Robotingeniør

En robotingeniør bygger den løsning, der får en robot til at gøre noget nyttigt. Arbejdet starter sjældent med robotten. Det starter med en opgave, der skal automatiseres. Et emne skal gribes. En palle skal stables. En svejsesøm skal sidde præcist hver gang.

Først regner ingeniøren på, om det overhovedet kan betale sig. Cyklustid, rækkevidde, nyttelast og tolerancer afgør, hvilken robot der giver mening. Derefter designes og programmeres selve cellen.

Typiske opgaver:

• Analysere en produktionsproces og vurdere, hvad der kan automatiseres.
• Vælge robottype: knækarmsrobot, SCARA, delta, cobot eller mobil robot (AMR).
• Designe gribere, værktøjsskift og fixturer i CAD.
• Beregne kinematik, baner og kollisionsfri bevægelser.
• Programmere robotten i ROS 2, Python, C++ eller producentens eget sprog.
• Sætte kameraer og 3D-sensorer op, så robotten kan finde emner, der ligger skævt.
• Simulere hele cellen i en digital tvilling, før der købes jern.
• Lave risikovurdering og vælge sikkerhedsløsning: lysgardin, scanner eller sikker hastighed.
• Skrive den tekniske dokumentation til CE-mærkningen.
• Køre test og aflevering sammen med kunden.

En almindelig arbejdsdag er delt mellem skærm og laboratorium. Formiddagen går ofte med kode, CAD eller simulering. Efter frokost står ingeniøren ved en testcelle og finder ud af, hvorfor griberen taber hvert tiende emne. Meget tid går også med at tale med andre fag. Mekanikingeniører, elektronikingeniører, softwareudviklere og kundens produktionsfolk skal blive enige om den samme løsning.

Robotingeniører arbejder hos robotproducenter, systemintegratorer og større produktionsvirksomheder. Odense er det tætteste danske miljø, hvor klyngen Odense Robotics samler en stor del af branchen. Typiske brancher er fødevareindustri, medicinal og life science, landbrug, logistik og lager, metal- og træindustri samt offshore. Nogle udvikler servicerobotter til hospitaler og rengøring. Andre forsker på universiteterne eller på Teknologisk Institut.

Læg mærke til skellet til robotteknikeren. Teknikeren installerer, servicerer og fejlfinder anlægget i drift. Ingeniøren udvikler løsningen og har ansvaret for design, beregninger og dokumentation.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
Titlen robotingeniør er ikke beskyttet, og faget kræver ingen autorisation. Til gengæld er produktet reguleret: en robotcelle er en maskine og skal CE-mærkes efter EU's maskindirektiv. Maskindirektivet afløses fra januar 2027 af EU's maskinforordning, der skærper kravene til software og selvlærende systemer. Sikkerheden dokumenteres typisk efter DS/EN ISO 12100 om risikovurdering, DS/EN ISO 10218 om industrirobotter og DS/EN ISO 13849-1 om styringers pålidelighed, mens ISO/TS 15066 dækker samarbejdende robotter. Arbejdstilsynet er myndighed for maskiner på danske arbejdspladser, og bruger robotten kunstig intelligens, kan EU's AI-forordning også gælde.

Den almindelige vej er en ingeniøruddannelse. Syddansk Universitet i Odense har uddannelsen Robotteknologi, som er den mest direkte vej i Danmark. Aalborg Universitet har Robotics på kandidatniveau. DTU tilbyder robotretninger under elektroteknologi og mekanisk teknologi.

Der er to niveauer:

• Diplomingeniør: 3½ år, praksisnær og med et halvt års ingeniørpraktik. Man kan gå direkte i job bagefter.
• Civilingeniør: 3 års bachelor plus 2 års kandidat, i alt 5 år. Mere matematik, modellering og systemdesign.

Adgangskravet til ingeniørbacheloren er en gymnasial eksamen med Matematik A, Fysik B og Engelsk B. Nogle studier kræver også Kemi C. De præcise krav står på studiets egen side hos UddannelsesGuiden, og du søger gennem Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Mangler du fag, kan du tage gymnasiale suppleringskurser (GSK) eller ingeniøruddannelsernes adgangskursus.

Alternative veje ind i faget:

• Automationsteknolog eller produktionsteknolog på 2 år, efterfulgt af en professionsbachelor-overbygning. Mange lander derfra udviklingsopgaver hos en systemintegrator.
• Svendebrev som elektriker eller automatiktekniker og derefter diplomingeniør. En erhvervsuddannelse kan give adgang, hvis matematikniveauet suppleres.
• Softwareudvikler eller datalog, der specialiserer sig i perception, styring eller ROS 2. Branchen mangler folk, der kan skrive holdbar robotsoftware.

Meget af faget læres uden for undervisningslokalet. Studiejob, praktik og studenterprojekter hos en robotvirksomhed vejer tungt i en ansøgning. Danmark har mange små integratorfirmaer, der gerne tager studerende ind.

Karrieren starter typisk som udviklingsingeniør eller applikationsingeniør. Derfra går vejen mod specialist i fx maskinsyn eller maskinsikkerhed. Andre bliver teknisk lead, løsningsarkitekt eller R&D-chef. Nogle skifter til produktledelse eller teknisk salg, hvor forståelsen for kundens produktion er hele værdien. En del ender med at starte deres eget integratorfirma.

Programmering fylder meget. Python og C++ er de to sprog, der går igen. De bruges ofte oven på ROS 2 (Robot Operating System), som er standardrammen i robotudvikling. Til industrirobotter bruges også producentens eget sprog: URScript og PolyScope hos Universal Robots, RAPID hos ABB, KRL hos KUKA og Karel hos FANUC.

Typiske værktøjer:

• Simulering og offline-programmering: RoboDK, ABB RobotStudio, FANUC ROBOGUIDE, Gazebo og NVIDIA Isaac Sim.
• CAD og mekanik: SolidWorks, Fusion 360 og Inventor, ofte med FEM-beregning af gribere og rammer.
• Beregning og analyse: MATLAB og Simulink til regulering, filtrering og modellering.
• Maskinsyn: OpenCV, HALCON, Cognex og Keyence samt 3D-kameraer til bin picking.
• Styring og integration: PLC som Siemens TIA Portal og Beckhoff TwinCAT, industriel Ethernet og OPC UA mod MES- og ERP-systemer.
• Kode og test: Git, CI-pipelines og automatiske test af robotkoden.

Sensorer er en stor del af hverdagen. Kraft- og momentsensorer, lidar, encodere og IMU'er giver robotten fornemmelse for sine omgivelser. Mobile robotter kræver desuden SLAM og ruteplanlægning.

Dokumentation tæller også som værktøj. Risikovurderinger og beregning af performance level laves ofte i regneark eller i Sistema, som IFA udgiver gratis. Den tekniske fil til CE-mærkningen samles og vedligeholdes af ingeniøren selv.