Statiker (Certificeret)

En statiker regner på det, der bærer bygningen: fundamenter, dæk, bjælker, søjler, vægge og tag. En certificeret statiker har derudover et personligt bevis fra et certificeringsorgan. Beviset giver ret til at stå inde for den statiske dokumentation i bestemte konstruktionsklasser. Alle statikere er konstruktionsingeniører, men langt fra alle konstruktionsingeniører er certificerede.

Typiske opgaver:

• Indplacere byggeriet i konstruktionsklasse 1-4 ud fra konsekvensklasse og kompleksitet
• Skrive konstruktionsgrundlaget: hvilke laster, materialer og normer projektet regnes efter
• Beregne laster fra sne, vind, nyttelast og egenvægt efter Eurocode med dansk nationalt anneks
• Dimensionere beton, stål, træ og murværk — og regne på stabilitet, sætninger og robusthed
• Bygge og kontrollere FEM-modeller af hele bygningen eller enkelte konstruktionsafsnit
• Lægge kontrolplan, kontrollere andres beregninger og lave tredjepartskontrol på andres projekter
• Underskrive og indsende statikererklæringer til kommunen ved ansøgning og ved færdigmelding

En almindelig dag er sjældent kun regnearbejde. Formiddagen kan gå med at eftervise en dækskive i et boligprojekt. Så ringer arkitekten: bygherren vil fjerne en bærende væg i stueetagen. Det kræver en ny bjælke, nye søjler og måske et større fundament. Om eftermiddagen gennemgår statikeren elementleverandørens tegninger for huldæk og vægge. Til sidst skrives et notat om en ændring, entreprenøren allerede har udført på pladsen.

Mange certificerede statikere bruger kun en del af tiden på selve certifikatarbejdet. Resten går med almindelig projektering, projektgennemgang, byggepladsbesøg, tilstandsvurderinger af ældre bygninger og skønssager efter skader. Arbejdet foregår typisk i rådgivende ingeniørfirmaer, hos totalentreprenører, hos element- og stålleverandører eller i mindre tegnestuer. Nogle arbejder selvstændigt og sælger primært uafhængig kontrol til andre rådgivere.

Karrierevejen går ofte: konstruktionsingeniør, certificering til konstruktionsklasse 2, derefter klasse 3 og 4 i takt med erfaringen. Derfra kan man blive fagchef for konstruktioner, teknisk ansvarlig, bygherrerådgiver eller skønsmand ved retssager om byggeskader.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?

Rollen findes, fordi bygningsreglementet BR18 kræver det. Kommunen laver ikke længere teknisk byggesagsbehandling af bærende konstruktioner. I stedet skal en certificeret statiker stå inde for dokumentationen i konstruktionsklasse 2, 3 og 4. Reglerne står i bygningsreglementet BR18 og i bekendtgørelsen om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet, som hører under Social- og Boligstyrelsen. Selve certificeringen udstedes af certificeringsorganer, der er akkrediteret af DANAK, og gælder for en periode ad gangen med løbende overvågning og recertificering. I de højeste konstruktionsklasser stilles der desuden krav om uafhængighed mellem den projekterende og den, der kontrollerer.

Den normale vej er en ingeniøruddannelse med bærende konstruktioner som speciale. Diplomingeniør i byggeri tager 3,5 år. Civilingeniør tager 5 år, typisk 3 års bachelor plus 2 års kandidat. Uddannelserne udbydes blandt andet på DTU, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet. Adgangskravet er en gymnasial uddannelse med matematik og fysik på det krævede niveau, eller en adgangsgivende erhvervsuddannelse med suppleringsfag.

Selve certifikatet får man ikke på studiet. Det kræver:

• Dokumenteret teoretisk niveau inden for bærende konstruktioner og Eurocodes
• Flere års praktisk erfaring med projektering og kontrol af konstruktioner
• Bestået prøve hos et certificeringsorgan, der er akkrediteret af DANAK
• Certificering til den konstruktionsklasse, man søger — kravene til erfaring stiger med klassen

Kravene stiger trinvist. Man starter typisk med konstruktionsklasse 2 og søger klasse 3 og 4 senere. Certificeringen er personlig og tidsbegrænset. Den skal fornyes, og certificeringsorganet fører løbende tilsyn med, at man rent faktisk arbejder med faget.

Regn med mange år fra studiestart til certifikat. Studiet fylder 3,5-5 år. Derefter kommer flere års erfaring med rigtige projekter, før prøven giver mening. De fleste bliver certificeret et godt stykke inde i karrieren, ikke som nyuddannet.

Alternative veje ind:

• Bygningskonstruktør (professionsbachelor, 3,5 år) giver adgang til konstruktionsarbejde, men de fleste supplerer med en ingeniøruddannelse for at kunne blive certificeret
• Fra udførelsen: mange kommer fra entreprenør, elementfabrik eller stålsmedje og kender byggeriet indefra, hvilket er en stor fordel ved kontrolopgaver
• Udenlandsk uddannelse kan bruges, men skal dokumenteres og vurderes over for kravene i certificeringsordningen
• Efteruddannelse i Eurocodes og statisk dokumentation udbydes blandt andet af universiteterne og Ingeniørforeningen IDA

Et historisk punkt, der stadig forvirrer: før certificeringsordningen fandtes ordningen med anerkendt statiker under Ingeniørforeningen. Den blev afløst af den nuværende certificeringsordning i 2020. Ser du "anerkendt statiker" i et gammelt byggeprojekt eller et CV, er det altså den tidligere ordning.

SBi-anvisning 271 om dokumentation af bærende konstruktioner er den centrale vejledning i faget. Den bør man kende grundigt, før man søger certificering.

Beregningsprogrammer fylder mest. FEM-Design fra StruSoft er meget udbredt i Danmark, især til beton- og elementbyggeri. Andre gængse værktøjer er Autodesk Robot Structural Analysis, Dlubal RFEM, SCIA Engineer og Sofistik. Til enkeltelementer bruges rammeprogrammer og leverandørernes egne dimensioneringsværktøjer, for eksempel til huldæk, spær og stållimtræ.

Meget arbejde foregår stadig i regneark. Excel og Mathcad bruges til håndberegninger, eftervisninger og kontrolnotater, der skal kunne læses og efterprøves af andre. En beregning, ingen kan følge, er ubrugelig i den statiske dokumentation.

Tegning og model:

• Revit og Tekla Structures til 3D-konstruktionsmodeller
• AutoCAD til 2D-detaljer og ældre projektmateriale
• IFC til udveksling mellem arkitekt-, konstruktions- og installationsmodeller
• Solibri eller tilsvarende til kollisionskontrol i modellen

Dokumentation og samarbejde kører typisk i Dalux eller Byggeweb, hvor tegninger, revisioner og mangler samles. Bluebeam Revu bruges til at markere og kommentere PDF'er ved granskning. Til kontrolarbejde er kontrolplaner, tjeklister og revisionsstyring lige så vigtige som selve softwaren.

Normerne er også værktøjer. Eurocode-serien med de danske nationale annekser er grundlaget for alle beregninger. SBi-anvisning 271 sætter rammen for, hvordan den statiske dokumentation skal bygges op. Dertil kommer bygningsreglementet BR18 og produktstandarder for beton, stål, træ og murværk.

Ude på pladsen er værktøjerne enkle: målebånd, laserafstandsmåler, kamera, tommestok og en fugtmåler. Ved gamle bygninger bruges også endoskop, boreprøver og armeringsscanner til at finde ud af, hvad der faktisk sidder i konstruktionen.