Asset Manager (Vind/Sol) — løn 2026: 59.234 kr. om måneden

En asset manager i vind og sol overtager, når byggeriet er færdigt. Møllen står, solparken er tilsluttet, og nu skal den køre i tyve til femogtredive år.

Rollen er ikke drift i den forstand, at du selv klatrer op i tårnet. Servicen udføres af en leverandør, typisk Vestas, Siemens Gamesa eller et uafhængigt serviceselskab. Din opgave er at holde dem op på aftalen og at få mest muligt ud af anlægget for ejeren.

Der er to sider af jobbet, og de fleste stillinger har begge:

• Den tekniske side: produktion, nedetid, fejlmønstre, garantier og reinvesteringer.
• Den kommercielle side: budget, cashflow, forsikring, kontrakter og rapportering til ejerne.

Typiske opgaver:

• Følge produktionen dagligt eller ugentligt og sammenholde den med det budgetterede.
• Analysere afvigelser: er det vindforholdene, en fejl på en enkelt mølle eller en fejl i afregningen?
• Beregne rådighed, altså hvor stor en del af tiden anlægget har været til rådighed. Det er som regel den vigtigste kontraktlige måltal.
• Gennemgå servicerapporter og holde kvartalsmøder med serviceleverandøren.
• Godkende større reparationer og planlægge udskiftning af gearkasser, vinger eller invertere.
• Håndtere garantisager og krav, når rådigheden ikke lever op til kontrakten.
• Lave budget og likviditetsopfølgning for hvert enkelt selskab i porteføljen.
• Rapportere til investorer, banker og bestyrelse, ofte kvartalsvis efter en fast skabelon.
• Følge op på myndighedskrav: støjmålinger, tilsyn, grønne regnskaber og indberetninger.
• Være kontaktpunkt for naboer og lodsejere, når der klages over støj eller skyggekast.

En almindelig arbejdsdag er mest skærmarbejde. Formiddag med produktionsdata og en afvigelse, der skal forklares. Efter frokost møde med serviceleverandøren om en mølle, der har stået stille i tre uger. Sidst på dagen arbejde med kvartalsrapporten til ejerne.

Du er sjældent på anlægget mere end nogle gange om året. Til gengæld rejser mange, fordi porteføljerne ligger spredt i Danmark, Tyskland, Polen, Sverige eller længere væk.

Det, folk undervurderer, er den administrative del. Hvert vindmølleprojekt er ofte sit eget selskab med egen bogføring, egne lånevilkår og egne kontrakter. Du sidder med bunker af aftaler: PPA, serviceaftale, lejekontrakt med lodsejeren, nettilslutningsaftale og forsikringspolice.

El-markedet fylder mere end før. Med PPA'er, altså faste aftaler om at sælge strømmen, og med negative elpriser i solrige timer, er det ikke længere nok at producere mest muligt. Nogle timer giver det mening at stoppe.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
Produktion og salg af el kræver tilladelser efter elforsyningsloven, som Energistyrelsen administrerer, og markedsadfærd overvåges af Forsyningstilsynet. Støj fra vindmøller er reguleret direkte i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller med faste grænseværdier, og kommunen kan kræve dokumenterende målinger i driftsfasen. Skyggekast og øvrige vilkår står typisk i VVM-tilladelsen og lokalplanen, og de skal overholdes hele anlæggets levetid. Handel på elmarkedet er omfattet af EU's REMIT-forordning om integritet og gennemsigtighed, og større anlæg kan være omfattet af EU's NIS2-direktiv om cybersikkerhed i energisektoren, som i Danmark hører under Energistyrelsen og Center for Cybersikkerhed. Selve rollen kræver ingen autorisation.

Overvågning og produktionsdata:

• SCADA-systemet fra møllefabrikanten, hvor produktion, alarmer og driftsstatus ligger. Fx Vestas Online eller Siemens Gamesa's portal.
• Uafhængige overvågningsplatforme som Greenbyte, Bazefield eller Power Factors, når porteføljen har flere fabrikater.
• Solparker overvåges typisk gennem inverterleverandørens portal, fx SMA eller Huawei.
• Alarmhåndtering og driftslogbog, hvor hver stilstand skal have en årsagskode.

Beregning og analyse:

• Excel med tunge modeller. Stadig det vigtigste enkeltværktøj i faget.
• Python eller R til at behandle store mængder tidsserier fra flere anlæg.
• Power BI eller Tableau til dashboards til ledelse og investorer.
• WindPRO og WAsP til produktionsberegninger og vindressourcer.
• PVsyst til solproduktion og forventet ydelse.

Marked og afregning:

• Nord Pool og EPEX-data til elpriser og afregning.
• Energinets portaler til måledata, indberetninger og tilslutningsforhold.
• Afregningsafstemning, hvor målt produktion holdes op mod det, der er betalt for.

Kontrakt og økonomi:

• Et dokumentarkiv med serviceaftaler, PPA'er, lejekontrakter, forsikringer og lånedokumenter.
• Økonomisystem pr. projektselskab, fx e-conomic, Dynamics 365 Business Central eller SAP.
• Cashflow-model pr. anlæg med lånevilkår, afdrag og reserver.
• Rapportskabeloner til investorer og långivere, ofte kvartalsvis og med faste nøgletal.

Dertil kommer det praktiske til pladsbesøg: sikkerhedssko, hjelm, faldsikring og gyldigt GWO-bevis. Uden det kommer du ikke ind i møllen.