Smart Building Specialist

En smart building specialist får bygningens tekniske anlæg til at arbejde sammen. Ventilation, varme, køling, lys, solafskærmning, adgangskontrol og elmålere styres fra ét fælles system. Systemet kaldes oftest CTS eller BMS i dansk byggeri.

Arbejdet ligger mellem fire fag: el, VVS, automatik og IT. Man skal kunne læse et ventilationsdiagram og en netværksplan samme dag.

Typiske opgaver

• Programmere og fejlsøge CTS-anlæg fra fx Schneider, Siemens, Honeywell, Trend eller Kieback&Peter
• Binde ældre anlæg sammen via BACnet, Modbus, KNX eller M-Bus
• Montere og idriftsætte følere for CO2, temperatur, fugt, tilstedeværelse og forbrug
• Skrive driftsstrategier: natsænkning, behovsstyret ventilation, varmekurver, spidslaststyring
• Finde fejl i driftsdata, fx varme og køling der kører mod hinanden i samme rum
• Lave commissioning i nybyggeri og aflevere dokumentation til driftspersonalet
• Rådgive bygherre om energibesparelser og indeklima før en renovering
• Sikre anlægget: segmentere netværk, styre adgange og opdatere controllere
• Oplære driftsteknikere, så de selv kan bruge systemet bagefter

En almindelig arbejdsdag starter tit i alarmlisten. Man ser hvilke rum der har klaget over varme eller dårlig luft i nat. Formiddagen går med at køre ud til en bygning. I teknikrummet kobles en bærbar på controlleren, og signalet følges fra føler til ventil. Efter frokost er der møde med driftslederen om næste energiplan. Sidst på dagen dokumenteres ændringerne, og en rapport sendes til kunden.

Meget af arbejdet er detektivarbejde. Anlægget kører, men bruger for meget energi, og ingen ved hvorfor. Svaret er ofte en forkert tidsplan, en defekt spjældmotor eller en føler placeret lige over en radiator.

Hvem ansætter? Rådgivende ingeniørfirmaer som Rambøll, COWI og Sweco. Tekniske entreprenører og installatører som Kemp & Lauritzen, Bravida og Caverion. Producenter som Schneider Electric, Siemens og Danfoss. Dertil facility management-selskaber, kommuner, regioner, hospitaler, universiteter, ejendomsselskaber, butikskæder og datacentre.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
EU's bygningsdirektiv EPBD kræver bygningsautomatik i større erhvervsbygninger med varme- og ventilationsanlæg over en vis effekt. Kravene er ført ind i dansk ret via Bygningsreglementet, mens Energistyrelsen står for energimærkning og eftersynsordninger for kedler og ventilationsanlæg. Selve titlen er ikke beskyttet, men elinstallationsarbejde må kun udføres af en virksomhed med autorisation efter autorisationsloven, som Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med. Registrerer anlægget personers færden i bygningen, gælder GDPR, og Datatilsynet er tilsynsmyndighed. Arbejder man for hospitaler, forsyning eller anden kritisk infrastruktur, stiller EU's NIS2-direktiv krav til sikkerheden i de tekniske netværk.

Der findes ingen uddannelse, der hedder smart building specialist. Titlen samles op undervejs, oven på et teknisk fag.

Vej 1: erhvervsuddannelse
Elektriker med speciale i intelligente bygningsinstallationer er den mest direkte vej. Automatik- og procesuddannelsen rammer også plet. VVS-energiuddannelsen og ventilationsteknikeruddannelsen giver den anlægsforståelse, faget kræver. Uddannelserne tager typisk 4-5 år med grundforløb, hovedforløb og læretid i en virksomhed. Adgangskravet er som regel 9. klasses afgangsprøve med mindst 02 i dansk og matematik, eller en uddannelsesaftale med en virksomhed.

Vej 2: videreuddannelse oven på svendebrevet
Mange tager el-installatør eller vvs-installatør bagefter. Energiteknolog er en 2-årig erhvervsakademiuddannelse med fokus på energi, indeklima og automatik. Den kan bygges videre til en professionsbachelor i energimanagement på halvandet år.

Vej 3: ingeniør
Diplomingeniør i bygningsteknik, maskinteknik eller energi giver den projekterende vinkel. Uddannelsen tager 3,5 år og udbydes blandt andet på DTU, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og SDU. Adgangskravet er en gymnasial eksamen med matematik A og fysik B, eller et adgangskursus.

Vej 4: sidevej fra IT eller industri
Folk fra netværksdrift, industriautomation eller SRO-anlæg i produktion skifter jævnligt over. Protokoller og PLC-tankegang er langt hen ad vejen de samme. Det, der skal læres, er bygningsfysik: hvordan luft, varme og fugt opfører sig i et hus.

Kurser og certificeringer, der tæller

• KNX Partner-kursus hos et godkendt KNX-træningscenter
• Tridium Niagara 4-certificering
• Producentkurser hos Schneider, Siemens, Honeywell eller Trend
• Certificeret energikonsulent under Energistyrelsens energimærkningsordning
• DGNB-konsulent gennem Green Building Council Denmark
• Kurser i OT-sikkerhed, hvis man arbejder med kritiske bygninger

Erfaring vejer tungt i faget. En arbejdsgiver spørger sjældent til karakterer. Til gengæld spørger de, hvor mange anlæg du selv har sat i drift.

Styresystemer (CTS/BMS)
Schneider EcoStruxure Building Operation, Siemens Desigo CC, Honeywell, Trend IQ, Kieback&Peter samt controllere fra Beckhoff og Wago. Tridium Niagara bruges som fælles overbygning, når en bygning har flere fabrikater.

Protokoller
BACnet og Modbus til anlæg, KNX til installationer, DALI til belysning, M-Bus til målere og MQTT til IoT-data. Trådløst ses LoRaWAN, Zigbee og batteridrevne rumfølere.

Software og data
Grafana, Power BI eller producentens eget dashboard til driftsdata. Excel bruges mere, end nogen vil indrømme. Python og SQL bruges til at analysere logfiler og finde mønstre i forbruget. Revit og IFC-modeller kommer i spil, når huset er tegnet i BIM, og danner grundlag for en digital tvilling.

Fysisk værktøj
Bærbar med servicekabel, multimeter, tangamperemeter, termisk kamera, luftmængdemåler, CO2-måler og datalogger. En stige og en lommelygte hører også med — mange følere sidder over et nedhængt loft.

Netværk og sikkerhed
Wireshark til at se, hvad der faktisk sendes på bussen. VPN, firewallregler og VLAN holder bygningsnetværket adskilt fra kontornetværket. Adgangsstyring og logning fylder mere og mere, i takt med at anlæg kommer på internettet.