Tooling Engineer

En tooling engineer har ansvaret for det udstyr, der former produktet. Det er ikke selve maskinen, men værktøjet i maskinen. Typisk sprøjtestøbeforme, stanse- og bukkeværktøj, svejsejigs, fixturer og montageværktøj.

Jobbet ligger mellem konstruktion og produktion. Konstruktøren tegner produktet. Værktøjsmageren bygger værktøjet. Tooling engineeren sørger for, at de to ting passer sammen i virkeligheden.

Typiske opgaver

• Give DFM-feedback til produktudviklerne: slipvinkler, godstykkelse, delelinjer og udstøderpunkter
• Specificere nye værktøjer og indhente tilbud hos værktøjsleverandører i ind- og udland
• Følge prøvekørsler (T0 og T1) ved maskinen og vurdere de første emner
• Fejlsøge på skæve emner: svind, kast, luftlommer, grater og slidmærker
• Beregne og justere køling, udluftning, indløb og cyklustid
• Planlægge vedligehold, reservedele og levetid målt i antal skud
• Flytte værktøjer mellem fabrikker eller leverandører og køre dem i drift igen

En almindelig dag

Morgenen starter tit i produktionen, ikke ved skrivebordet. Et værktøj har måske lavet grater i nattevagten. Man kigger på emnerne, taler med operatøren og aftaler med værktøjsmageren, hvad der skal poleres eller udluftes.

Midt på dagen er der ofte måling. Emner fra en prøvekørsel køres på måleudstyr og sammenlignes med tegningens tolerancer. Så retter man værktøjet, ikke tegningen — eller omvendt, hvis kravet var urealistisk.

Eftermiddagen går typisk med CAD, ændringsdokumentation og et møde med en leverandør. Mange værktøjer bygges i Portugal, Polen eller Kina, så videomøder og rejser hører med.

Hvor arbejder man?

Plastindustrien er den største aftager. Danmark har en stor medico-produktion, hvor emner til katetre, inhalatorer og penne støbes i millionvis. Her stiller EU's forordning om medicinsk udstyr, MDR, krav om validering og sporbarhed, og et værktøj må ikke bare ændres uden dokumentation.

Andre arbejder med legetøj, emballage, elektronikkabinetter, pumper og ventiler. I metalindustrien handler det om stanseværktøj, dybtrækning og progressive værktøjer. En del arbejder hos selve værktøjsleverandøren i stedet for hos producenten.

Bygger man fixturer og jigs med bevægelige dele eller hydraulik, kommer EU's maskindirektiv i spil, og Arbejdstilsynet stiller krav til afskærmning og sikkerhed ved maskinen.

Titlen bruges også i software

Enkelte danske it-virksomheder kalder en udvikler for tooling engineer. Der handler jobbet om byggesystemer, CI/CD og interne udviklerværktøjer. Det er et helt andet fag end værktøj til produktion. Læs derfor jobopslaget grundigt, før du søger.

Hvad er svært ved jobbet?

Et værktøj er dyrt og tager måneder at bygge. Fejl opdages først, når stålet er skåret. Derfor skal man kunne se problemet i CAD-modellen, før det bliver til spåner. Man skal også kunne stå fast over for både leverandør og projektleder, når et værktøj ikke er klar til produktion.

Der er to hovedveje: den akademiske og håndværkervejen. Begge findes i rigtige tooling-afdelinger, og de mødes ofte i samme team.

Ingeniørvejen

De fleste stillinger opslås til en maskiningeniør. Diplomingeniør i maskinteknik eller produktion varer 3,5 år og indeholder et halvt års praktik. Den udbydes blandt andet på DTU, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet. Civilingeniør i maskinteknik varer i alt 5 år og går dybere i materialer, simulering og konstruktion.

Typiske adgangskrav er Matematik A, Fysik B og Kemi C. Kravene fastsættes af det enkelte universitet efter Uddannelses- og Forskningsministeriets adgangsregler. Mangler du fagene, kan de tages som gymnasiale suppleringskurser eller via adgangskursus til ingeniøruddannelserne.

Håndværkervejen

Mange dygtige tooling engineers er uddannet værktøjsmager. Det er en erhvervsuddannelse med praktik i en virksomhed, og den tager typisk omkring 4-4,5 år. Bagefter bygger man ofte videre med produktionsteknolog på 2 år eller en professionsbachelor i produktionsteknik.

Den vej giver noget, skolebænken ikke kan: fingerspidsfornemmelse for stål, polering, gnistning og hvad der reelt kan lade sig gøre i en form. Flere virksomheder foretrækker den profil til vedligehold og fejlsøgning.

Andre veje ind

• Maskinmester på 4,5 år, som ofte lander i drift, vedligehold og produktionsteknik
• Plastmager eller industritekniker med efteruddannelse i værktøjsteknik
• Konstruktør fra et andet fag, som skifter over via arbejde med DFM og prøvekørsler

Kurser der tæller

Kurser i sprøjtestøbning og scientific molding er nyttige, og en del udbydes gennem AMU-systemet og branchekurser hos plastindustriens organisationer. GD&T, FMEA og Six Sigma bruges også bredt. I medico er kurser i validering, altså IQ, OQ og PQ, næsten et krav.

Karrierevej

Man starter typisk som tooling technician eller junior i en tooling-afdeling. Derfra går vejen mod senior, lead tooling engineer, tooling manager eller projektleder for nye produktopstarter. Nogle skifter til leverandørsiden som teknisk sælger eller til rollen som DFM-specialist tidligt i produktudviklingen.

CAD og simulering

• Siemens NX, Creo, SolidWorks og Catia til værktøjs- og fixturkonstruktion
• Moldflow eller anden fyldningssimulering til at forudse svind, kast og luftlommer
• Formmoduler i CAD, der styrer skydere, udstøderpinde og køleboringer
• PLM-systemer som Teamcenter eller Windchill til versioner og ændringer

Måling og kvalitet

• Koordinatmålemaskine (CMM), ofte fra Zeiss eller Mitutoyo
• 3D-scanning og optisk måling til komplekse emner
• Håndmåleværktøj: skydelære, mikrometer og tykkelsesmåler
• GD&T-tegningsforståelse, statistik og målesystemanalyse (MSA)

Værksted og produktion

• CNC-fræsning, gnistning (EDM), trådgnist og slibning på værktøjsværkstedet
• Sprøjtestøbemaskiner fra fx Engel, Arburg eller Sumitomo, med data på tryk og cyklustid
• 3D-print til hurtige prototypeindsatser og fixturer
• Værktøjsstål og overfladebehandlinger som nitrering og DLC-belægning

Dokumentation

Dagligt arbejdes der i ERP, typisk SAP, med værktøjsnumre, reservedele og vedligeholdsplaner. Ændringer køres som change requests. I medico gemmes valideringsrapporter i kvalitetssystemet, fordi EU's forordning om medicinsk udstyr, MDR, kræver, at hver ændring kan spores.