Akustiker / Støjingeniør

Faget deles i to. Ekstern støj handler om, hvad naboerne hører: trafik, virksomheder, vindmøller, byggepladser og koncerter. Bygningsakustik og rumakustik handler om, hvad man hører inde i huset: nabostøj, trin i etageadskillelsen, efterklang i en skolegang eller et mødelokale, der ikke kan bruges.

De fleste laver lidt af begge dele, men specialiserer sig efterhånden.

Typiske opgaver:

• Måle støj fra en virksomhed om natten, når produktionen kører og trafikken er væk.
• Beregne vejstøj på en ny boligudstykning og tegne støjkort til lokalplanen.
• Lave en støjberegning for et vindmølleprojekt, inklusive lavfrekvent støj indendørs.
• Måle luftlydisolation og trinlydniveau mellem to lejligheder efter en klage.
• Måle efterklangstid i klasselokaler, kantiner og kontorer.
• Projektere lyddæmpning: kulisselyddæmpere i ventilation, tunge vægge, svømmende gulve, absorbenter i loftet.
• Måle støj og vibrationer på arbejdspladser, fx ved maskiner i en produktionshal.
• Skrive rapporten bagefter og forsvare den over for kommunen, bygherren eller en utilfreds nabo.

En almindelig arbejdsdag er ofte todelt. Formiddag ude med udstyr, eftermiddag foran skærmen med tal og rapport. Målearbejdet ligger tit skævt: tidligt om morgenen, om aftenen eller om natten, fordi det er dér, støjen er kritisk. Vejr betyder noget. Regn og for meget vind aflyser en måling.

Meget af tiden går med at forklare. En bygherre vil vide, hvorfor der skal 40 mm ekstra isolering i skillevæggen. En nabo vil vide, hvorfor målingen viser 42 dB, når det føles som langt mere. Du skal kunne oversætte decibel og frekvenser til noget, folk kan bruge.

Du arbejder sjældent alene om et projekt. Du sidder med arkitekter, konstruktionsingeniører, ventilationsfolk og miljøsagsbehandlere. Ofte kommer du ind for sent, når planen allerede ligger fast, og så bliver løsningen dyrere end nødvendigt.

Brancher der efterspørger faget: rådgivende ingeniørfirmaer som COWI, Rambøll, NIRAS og Sweco, specialiserede akustikfirmaer, kommunernes miljøafdelinger, Vejdirektoratet og Banedanmark, vindmølleproducenter, høreapparat- og lydvirksomheder som Demant og Bang & Olufsen, samt producenter af ventilation, byggematerialer og maskiner.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
Grænserne for støj fra virksomheder står i Miljøstyrelsens vejledninger om ekstern støj, som kommunerne bruger, når de giver miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven. Støj fra vindmøller er reguleret direkte i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller med faste grænser, også for lavfrekvent støj indendørs. Krav til lydisolation og efterklang i nye bygninger står i bygningsreglementet, som Social- og Boligstyrelsen administrerer, med henvisning til standarderne i DS 490-serien og de europæiske ISO-målestandarder. På arbejdspladser gælder Arbejdstilsynets bekendtgørelse om støj, der bygger på EU's støjdirektiv 2003/10/EF og fastsætter grænser for daglig støjbelastning og spidsværdier. Kortlægning af trafikstøj i de større byer sker efter EU's støjdirektiv 2002/49/EF, som Miljøstyrelsen står for i Danmark. Selve rollen kræver ingen autorisation, men målinger til myndighedsbrug skal typisk udføres af en akkrediteret virksomhed, godkendt af DANAK som "Miljømåling – ekstern støj".

Den almindelige vej er en ingeniøruddannelse med akustik som speciale eller tilvalg. Akustik er et lille fag, så meget af det læres på jobbet hos en erfaren kollega.

Typiske uddannelsesveje:

• Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet, 5 år i alt. DTU har et decideret kandidatspor i Engineering Acoustics, som er det tydeligste akustikmiljø i Danmark.
• Civilingeniør i bygge- og anlægsteknik, mekanik eller elektroteknik med akustikkurser oveni.
• Diplomingeniør i bygningsteknik eller maskinteknik, 3½ år inklusive praktik. Almindelig baggrund i bygningsakustik.
• Cand.scient. i fysik, hvis du går mod måleteknik og signalbehandling.
• Aalborg Universitet har miljøer inden for lyd og akustik, blandt andet knyttet til lyddesign og elektroakustik.

