Asset Manager (Vind/Sol)

En asset manager i vind og sol overtager, når byggeriet er færdigt. Møllen står, solparken er tilsluttet, og nu skal den køre i tyve til femogtredive år.

Rollen er ikke drift i den forstand, at du selv klatrer op i tårnet. Servicen udføres af en leverandør, typisk Vestas, Siemens Gamesa eller et uafhængigt serviceselskab. Din opgave er at holde dem op på aftalen og at få mest muligt ud af anlægget for ejeren.

Der er to sider af jobbet, og de fleste stillinger har begge:

• Den tekniske side: produktion, nedetid, fejlmønstre, garantier og reinvesteringer.
• Den kommercielle side: budget, cashflow, forsikring, kontrakter og rapportering til ejerne.

Typiske opgaver:

• Følge produktionen dagligt eller ugentligt og sammenholde den med det budgetterede.
• Analysere afvigelser: er det vindforholdene, en fejl på en enkelt mølle eller en fejl i afregningen?
• Beregne rådighed, altså hvor stor en del af tiden anlægget har været til rådighed. Det er som regel den vigtigste kontraktlige måltal.
• Gennemgå servicerapporter og holde kvartalsmøder med serviceleverandøren.
• Godkende større reparationer og planlægge udskiftning af gearkasser, vinger eller invertere.
• Håndtere garantisager og krav, når rådigheden ikke lever op til kontrakten.
• Lave budget og likviditetsopfølgning for hvert enkelt selskab i porteføljen.
• Rapportere til investorer, banker og bestyrelse, ofte kvartalsvis efter en fast skabelon.
• Følge op på myndighedskrav: støjmålinger, tilsyn, grønne regnskaber og indberetninger.
• Være kontaktpunkt for naboer og lodsejere, når der klages over støj eller skyggekast.

En almindelig arbejdsdag er mest skærmarbejde. Formiddag med produktionsdata og en afvigelse, der skal forklares. Efter frokost møde med serviceleverandøren om en mølle, der har stået stille i tre uger. Sidst på dagen arbejde med kvartalsrapporten til ejerne.

Du er sjældent på anlægget mere end nogle gange om året. Til gengæld rejser mange, fordi porteføljerne ligger spredt i Danmark, Tyskland, Polen, Sverige eller længere væk.

Det, folk undervurderer, er den administrative del. Hvert vindmølleprojekt er ofte sit eget selskab med egen bogføring, egne lånevilkår og egne kontrakter. Du sidder med bunker af aftaler: PPA, serviceaftale, lejekontrakt med lodsejeren, nettilslutningsaftale og forsikringspolice.

El-markedet fylder mere end før. Med PPA'er, altså faste aftaler om at sælge strømmen, og med negative elpriser i solrige timer, er det ikke længere nok at producere mest muligt. Nogle timer giver det mening at stoppe.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
Produktion og salg af el kræver tilladelser efter elforsyningsloven, som Energistyrelsen administrerer, og markedsadfærd overvåges af Forsyningstilsynet. Støj fra vindmøller er reguleret direkte i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller med faste grænseværdier, og kommunen kan kræve dokumenterende målinger i driftsfasen. Skyggekast og øvrige vilkår står typisk i VVM-tilladelsen og lokalplanen, og de skal overholdes hele anlæggets levetid. Handel på elmarkedet er omfattet af EU's REMIT-forordning om integritet og gennemsigtighed, og større anlæg kan være omfattet af EU's NIS2-direktiv om cybersikkerhed i energisektoren, som i Danmark hører under Energistyrelsen og Center for Cybersikkerhed. Selve rollen kræver ingen autorisation.

Der er ingen autorisation og ingen dedikeret uddannelse. De fleste har en teknisk eller økonomisk baggrund og er kommet ind fra en anden del af energibranchen.

Typiske uddannelsesbaggrunde:

• Civilingeniør i energi, mekanik, elektroteknik eller bæredygtig energi. 5 år i alt. Aalborg Universitet og DTU har de største miljøer inden for vindenergi.
• Diplomingeniør i maskinteknik, elektroteknik eller energi, 3½ år inklusive praktik.
• Maskinmester, professionsbachelor på cirka 4½ år. Meget stærk profil i faget, fordi drift, vedligehold og økonomi allerede indgår.
• Cand.merc. eller cand.oecon., hvis stillingen ligger tættest på den finansielle side.
• Cand.scient. i geografi eller meteorologi, når ressourcevurdering og produktionsprognoser fylder.

