Smart Grid Specialist

Elnettet blev bygget til at sende strøm én vej: fra kraftværk til stikkontakt. Sådan er det ikke længere. Solceller, batterier, varmepumper og elbiler sender strøm den anden vej og skaber nye spidsbelastninger. En smart grid specialist får det til at hænge sammen med data, styring og beregning i stedet for kun nye kabler.

En almindelig dag kan starte med målerdata. Du trækker timeforbrug fra fjernaflæste elmålere via Energinets DataHub. Så finder du de transformere, der er tættest på grænsen. Derefter kører du en netberegning på et villakvarter, hvor 40 husstande har fået varmepumpe. Om eftermiddagen sidder du med en aggregator, der vil byde kundernes batterier ind som fleksibilitet. Sidst på dagen skriver du signallisten til en ny transformerstation, så SCADA-systemet læser den rigtigt.

Typiske opgaver:

• Netberegninger på lav- og mellemspænding: belastning, spændingskvalitet og kortslutningsstrømme
• Analyse af målerdata og prognoser for, hvornår et område løber tør for kapacitet
• Tilslutningsvurderinger for solcelleanlæg, batterier, ladeparker og store varmepumper
• Opsætning af fleksibilitet: tariffer, styresignaler og aftaler, der flytter forbrug væk fra spidslast
• Konfiguration og test af SCADA, ADMS og DERMS, herunder signallister og protokoller
• OT-sikkerhed sammen med it-afdelingen: adgang, segmentering og logning i driftsnettet

Hvor du sidder, ændrer opgaven markant. I et netselskab som N1, Cerius, Radius eller Konstant handler det om kapacitet i eget net. Hos Energinet handler det om transmission, systemydelser og markedsdesign. Hos en rådgiver som COWI, Rambøll eller NIRAS laver du analyser for andre. Hos en leverandør som Kamstrup, Schneider Electric eller Hitachi Energy arbejder du med selve produktet.

Vær ærlig omkring én ting. En stor del af tiden går med datakvalitet og dokumentation. Målerdata har huller. Netdokumentationen passer ikke altid med virkeligheden i jorden. Rollen ligger desuden midt mellem elfolk og it-folk, og du skal kunne oversætte begge veje. Nogle stillinger i netselskaber har vagtordning.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
Selve titlen kræver ingen autorisation, men arbejdet er tæt reguleret. Elforsyningsloven og EU's elmarkedsdirektiv sætter rammen for netselskabernes opgaver, for aktive kunder og for energifællesskaber. Energistyrelsens regler om fjernaflæste elmålere ligger bag de timedata, du arbejder med til daglig. Forsyningstilsynet godkender netselskabernes tarifmetoder, og tariffer er et af de stærkeste værktøjer til at flytte forbrug. Sikkerhedsstyrelsen står for elsikkerheden i anlæggene, og EU's NIS2-direktiv stiller krav til cybersikkerhed og hændelsesrapportering hos energiselskaber.

Der findes ingen dansk uddannelse, der hedder smart grid specialist. Man bliver det gennem en stilling, oftest med en teknisk uddannelse i bunden.

Ingeniørvejen er den mest almindelige. En civilingeniør tager fem år. Aalborg Universitet har Energiteknik med egne laboratorier for elnet og effektelektronik. DTU har Sustainable Energy og Elektroteknologi. SDU og Aarhus Universitet har beslægtede retninger. Adgangskravet er typisk matematik A og fysik B, men tjek det enkelte studie.

Diplomingeniør i elektrisk energiteknologi eller stærkstrøm tager tre et halvt år. Den vej er mere praksisnær og indeholder et halvt års praktik. Praktikken ligger ofte i et netselskab, og mange bliver ansat samme sted bagefter.

Erhvervsakademivejen er kortere. Automationsteknolog tager to år. El-installatøruddannelsen bygger oven på et svendebrev som elektriker. Derefter kan du tage en professionsbachelor i energimanagement.

Vejen fra faget findes også. En elektriker kan blive montør eller nettekniker i et netselskab. Derfra kan man rykke mod planlægning, drift og netanalyse. Det tager længere tid. Til gengæld kender du anlæggene fysisk, og det holder beregningerne på jorden.

Vejen fra data er blevet almindelig. Kommer du fra it med Python og SQL, mangler du elteknikken, ikke værktøjerne. Læs op på elnettets opbygning, effektbalance, spændingskvalitet og markedsroller. Green Power Denmark udbyder kurser rettet mod branchen. DTU og Aalborg Universitet har efteruddannelse i energi og elnet.

Der er ingen certificering, du skal have for at kalde dig smart grid specialist. Skal du arbejde tæt på spændingsførende anlæg, skal du dog have L-AUS-instruktion. Sikkerhedsstyrelsens regler om drift af elektriske anlæg kræver desuden en udpeget driftsansvarlig i selskabet. Den rolle ligger normalt hos en erfaren kollega, ikke hos en nyansat.

Beregning og simulering er kernen i faget. DIgSILENT PowerFactory er det mest udbredte værktøj til netberegning i danske netselskaber. PSS/E og Neplan bruges også. PSCAD bruges til transienter og effektelektronik. Open source-værktøjerne pandapower og OpenDSS bruges til automatiserede analyser på store datasæt.

Driftssystemer: SCADA overvåger anlæggene. ADMS lægger netmodel og fejlhåndtering ovenpå. DERMS styrer solceller, batterier og andre decentrale enheder. Du arbejder med signallister, punkttabeller og fabrikstest.

Protokoller fylder mere, end folk tror. IEC 61850 til stationsautomatik. IEC 60870-5-104 og DNP3 til fjernkontrol. Modbus til mindre anlæg. DLMS/COSEM til elmålere. OCPP til ladestandere. OpenADR til fleksibilitetssignaler.

Data og analyse: Python med pandas er standard. SQL bruges til udtræk. Power BI eller Grafana bruges til visning. Energinets DataHub leverer måledata, og Energinets Energi Data Service giver åbne data om forbrug, produktion og priser. Spotpriser fra Nord Pool indgår i næsten alle fleksibilitetsberegninger.

Kort og dokumentation: GIS-baseret netdokumentation som Netbas eller ArcGIS viser, hvor kabler, skabe og transformere faktisk ligger.

Måleudstyr: Kamstrup og Landis+Gyr står bag mange danske elmålere. Du møder også vejrdata, ladestanderplatforme og styringsbokse ude hos kunderne. Og Excel. Excel forsvinder ikke.