Subsea Engineer

En subsea engineer arbejder med alt det, der ligger under vandoverfladen og ikke er en flydende konstruktion. I dansk sammenhæng er det oftest havvind: eksportkabler, array-kabler mellem møllerne, kabelbeskyttelse og stenmateriale mod erosion. I olie og gas handler det om rørledninger, stigrør, ventiltræer på havbunden og de systemer, der styrer dem.

Faget adskiller sig fra almindelig konstruktionsteknik ved, at ingen kan gå ned og se på det bagefter. Alt skal kunne installeres, inspiceres og repareres med skib og fjernstyret undervandsrobot (ROV). Derfor fylder installationsanalyse mindst lige så meget som selve designet.

Typiske opgaver

• Planlægge kabel- eller rørtracé ud fra geofysiske og geotekniske havbundsundersøgelser
• Regne på nedlægning: trækkræfter, bøjeradier, kurvestabilitet og krøjning
• Vurdere frie spænd, hvor kablet hænger over en fordybning og kan svinge i strømmen
• Beregne on-bottom stability mod bølge- og strømpåvirkning
• Dimensionere nedgravningsdybde og vælge metode: plov, jetting eller trencher
• Designe kabelbeskyttelse, bendrestrictorer, J-rør og stenbeskyttelse
• Vurdere risiko for anker, trawl og faldende genstande fra skibe
• Beskrive indgreb, der kan udføres med ROV — værktøj, gribepunkter, sigtbarhed
• Skrive installationsprocedurer og deltage i HAZOP og løftevurderinger
• Følge op på inspektioner efter storm, hvor kabler kan være blotlagt

En almindelig arbejdsdag
Formiddagen går med en analyse af nedlægning. Du kører en simulering af et eksportkabel, der lægges fra et skib på 40 meters vanddybde. Ved en bestemt bølgehøjde bliver bøjeradius ved havbunden for lille. Du fastsætter et vejrvindue for operationen.

Midt på dagen kommer der data ind fra en survey. Havbunden har flere sandbølger end forudsat på en strækning. Det giver frie spænd, som kan give udmattelse i kablet. Du regner efter og indstiller, at der lægges sten på tre positioner.

Eftermiddagen er koordinering. Du taler med installationsentreprenøren om, hvorvidt deres trencher kan nå den krævede dybde i den lerede bund. Bagefter opdaterer du proceduren og sender den til kunden.

I installationssæsonen skifter rytmen. Så kan du sidde på offshore-support eller være med om bord i to-tre uger med tolv timers vagter.

Hvor findes jobbene

• Havvindudviklere som Ørsted og Copenhagen Infrastructure Partners
• Kabelproducenter, især NKT, der producerer højspændingskabler i Danmark
• Rådgivere: COWI, Ramboll og specialiserede offshore-konsulenthuse
• Installationsentreprenører med kabellægningsskibe og ROV-fartøjer
• Olie- og gasoperatører i Nordsøen samt selskaber, der demonterer gamle anlæg
• Nye områder: CO2-lagring i undergrunden og planlagte brintrørledninger

Engelsk er arbejdssproget. Rejsedage til fabrikker, havne og skibe er normale, og enkelte roller er egentlige offshore-stillinger med rotation.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
Titlen er ikke beskyttet, og der findes ingen dansk autorisation som subsea engineer. Til gengæld kræver arbejdet myndighedstilladelser. Kabler og rør på dansk søterritorium og kontinentalsokkel kræver tilladelse fra Energistyrelsen, og nedgravning og stenbeskyttelse vurderes desuden efter havmiljøloven under Miljøstyrelsen. Designet følger i praksis DNV's standarder, blandt andet DNV-ST-F101 for undersøiske rørledninger og DNV-RP-F109 for stabilitet på havbunden, mens kabelinstallation ofte følger DNV-RP-0360. For olie- og gasanlæg gælder offshoresikkerhedsloven, som Arbejdstilsynet administrerer, og som bygger på EU's offshoresikkerhedsdirektiv.

Vejen ind i faget går gennem en ingeniøruddannelse. Der findes ingen dansk uddannelse med navnet subsea engineering, så specialiseringen sker i job.