Adgangskravene følger uddannelsen. Ifølge UddannelsesGuiden kræver ingeniøruddannelserne en gymnasial eksamen med matematik A, fysik B og kemi C, eller en relevant adgangskursus. Kandidatuddannelserne kræver en relevant bachelor.

Alternative veje ind:

• Bygningskonstruktør, 3½ år, med efteruddannelse i bygningsakustik. Bruges især i rådgivning om lydisolering.
• Fra en teknisk måletekniker- eller laborantstilling til akustiske målinger.
• Fra tonemester- eller lyddesignsiden ind i rumakustik, typisk i teater- og koncertprojekter.
• Fra en stilling som miljøsagsbehandler i en kommune ind i støjrådgivning.

Efteruddannelse der reelt bruges:

• Kurser i "Miljømåling – ekstern støj", som er den kvalitetsordning Miljøstyrelsen har fastlagt for målinger til myndighedsbrug.
• Firmainterne oplæringsforløb i beregningsmodellerne SoundPLAN eller CadnaA.
• Kurser hos Dansk Standard i DS 490 og de tilhørende ISO-målestandarder.
• Nordic Acoustic Association og Dansk Akustisk Selskab holder møder og konferencer, hvor det faglige netværk er.

Det tager typisk to til tre år, før man selv kan stå med ansvaret for en større støjsag. Målinger til myndighedsbrug må du først lave selvstændigt, når du er godkendt til det i firmaets akkrediterede ordning.

Karriereveje videre:

• Fra støjingeniør til projektleder på støjhandlingsplaner eller store byggesager.
• Til specialist i ét område: vindmøllestøj, jernbanestøj, koncertsalsakustik eller vibrationer.
• Til udvikling hos en producent af høreapparater, højttalere, ventilation eller byggematerialer.
• Til myndighedssiden hos Miljøstyrelsen, Vejdirektoratet, Banedanmark eller en kommune.
• Til selvstændig rådgiver. Faget egner sig godt til det, fordi kunderne søger navne, ikke firmaer.
• Til forskning og undervisning på DTU eller Aalborg Universitet.

Faget er lille i Danmark. Der uddannes få hvert år, og folk kender hinanden. Det gør det svært at komme ind uden en praktik eller et specialesamarbejde, men nemt at blive, når man først er der.

Måleudstyr:

• Lydtrykmåler i klasse 1 efter IEC 61672, typisk fra Brüel & Kjær, Norsonic, Svantek eller NTi Audio.
• Kalibrator, som skal på mikrofonen før og efter hver måling. Uden den kan resultatet ikke bruges.
• Vindskærm, mikrofonstativ og vejrstation. Vindhastigheden skal dokumenteres.
• Kilder til bygningsakustik: en kraftig højttaler til luftlyd og en bankemaskine til trinlyd.
• Accelerometre til vibrationsmålinger på gulve, maskiner og fundamenter.
• Personbårne dosimetre til støj på arbejdspladser.
• Intensitetssonde eller akustisk kamera, når kilden til støjen skal findes i en maskine.

Beregningsprogrammer:

• SoundPLAN og CadnaA til ekstern støj: vejstøj, virksomhedsstøj, jernbanestøj og støjkort.
• Nord2000, den nordiske beregningsmetode, og CNOSSOS-EU, som EU har fastlagt til støjkortlægning.
• WindPRO til vindmøllestøj.
• Odeon, udviklet på DTU, til rumakustik i koncertsale, kirker og store rum.
• INSUL og BASTIAN til beregning af lydisolation i vægge, gulve og facader.
• COMSOL eller Ansys til finite element-beregninger på svære lavfrekvente problemer.

Data og rapport:

• Efterbehandling af måledata i producentens software, fx BK Connect eller Norsonic-værktøjer.
• Excel til frekvensspektre, korrektioner og logfiler fra lange målinger.
• MATLAB eller Python til signalbehandling, når standardværktøjerne ikke rækker.
• GIS-data og terrænmodeller fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur som grundlag for beregningerne.
• AutoCAD og Revit til at læse bygningstegninger og placere lyddæmpende løsninger.

Dertil kommer et bilkørekort. Udstyret er tungt, målingerne foregår ude, og du skal kunne komme frem til en mark ved en vindmøllepark klokken fire om morgenen.