CTS-Anlæg (Bygningsautomatisering): hvad det er, hvem der arbejder med det, og hvad de tjener

CTS står for Central Tilstandskontrol og Styring. Fagområdet handler om at overvåge, styre og optimere de tekniske installationer i en bygning fra et fælles system.

Et CTS-anlæg kan eksempelvis styre varme, ventilation, køling, belysning og energimålere. Sensorer måler blandt andet temperatur, luftkvalitet, tryk og driftstilstand. Regulatorer og undercentraler bruger målingerne til automatisk at regulere anlæggene.

I moderne bygninger bruges betegnelsen BMS, Building Management System, også meget. CTS og BMS bruges ofte om samme type løsning, men BMS kan dække en bredere integration mellem flere tekniske systemer.

En person, der arbejder med CTS, arbejder derfor både med installationsteknik, regulering, software og datakommunikation. Opgaven er ikke bare at få en ventil eller ventilator til at starte. Varme, køling og ventilation skal reagere korrekt på bygningens faktiske behov.

Typiske problemer er lokaler, som bliver for varme eller kolde, ventilation der kører på forkerte tidspunkter, unødvendigt energiforbrug, alarmer der ikke giver mening eller sensorer der viser forkerte værdier. Andre opgaver opstår, når ældre installationer skal kobles sammen med et nyt CTS- eller BMS-system.

Vedkommende arbejder også med sætpunkter, tidsprogrammer, alarmgrænser, trendkurver og sekvenser for styring. Ved fejlfinding sammenholdes målinger fra CTS-anlægget med den fysiske installation. En fejl kan ligge i programmeringen, kommunikationen, en føler, en ventil, et ventilationsanlæg eller selve reguleringsstrategien.

Datakommunikation er en vigtig del af moderne bygningsautomatisering. BACnet, Modbus og KNX er eksempler på teknologier, som kan bruges til at få komponenter og systemer til at udveksle oplysninger.

Bygningsreglementet stiller i relevante bygninger krav til bygningsautomatik. Systemet skal blandt andet kunne overvåge energiforbrug, regulere de tekniske anlæg efter behov og opdage fejl. Bygningsautomatik skal også funktionsafprøves, når reglerne kræver det.

CTS-Anlæg (Bygningsautomatisering) ligger mellem el, ventilation, VVS, automation og IT. Derfor kommer fagfolk ind i området fra flere retninger.

Folk, der arbejder med CTS-teknik og automatik, arbejder typisk med undercentraler, regulatorer, sensorer, aktuatorer, netværk, programmering og fejlfinding. Elektrikere med speciale i bygningsautomatik arbejder blandt andet med installation, komponenter, kommunikationsnetværk og idriftsættelse.

VVS- og ventilationsteknikere kan have CTS-kompetencer, fordi god regulering kræver forståelse af de fysiske varme-, køle- og ventilationsanlæg. Ingeniører og tekniske rådgivere arbejder ofte med projektering, funktionsbeskrivelser, udbud, integration og kontrol af, om den færdige løsning opfylder projektets krav.

I den daglige drift arbejder tekniske serviceledere, driftschefer og facility management-medarbejdere også med CTS. De bruger anlægget til at følge energiforbrug, reagere på alarmer og justere driften efter bygningens anvendelse.

En selvstændig person med CTS-kompetencer er især relevant ved afgrænsede problemer. Det kan være fejlfinding på en regulator, ændring af en styringssekvens, analyse af trenddata, optimering af driftstider eller integration mellem eksisterende systemer.

Et rådgivende ingeniørfirma eller en større automatikleverandør er mere oplagt, når opgaven omfatter en samlet entreprise med projektering, el, ventilation, VVS, netværk, dokumentation, programmering og aflevering. Ved store bygninger skal flere fag ofte koordineres, før CTS-anlægget kan fungere korrekt.

Ved valg af vedkommende er erfaring med den konkrete platform vigtig. Det er også relevant at spørge til erfaring med HVAC-regulering, BACnet, Modbus, KNX, funktionsafprøvning og den dokumentation, som følger med anlægget.

