Reliability Engineer

En reliability engineer arbejder med, hvorfor udstyr går i stykker — og hvad man gør ved det. Vedligeholdsteknikeren reparerer maskinen i dag. Reliability engineeren sørger for, at den samme fejl ikke kommer igen om tre måneder.

Udgangspunktet er data. Hvor mange stop havde linjen sidste kvartal? Hvilke ti maskiner koster mest i nedetid? Den slags lister kaldes ofte bad actors, og de er startpunktet for det meste arbejde.

Typiske opgaver

• Køre rodårsagsanalyser (RCA) efter et stop, med 5 gange hvorfor eller fiskebensdiagram
• Lave kritikalitetsanalyse: hvilket udstyr må aldrig stoppe, og hvilket må gerne køre til brud
• Opbygge og revidere forebyggende vedligeholdsplaner efter RCM-metoden
• Gennemføre FMECA på nyt udstyr, før det sættes i drift
• Følge tilstandsmålinger: vibration, termografi, ultralyd og olieanalyse
• Beregne MTBF, MTTR og nedetidsomkostninger og præsentere dem for ledelsen
• Gennemgå reservedelslageret: hvad skal på hylden, og hvad kan hentes på 24 timer
• Stille krav til leverandører ved indkøb af nye maskiner, blandt andet om reservedele og dokumentation

En almindelig dag

Dagen starter tit med gårsdagens driftsstop. Var det den samme pumpe igen? Man går ud i anlægget og taler med teknikeren, der havde hænderne i den. Ofte står den rigtige forklaring ikke i arbejdsordren.

Midt på dagen er der typisk data. Man trækker historik fra vedligeholdssystemet og sammenholder med vibrationsmålinger. En stigende kurve på et leje kan betyde udskiftning i næste planlagte stop i stedet for et akut stop en søndag nat.

Eftermiddagen går ofte med møder. Produktionen vil køre videre, vedligehold vil have anlægget ned. Reliability engineeren skal kunne begrunde sin anbefaling i tal, ikke i mavefornemmelse.

Hvor arbejder man?

Vindindustrien er stor i Danmark. Her handler det om gearkasser, lejer og hovedaksler, hvor et skift offshore er dyrt og vejrafhængigt. I forsyningen — kraftvarme, vandværker og renseanlæg — handler det om pumper, blæsere og turbiner, der skal køre døgnet rundt.

I medicinal og fødevarer er fokus lidt anderledes. Her koster et stop ikke bare produktion, men også kasserede batches. Udstyr i pharma er ofte valideret, og en ændring kræver dokumentation, fordi EU's GMP-regler kræver sporbarhed, og Lægemiddelstyrelsen inspicerer anlæggene.

Andre områder er cement- og procesudstyr, søfart og offshore, datacentre samt rådgivende ingeniørfirmaer, der sælger vedligeholdsanalyser som ydelse.

Ikke det samme som site reliability engineer

I it-branchen findes titlen site reliability engineer (SRE). Den handler om oppetid på software, servere og cloud, ikke om maskiner og lejer. Fagene deler tankegang, men ikke hverdag. Læs derfor jobopslaget grundigt, før du søger.

Hvad er svært ved jobbet?

Man har sjældent formel magt over dem, der skal ændre adfærd. Anbefalinger skal sælges til både produktionschef og teknikere. Og gevinsten er usynlig: lykkes arbejdet, sker der ingenting. Det kræver, at man kan dokumentere de stop, der aldrig kom.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?

Selve titlen kræver ingen autorisation. Men vedligeholdsplanerne skal rumme de eftersyn, loven kræver. Arbejdstilsynet stiller krav om regelmæssig kontrol af trykbærende udstyr som kedler og trykbeholdere samt af hejseredskaber og kraner. Udstyr i eksplosionsfarlige områder er omfattet af EU's ATEX-direktiver, og ombygning af maskiner kan udløse krav efter EU's maskindirektiv. Offshore i Nordsøen gælder desuden offshoresikkerhedsloven med krav om systematisk vedligehold af sikkerhedskritisk udstyr.

