dagslys, vurderet efter DS/EN 17037

Datakilder auditoren kontrollerer

• EPD'er fra EPD Danmark, udarbejdet efter DS/EN 15804
• Den tyske Ökobaudat-database, som ligger bag mange generiske data i LCAbyg
• Molios prisdata til LCC-beregninger
• Producenternes byggevaredeklarationer ved screening for uønskede stoffer
• Revit- og IFC-modeller, hvor mængdeudtrækket til LCA hentes

Auditorens arbejde er i høj grad at efterprøve andres tal. Et forkert mængdeudtræk fra BIM-modellen kan vælte en hel LCA-beregning sent i forløbet.