Adgangskravene følger uddannelsen. Ifølge UddannelsesGuiden kræver ingeniøruddannelserne en gymnasial eksamen med matematik A og fysik B. Maskinmesteruddannelsen kan tages både fra gymnasiet og fra en relevant erhvervsuddannelse som elektriker, smed eller mekaniker, hvor forløbet er kortere.

Alternative veje ind — de er reelle i dette fag:

• Fra vindmølletekniker eller servicetekniker. Har du selv stået i nacellen, forstår du servicerapporterne bedre end nogen.
• Fra en elektriker- eller automatikbaggrund til SCADA og elektrisk drift.
• Fra byggeledelse eller projektledelse på anlægssiden, hvor du kender anlægget fra opførelsen.
• Fra en økonomifunktion i et energiselskab, hvor selskabsrapportering allerede er dit område.
• Fra en rolle hos serviceleverandøren, altså den anden side af bordet.

Der går typisk to til fire år, før man selv kan stå med ansvaret for en portefølje. Kontraktforståelsen er den del, der tager længst tid.

Efteruddannelse og kurser der bruges:

• Kurser i vindenergi og produktionsberegning, blandt andet gennem DTU Wind Energy og Aalborg Universitets efteruddannelse.
• GWO-kurser, altså Global Wind Organisation, i højderedning, førstehjælp og arbejde i højden. Kræves for at komme op i en mølle, også som besøgende.
• §17-kursus i sikkerhed ved elarbejde, hvis du færdes i højspændingsanlæg.
• Kurser i PPA'er og elmarkedet, udbudt af blandt andre Green Power Denmark.
• Grundlæggende kurser i regnskab og selskabsret, hvis du kommer fra den tekniske side.

Engelsk er et krav. Porteføljerne er internationale, og kontrakter, rapporter og møder foregår på engelsk.

Karriereveje videre:

• Til senior asset manager eller porteføljechef med ansvar for flere lande.
• Til head of asset management i et energiselskab eller en fond.
• Til investeringssiden, hvor du vurderer nye anlæg før køb — kaldet due diligence.
• Til projektudvikling, hvis du hellere vil bygge nyt end passe det bestående.
• Til energihandel og PPA-forhandling.
• Til rådgiver eller teknisk konsulent hos DNV, Rambøll eller et lignende hus.
• Til selvstændig asset manager for mindre vindmøllelaug og private ejere. Der findes mange små anlæg i Danmark uden professionel forvaltning.

Overvågning og produktionsdata:

• SCADA-systemet fra møllefabrikanten, hvor produktion, alarmer og driftsstatus ligger. Fx Vestas Online eller Siemens Gamesa's portal.
• Uafhængige overvågningsplatforme som Greenbyte, Bazefield eller Power Factors, når porteføljen har flere fabrikater.
• Solparker overvåges typisk gennem inverterleverandørens portal, fx SMA eller Huawei.
• Alarmhåndtering og driftslogbog, hvor hver stilstand skal have en årsagskode.

Beregning og analyse:

• Excel med tunge modeller. Stadig det vigtigste enkeltværktøj i faget.
• Python eller R til at behandle store mængder tidsserier fra flere anlæg.
• Power BI eller Tableau til dashboards til ledelse og investorer.
• WindPRO og WAsP til produktionsberegninger og vindressourcer.
• PVsyst til solproduktion og forventet ydelse.

Marked og afregning:

• Nord Pool og EPEX-data til elpriser og afregning.
• Energinets portaler til måledata, indberetninger og tilslutningsforhold.
• Afregningsafstemning, hvor målt produktion holdes op mod det, der er betalt for.

Kontrakt og økonomi:

• Et dokumentarkiv med serviceaftaler, PPA'er, lejekontrakter, forsikringer og lånedokumenter.
• Økonomisystem pr. projektselskab, fx e-conomic, Dynamics 365 Business Central eller SAP.
• Cashflow-model pr. anlæg med lånevilkår, afdrag og reserver.
• Rapportskabeloner til investorer og långivere, ofte kvartalsvis og med faste nøgletal.

Dertil kommer det praktiske til pladsbesøg: sikkerhedssko, hjelm, faldsikring og gyldigt GWO-bevis. Uden det kommer du ikke ind i møllen.