Der findes ingen dansk uddannelse, der hedder reliability engineer. Man kommer ind via en teknisk uddannelse og bygger metoderne på bagefter.

Maskinmester

Den mest almindelige vej i dansk industri. Uddannelsen varer op til 4,5 år og udbydes blandt andet i København, Aarhus, Fredericia, Esbjerg og Svendborg. Har du en relevant erhvervsuddannelse som smed, elektriker eller automatiktekniker, er forløbet kortere. Kommer du fra gymnasiet, starter du med et værkstedsskoleforløb. Maskinmestre lander ofte direkte i drift og vedligehold, hvor reliability-rollen vokser ud af jobbet.

Ingeniørvejen

Diplomingeniør i maskinteknik eller produktion varer 3,5 år med et halvt års praktik. Udbydes blandt andet på DTU, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet. Civilingeniør varer i alt 5 år og bruges oftere til statistik, modellering og store asset-porteføljer. Typiske adgangskrav er Matematik A, Fysik B og Kemi C, fastsat af det enkelte universitet efter Uddannelses- og Forskningsministeriets adgangsregler.

Håndværkervejen

Mange stærke reliability engineers er startet som industritekniker, automatiktekniker, smed eller elektriker. Det er erhvervsuddannelser med praktik, typisk omkring 4-4,5 år. Bagefter bygger man videre med produktionsteknolog på 2 år, en professionsbachelor eller maskinmester. Fordelen er indlysende: man ved, hvordan en pumpe lyder, når den er ved at gå.

Certificeringer og kurser

Her ligger den egentlige faglighed for de fleste.

• CMRP fra den amerikanske forening SMRP er den mest anerkendte generelle certificering i faget
• Vibrationsanalyse certificeres i kategorier efter standarden ISO 18436, og kurser udbydes i Danmark blandt andet af Teknologisk Institut og FORCE Technology
• Termografi certificeres tilsvarende efter ISO 18436-serien
• Dansk Vedligeholdsforening (DDV) udbyder kurser og den europæiske vedligeholdscertificering fra EFNMS
• Standarden ISO 55001 om asset management bruges af større forsyninger og industrivirksomheder

Karrierevej

Mange starter som vedligeholdstekniker eller planlægger. Derfra går vejen til reliability engineer, videre til maintenance manager, asset manager eller teknisk chef. Nogle skifter til rådgiverside og sælger RCM-forløb og tilstandsmåling til andre virksomheder. Specialistsporet findes også: vibrationsanalytiker eller ekspert i roterende udstyr er en efterspurgt niche.

Systemer og data

• Vedligeholdssystem (CMMS/EAM) er det daglige hovedværktøj: SAP PM, IBM Maximo, IFS eller Infor EAM
• Datahistorik fra SCADA og systemer som AVEVA PI, hvor man trækker kurver på tryk, temperatur og strømforbrug
• Power BI eller Excel til nedetidsrapporter, og Python til større fejldatasæt
• Weibull-analyse og pålidelighedsstatistik, ofte i ReliaSoft eller Minitab

Tilstandsmåling

• Vibrationsudstyr fra SKF, Emerson eller Fluke til lejer, gear og ubalance
• Termografikamera, typisk FLIR, til eltavler, kølere og lejer
• Ultralydsudstyr til trykluftlækager, ventiler og smøring
• Olieanalyse med prøver sendt til laboratorium: slidpartikler, vand og viskositet
• Opretning med laser og dynamisk afbalancering af roterende udstyr

Metoder på papir og skærm

FMECA-skemaer, kritikalitetsmatricer, RCM-beslutningsdiagrammer og RCA-rapporter er faste formater. Mange bruger stadig et regneark til kritikalitet, fordi det skal kunne læses af både teknikere og ledelse. Nøgletal som MTBF, MTTR, OEE og andel planlagt vedligehold følges måned for måned.

Ude i anlægget

Sikkerhedssko, høreværn og adgang til produktionen hører med. Det er ved maskinen, de gode data findes — ikke kun i systemet.