ESG Specialist

En ESG specialist skaffer tal og dokumentation for virksomhedens påvirkning af klima, miljø og mennesker. Det er et data- og dokumentationsjob mere end et kommunikationsjob. I drift og logistik ligger tyngden i scope 3 — udledningen hos leverandører og i transport. Den del udgør typisk langt størstedelen af CO2-regnskabet i en produktions- eller handelsvirksomhed.

Arbejdet starter som regel med en kortlægning. Hvor kommer varerne fra, hvem producerer dem, og hvordan fragtes de. Derefter skal tallene gøres beregnelige. Specialisten vælger emissionsfaktorer, dokumenterer metoden og sikrer, at samme metode bruges næste år. Uden det kan revisor ikke skrive under på rapporteringen.

En almindelig arbejdsdag kan indeholde:

• Rykke leverandører for udledningsdata, certifikater og oprindelsesdokumentation
• Beregne transportudledning efter GLEC-rammeværket og standarden ISO 14083
• Vedligeholde emissionsfaktorer og stamdata i ERP-systemet
• Tjekke om nye varenumre er omfattet af EU's CBAM-forordning eller afskovningsforordningen EUDR
• Samle emballagedata til det udvidede producentansvar, som Miljøstyrelsen administrerer
• Forberede intern audit efter ISO 14001 sammen med produktion og lager
• Besvare ESG-spørgeskemaer fra store kunder, ofte via EcoVadis eller CDP

En stor del af tiden går med at jage data hos andre. Leverandører svarer sent eller sender tal i et format, ingen kan bruge. Derfor betyder tålmodighed og præcise spørgsmål mere end teoretisk klimaviden.

Rollen har også en styrende del. ESG specialisten skriver ofte leverandørkodekset (code of conduct), definerer krav i indkøbsaftaler og risikovurderer leverandører i lande med svage arbejdsforhold. I større virksomheder bidrager man til den dobbelte væsentlighedsvurdering. Det er analysen af, hvilke emner der reelt betyder noget for både virksomheden og omverdenen.

Brancherne er typisk fødevarer, møbler, tekstil, byggematerialer, medico, transport og engroshandel. Fælles for dem er en lang leverandørkæde og kunder, der stiller krav.

Skal du hyre en? Bed kandidaten forklare ét konkret regnestykke fra bunden: datakilde, faktor, antagelser og usikkerhed. Kandidater, der kun taler i strategi og rammeværker, leverer sjældent et tal, revisor godtager.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
Faget kræver ingen autorisation, men det findes på grund af konkret EU-lovgivning. EU's CSRD-direktiv og ESRS-standarderne styrer bæredygtighedsrapportering og er indarbejdet i årsregnskabsloven. EU's Omnibus I-pakke hævede i 2026 størrelsesgrænserne, så langt færre virksomheder er omfattet — Erhvervsstyrelsen vejleder om hvem. EU's CBAM-forordning kræver godkendelse som CBAM-klarerer hos Erhvervsstyrelsen ved import af blandt andet stål, aluminium og cement. EU's afskovningsforordning EUDR kræver due diligence-erklæringer for træ, kaffe, kakao, soja, gummi, palmeolie og kvægprodukter.

Der findes ingen uddannelse, der hedder ESG specialist. Folk kommer ind ad tre døre.

Den lange vej gennem uddannelsessystemet
De fleste opslag beder om en videregående uddannelse. Typiske baggrunde er cand.merc. i supply chain, cand.scient. i miljøvidenskab og civilingeniør i miljøteknologi eller bæredygtig energi. En kandidat tager fem år samlet: tre års bachelor plus to år. Adgangskravet til bacheloren er en gymnasial eksamen, ofte med matematik B og engelsk B. Aalborg Universitet, DTU, CBS, RUC og SDU har alle linjer med tyngde i bæredygtighed og forsyningskæder.

Den korte vej
Erhvervsakademierne rammer plet i netop dette område. Logistikøkonom tager to år. Miljøteknolog og produktionsteknolog tager ligeledes to år. Alle tre kan bygges videre med en professionsbachelor på halvandet år. Kombinationen af logistikforståelse og et par ESG-kurser er stærk, fordi dataene ligger i drift og indkøb.

Sidevejen — den mest almindelige i praksis
Mange ESG specialister har aldrig læst bæredygtighed. De kom fra indkøb, disponering, kvalitet eller QHSE og fik ESG lagt oveni. Det virker, fordi de kender leverandørerne, varenumrene og systemerne i forvejen. Sidder du i logistik i dag, går det ofte hurtigere at tage ESG-opgaven internt end at læse videre.

Kurser og certificeringer, der tæller

• Kurser i GHG Protocol, det internationale regnskabsprincip for drivhusgasser
• ESRS-kurser hos revisions- og rådgivningshuse
• Lead auditor-kursus i ISO 14001 om miljøledelse
• GRI-certificering, hvis virksomheden også rapporterer efter GRI-standarden
• Erhvervsstyrelsens Klimakompasset som gratis indgang til det første CO2-regnskab

Ingen af dem er lovpligtige. De tæller først for alvor, når du kan vise et regnskab, du selv har lavet. Et lille, veldokumenteret klimaregnskab for én afdeling siger mere end tre kursusbeviser.

Hvor fører det hen?
Den typiske vej går fra ESG specialist til ESG manager eller Head of Sustainability. Andre bevæger sig mod supply chain risk, indkøbschef eller kvalitetschef. En del skifter til rådgivning hos revisions- og konsulenthuse, hvor efterspørgslen svinger med reglerne.

Excel er stadig hovedværktøjet i de fleste virksomheder. Meget ESG-arbejde består i at samle regneark fra leverandører og få dem til at passe sammen.

• ERP-systemer som SAP, Microsoft Dynamics 365 og Business Central. Her ligger varenumre, vægt, mængder og leverandører — grunddataene i ethvert klimaregnskab.
• TMS og WMS, altså transport- og lagerstyring. Herfra hentes kilometer, vægt og transportform til udledningsberegning.
• ESG-platforme som Position Green, Normative, Sphera og Salesforce Net Zero Cloud. De samler datapunkter og laver rapportudkast, men fjerner ikke selve datajagten.
• Emissionsdatabaser som DEFRA-faktorerne, Ecoinvent og Erhvervsstyrelsens Klimakompasset. De omregner aktivitet til CO2-ækvivalenter.
• Rammeværker brugt som værktøj: GHG Protocol til scope 1, 2 og 3, GLEC og ISO 14083 til transport, samt LCA-værktøjer som SimaPro eller openLCA til produktaftryk.
• Kundeportaler som EcoVadis og CDP. Store kunder kræver svar her, og scoren kan afgøre, om man bliver leverandør.
• Myndighedssystemer: CBAM-registret, som Erhvervsstyrelsen godkender virksomheder i, og TRACES til due diligence-erklæringer under afskovningsforordningen EUDR.
• Power BI eller Tableau til at vise udviklingen for ledelsen uden at sende et regneark med 40 faner.

Kravet til værktøjerne er det samme som til bogholderi: sporbarhed. Du skal kunne vise, hvor hvert tal kom fra, og hvem der leverede det.