Anlægsingeniør

Anlæg er alt det, der ikke er hus. Vejen, rundkørslen, cykelstien, kloakledningen, regnvandsbassinet, broen, kajkanten, sporet og terrænet omkring det hele.

En anlægsingeniør sidder enten på rådgiversiden, hvor projektet tegnes og beregnes, eller på udførelsessiden hos en entreprenør, hvor det skal bygges. Bygherresiden er den tredje mulighed: kommune, forsyning, Vejdirektoratet eller Banedanmark.

Typiske opgaver på rådgiversiden:

• Projektere en vej: linjeføring, tværprofil, afvanding, belægningsopbygning og skiltning.
• Dimensionere kloak og regnvandshåndtering, både rør, bassiner og LAR-løsninger på terræn.
• Beregne mængder: hvor mange kubikmeter jord skal graves af, og hvor meget skal køres væk.
• Lave jordbalance, så der køres mindst muligt materiale til og fra pladsen.
• Skrive udbudsmateriale: tegninger, tilbudsliste, arbejdsbeskrivelse og særlige betingelser.
• Håndtere ledningsoplysninger fra LER, Ledningsejerregistret, så man ikke graver et fjernvarmerør over.
• Søge myndighedstilladelser: gravetilladelse, udledningstilladelse, vandløbstilladelse.

Typiske opgaver på entreprenørsiden:

• Planlægge arbejdet i en tidsplan og bestille materialer og maskiner.
• Sætte af og kontrollere kotehøjder sammen med landmåleren.
• Holde byggemøder, skrive referater og følge op på ekstraarbejder.
• Regne på et krav om tidsfristforlængelse, når det har regnet i tre uger.
• Kvalitetssikre komprimering, rørlægning og asfaltudlægning ved dokumentation og prøver.

En almindelig arbejdsdag på rådgiversiden er mest skærmarbejde med enkelte pladsbesøg. Hos entreprenøren er det omvendt: gummistøvler om morgenen, kontor efter frokost. Regnvejr, frost og uventet blød jord ændrer planen jævnligt.

Det, folk undervurderer, er koordineringen. Et vejprojekt rører ved lodsejere, forsyningsselskaber, en kommunal vejmyndighed, måske et fredet dige og næsten altid nogle rør, ingen vidste lå der. Meget af tiden går med telefoner og mails, ikke med beregninger.

Jord fylder også. Er den forurenet, skal den klassificeres og anmeldes til kommunen efter jordflytningsbekendtgørelsen. Det koster tid og penge, og det opdages ofte for sent.

Brancher der efterspørger faget: rådgivere som COWI, Rambøll, NIRAS, Sweco og Arkil-nære ingeniørhuse, anlægsentreprenører som Aarsleff, Munck, Barslund og M. J. Eriksson, kommunernes teknik- og miljøforvaltninger, forsyningsselskaber som Aarhus Vand og HOFOR, samt Vejdirektoratet, Banedanmark og de større havne.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
Selve titlen anlægsingeniør er ikke beskyttet, og der kræves ingen autorisation. Til gengæld er arbejdet styret af konkrete regler: bygningsreglementet fastlægger, at bærende konstruktioner skal dokumenteres efter Eurocodes, og for større broer og konstruktioner skal en certificeret statiker eller et tredjepartsudpeget kontrolniveau ind over. Gravearbejde kræver forespørgsel i LER efter ledningsejerloven, som Klimadatastyrelsen administrerer. Udledning af regn- og spildevand kræver tilladelse fra kommunen efter miljøbeskyttelsesloven, og arbejde i eller nær vandløb kræver tilladelse efter vandløbsloven. På byggepladsen gælder Arbejdstilsynets regler om bygherrens pligter, herunder plan for sikkerhed og sundhed, når flere arbejdsgivere er på pladsen samtidig.

Faget kræver ingen autorisation. Vejen er en ingeniøruddannelse med bygge- og anlægsretning, og de fleste specialiserer sig først i praktikken eller på jobbet.

Typiske uddannelsesveje:

• Diplomingeniør i byggeri og anlæg, 3½ år inklusive et halvt års praktik. Den mest almindelige vej. Udbydes blandt andet af DTU, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet.
• Civilingeniør i bygningsdesign, byggeteknologi eller vand og miljø, 5 år i alt. Vælges ofte af dem, der vil arbejde med beregningstunge konstruktioner eller hydraulik.
• Bygningskonstruktør, 3½ år, som herefter arbejder med anlægsprojektering. Titlen er en anden, men opgaverne overlapper i praksis.