Der findes ikke én enkelt dansk uddannelse, som alle, der arbejder med CTS, skal have. Kompetencen bygges normalt oven på en teknisk grunduddannelse og praktisk erfaring med installationer og regulering.

Elektrikeruddannelsen er en almindelig vej ind i området. Uddannelsen kan indeholde specialiserede fag om blandt andet CTS, HVAC, bygningsautomatik, kommunikationsnetværk og integration af Building Management Systems. Automatik- og procesuddannelser er en anden relevant teknisk baggrund.

For faglærte findes AMU-området Intelligente bygningsinstallationer og CTS-anlæg. Det omfatter undervisning i blandt andet montage, programmering, fejlfinding, funktionsprøvning og netværk. Det navngivne AMU-kursus CTS-anlæg og BMS - systemkendskab fokuserer på opbygningen af CTS, sensorer, aktuatorer og sammenhængen mellem CTS og BMS.

CTS-anlæg - Programmering og fejlfinding er et andet AMU-fag, som retter sig mod programmering, idriftsættelse, regulering og praktisk fejlfinding. Det konkrete udbud kan ændre sig mellem de tekniske skoler.

På akademiniveau findes Bygningsautomation, systemkendskab og Bygningsautomatik koordination inden for blandt andet el-installation og energiteknologi. Her arbejdes mere systematisk med BMS-opbygning, kommunikationsprotokoller, programmering, målinger, energieffektivitet og regler for bygningsautomatik.

Bygningsautomatik funktionsafprøvning er relevant for fagfolk, som skal opstille testkriterier og kontrollere, om automatikken fungerer som projekteret. For personer med ansvar for den samlede bygningsdrift findes desuden modulet Bygningsautomatik for FM-ledere.

KNX Certified Basic Course er en relevant producentuafhængig specialisering for fagfolk, der arbejder med KNX-baserede installationer. KNX Association står bag uddannelsessystemet og den tilhørende KNX Partner-certificering.

I praksis kommer en stor del af den videre specialisering også fra leverandøruddannelse. Folk, der arbejder med CTS-teknik, lærer ofte de konkrete programmerings- og serviceværktøjer hos de producenter, hvis systemer virksomheden arbejder med.

Guide til bygningsautomatik og CTS/BMS styring fra Videncenter for Energibesparelser i Bygninger er en praktisk dansk introduktion. Guiden gennemgår blandt andet varmeautomatik, ventilationsautomatik, CTS/BMS, sensorer, regulatorer, styring og energioptimering.

El-installation Ståbi er et etableret dansk opslagsværk for el-faget. Værket indeholder et selvstændigt afsnit om bygningsautomatik med komponenter, systemer, netværk og funktionsafprøvning.

Energihåndbogens materiale om Bygningsautomatik fra EVU er en anden faglig grundtekst. Materialet gennemgår blandt andet BMS, CTS, IBI, regulering, varmeautomatik, ventilationsautomatik, belysningsautomatik, projektering, idriftsættelse og funktionsafprøvning.

Molio C213 Tegningsstandard er relevant ved projektering og dokumentation. Den omfatter en særskilt tegningsstandard for bygningsautomatik og bruges til at skabe ensartede diagrammer og tegningsprincipper.

Bygningsreglementets vejledning om bygningsautomatik er central, når arbejdet vedrører krav til nye eller eksisterende bygninger. Vejledningen beskriver blandt andet overvågning, regulering, energidata, alarmer, brugerflader og funktionsafprøvning.

DS/EN ISO 52120-1 er den centrale standard for, hvordan bygningsautomation, regulering og teknisk bygningsstyring påvirker bygningers energieffektivitet. Standarden bruges blandt andet til at beskrive automatikfunktioner og niveauet af bygningsstyring.

For ventilations- og varmeanlæg er DS 447 og DS 469 også relevante, og begge nævnes i Bygningsreglementets vejledning om bygningsautomatik. Ved BACnet-baserede løsninger er ISO 16484-serien den grundlæggende standardfamilie for Building Automation and Control Systems.