Uddannelsesveje

• Civilingeniør i bærende konstruktioner, mekanik eller olie- og gasteknologi, 5 år.
• Civilingeniør i vindenergi, 5 år. DTU Wind Energy er den tydeligste vej mod havvindsiden.
• Civilingeniør i maskinteknik eller marine engineering, 5 år, hvis du vil mod udstyr og ventiler.
• Diplomingeniør i maskin, bygge og anlæg eller arktisk teknologi, 3,5 år, gerne med kandidatoverbygning.
• Maskinmester, 4,5 år. Bruges især i installations- og driftsroller om bord og i offshore-support.

Adgangskrav
Civilingeniørstudier på DTU, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet kræver normalt matematik A, fysik B og kemi C. Diplomingeniør kan tages med matematik B. Maskinmester kan tages med relevant svendebrev og adgangskursus, hvilket gør vejen åben for smede, elektrikere og skibsmontører.

Fag der reelt bruges
Strukturdynamik, hydrodynamik, geoteknik og udmattelse er kernen. Kender du bølgeteori og kan læse en RAO-kurve for et skib, er du godt stillet. Et speciale om kabelinstallation, frie spænd eller rørledningsstabilitet er den stærkeste indgangsbillet. Mange bliver ansat i forlængelse af et specialesamarbejde med en rådgiver eller kabelproducent.

Fra nyuddannet til selvstændig
Regn med to til fire år, før du selv står for en analyse, der går videre til en marine warranty surveyor. Første år går typisk med at køre simuleringer under en senior og behandle survey-data. Efter fem til otte år kan du blive lead engineer eller package manager for kabler eller rør. Derfra går vejen mod teknisk specialist, offshore installation manager eller projektchef.

Alternative veje ind

• Fra søfart: en skibsofficer eller maskinmester med erfaring fra offshorefartøjer kender operationerne indefra. Den viden er værdifuld i installationsroller.
• Fra dykker- eller ROV-branchen: ROV-piloter og supervisorer skifter ofte til ingeniørsiden med efteruddannelse.
• Fra landbaseret konstruktionsteknik: muligt, men du skal lære hydrodynamik og installationsanalyse fra bunden. Regn med omkring et år.

Kurser og certifikater
DNV holder kurser i egne standarder. Orcina udbyder kurser i OrcaFlex, som stort set alle i faget bruger. Skal du med offshore, kræves BOSIET eller GWO Basic Safety Training, offshore-helbredsattest og typisk et kursus i offshore-løft. Engelsk på arbejdsniveau er et ufravigeligt krav — standarder, procedurer og skibsbesætninger er internationale.

Analyseprogrammer
OrcaFlex er standardværktøjet i faget. Det bruges til at simulere kabler og rør under nedlægning, hvor skibets bevægelser i bølger overføres til linen. Sesam-pakken fra DNV og ANSYS bruges til konstruktionsdele som beskyttelsesrammer og manifolde. Abaqus ses ved detaljerede analyser af rørknæk og kabelopbygning.

Havbundsdata og GIS
Surveydata fra multibeam-ekkolod, sidescan-sonar og sub-bottom profiler danner grundlaget for tracévalget. Data behandles i GIS-værktøjer, typisk QGIS eller ArcGIS, hvor tracé, spænd og beskyttelseszoner lægges sammen. NaviModel og EIVA-software bruges til at behandle survey- og as-built-data. Geotekniske data kommer fra CPT-sonderinger og vibrocorer-prøver.

Stabilitet, nedgravning og termik
DNV-RP-F109 bruges til on-bottom stability. Nedgravningsdybden vurderes ud fra bundtype, anker- og trawlrisiko. For strømkabler regnes desuden termisk: for dyb nedgravning i tørt sand kan give overophedning. Den beregning laves ofte i CYMCAP eller efter IEC 60287 fra International Electrotechnical Commission.

Tegning og dokumentation
AutoCAD, Inventor og SolidWorks bruges til beskyttelsesudstyr, gribepunkter og ROV-værktøj. Alignment sheets — lange plots med tracé, dybde og bundtype — er det centrale designdokument. Installationsprocedurer, MWS-godkendelser og as-built-rapporter samles i dokumentstyringssystemer.

Programmering
Python bruges til at behandle survey-data, køre parameterstudier i OrcaFlex via dets API og lave spændanalyser over hele tracéet. MATLAB ses stadig. Excel bruges til overslag og til at holde styr på positionslister.