Adgangskravene følger uddannelsen. Ifølge UddannelsesGuiden kræver ingeniøruddannelserne en gymnasial eksamen med matematik A, fysik B og kemi C. Har du en erhvervsuddannelse, findes der adgangskursus til ingeniøruddannelserne, typisk et år.

Alternative veje ind:

• Fra struktør eller anlægsstruktør, 3-4 år som lærling, videre til bygningskonstruktør eller diplomingeniør. En stærk kombination, fordi du kender arbejdet fra pladsen.
• Fra landmåler eller landinspektørassistent til afsætning og terrænmodeller.
• Fra en teknisk designeruddannelse til projektering i AutoCAD og Civil 3D.
• Fra kommunal teknisk sagsbehandling ind i projektering hos en rådgiver.

Efteruddannelse der reelt bruges:

• Vejregelkurser efter Vejdirektoratets vejregler, som er grundlaget for al vejprojektering i Danmark.
• Kurser i Eurocodes og i betonkonstruktioner, hvis du går mod broer.
• Arbejdsmiljøkoordinator P og B, et lovpligtigt kursus for den, der skal koordinere sikkerhed på pladsen efter Arbejdstilsynets regler.
• Vejen som arbejdsplads, det obligatoriske kursus for alle, der arbejder ved trafikeret vej.
• Certificering som statiker gennem Ingeniørforeningen IDA, hvis du vil kunne stå med ansvaret for bærende konstruktioner i høj konsekvensklasse.

Der går typisk tre til fem år, før man selv kan stå med ansvaret for et større anlægsprojekt. Den viden, der tæller mest, er, hvad der går galt, når teori møder blød jord.

Karriereveje videre:

• Til projekteringsleder eller fagleder for en gruppe med ansvar for flere sager.
• Til projektleder på rådgiversiden med økonomi og kunder.
• Til entrepriseleder eller projektchef hos en entreprenør.
• Til specialist i ét område: broer, geoteknik, klimatilpasning, jernbane eller trafiksikkerhed.
• Til bygherreside i en kommune, et forsyningsselskab, Vejdirektoratet eller Banedanmark, hvor arbejdstiden ofte er mere forudsigelig.
• Til byggeledelse og tilsyn, hvor du er bygherrens mand på pladsen.

Der er stor forskel i kulturen. Rådgiverjobbet er mere skrivebord, dokumentation og faste timer. Entreprenørjobbet er tættere på arbejdet, hurtigere beslutninger og længere dage, når noget brænder på.

Projektering og tegning:

• AutoCAD Civil 3D til vej, terræn, jordmængder og længdeprofiler. Det mest udbredte i Danmark.
• Novapoint sammen med Trimble Quadri, især på større vej- og baneprojekter.
• Revit og Civil 3D i sammenhæng, når anlæg og bygning skal koordineres i en BIM-model.
• Solibri eller Navisworks til modelkontrol og kollisionstjek mod ledninger og konstruktioner.

Beregning:

• Mike Urban eller SCALGO Live til afløb, oversvømmelseskort og regnvandshåndtering.
• Robot Structural Analysis, Sofistik eller FEM-Design til konstruktioner og brodele.
• GeoSuite og geotekniske rapporter fra boringer, når jordens bæreevne skal vurderes.
• Excel til mængdelister, jordbalance og overslag. Bruges mere end nogen forventer.

Data og kort:

• LER, Ledningsejerregistret, til at finde eksisterende kabler og rør før gravning.
• QGIS eller ArcGIS til kortarbejde og analyser.
• Terræn- og højdedata fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
• Miljøportalen og kommunens planer til beskyttede naturtyper, fortidsminder og jordforurening.
• Droneopmåling og maskinstyringsdata, hvor entreprenørens gravemaskiner kører efter 3D-modellen.

Styring og udbud:

• Byggeweb eller Dalux til projektweb, tegningsdistribution og mangellister.
• MS Project eller Powerproject til tidsplaner.
• Udbudssystemer som Mercell og EU-Supply på offentlige projekter.
• Vejdirektoratets vejregler og AAB'er, som er standardgrundlaget i udbudsmaterialet.

Dertil kommer det praktiske: sikkerhedssko, hjelm, refleksvest og et bilkørekort. Pladsbesøg er en fast del af jobbet på begge sider af bordet.