Soil Remediation Engineer — løn 2026: 56.725 kr. om måneden

En soil remediation engineer — på dansk oftest miljø- eller forureningsingeniør — arbejder med grunde, hvor jorden eller grundvandet er forurenet. Typiske kilder er gamle benzinstationer, renserier, industri og losseplads.

• Undersøgelsen: boringer og prøver kortlægger, hvilke stoffer der er hvor, og hvor dybt de er nået
• Risikovurdering: er forureningen farlig for dem, der bor på grunden, for grundvandet eller for et vandløb i nærheden
• Valg af metode: bortgravning, udpumpning og rensning af vand, nedbrydning med bakterier eller afværge, der blot holder forureningen på plads
• Projektering: anlægget beskrives og beregnes, og entreprenøren skal kunne bygge efter det
• Myndighederne: regionen eller kommunen skal godkende, og der er faste krav til dokumentation
• Under arbejdet: tilsyn på pladsen, håndtering af den forurenede jord og kontrol af, at den kører de rigtige steder hen
• Efter: moniteringsboringer følger i årevis, om forureningen faktisk er stoppet

Den faglige kerne er at vælge det tilstrækkelige. Fuldstændig oprensning er ofte urimeligt dyr, og reglerne kræver, at risikoen fjernes — ikke at hvert molekyle er væk. At finde det punkt og dokumentere det er fagets egentlige opgave.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle? Området er reguleret af jordforureningsloven, hvor regionerne kortlægger forurenede grunde og har ansvaret for offentlig indsats, mens kommunerne har opgaver ved bygge- og gravearbejde. Miljøbeskyttelsesloven regulerer udledninger og krav til anlæg. Flytning af forurenet jord er omfattet af jordflytningsbekendtgørelsen med anmeldepligt. Beskyttelse af grundvand indgår i vandområdeplanerne efter vandrammedirektivet. Arbejde i forurenet jord er omfattet af arbejdsmiljøloven med krav til værnemidler, hvor Arbejdstilsynet fører tilsyn.

Feltarbejdet bygger på borerigge og prøvetagningsudstyr, feltmålere til flygtige stoffer og moniteringsboringer, hvor vandstand og indhold følges over tid.

Prøverne analyseres på eksterne laboratorier, og resultaterne holdes op mod de fastsatte kvalitetskriterier for jord og grundvand.

Til beregning bruges risikovurderingsværktøjer og strømningsmodeller, der viser, hvordan forureningen bevæger sig. Kortlægningen sker i GIS som QGIS eller ArcGIS oven på regionens egne data om kortlagte grunde, og projekterne dokumenteres i rapporter, som myndigheden skal godkende.