Overskudsvarme-koordinator — løn 2026: 53.858 kr. om måneden

En overskudsvarme-koordinator arbejder med at udnytte den varme, der opstår som biprodukt i industri, datacentre, køleanlæg og rensningsanlæg — varme, der i dag ofte blæses ud i luften.

Området er vokset, fordi fjernvarmeselskaberne mangler varmekilder, og fordi virksomhederne kan få en indtægt af noget, de før smed væk.

• Kortlægge kilden: hvor meget varme er der, ved hvilken temperatur, og hvornår på døgnet og året
• Temperaturen afgør alt: varme under fjernvarmenettets temperatur skal løftes med en varmepumpe, og det koster strøm
• Teknisk løsning: varmevekslere, varmepumper og rørføring fra virksomheden til nettet
• Afstanden: rør er dyre, og et anlæg langt fra nettet kan være urentabelt uanset hvor meget varme der er
• Driftssikkerhed: fjernvarmeselskabet skal kunne regne med leverancen, og virksomheden må ikke bindes til at producere varme, den ikke har brug for
• Aftalen: pris, varighed, ansvar for anlæg og hvad der sker, hvis virksomheden lukker eller ændrer produktion
• Myndigheder: projektgodkendelse hos kommunen og de tilladelser, anlægget kræver
• Økonomi: investering mod indtægt over mange år, for begge parter

Den faglige kerne er at få to parter med forskellige interesser til at indgå en aftale, der holder i tyve år. Virksomheden vil ikke bindes; forsyningsselskabet skal kunne stole på leverancen.

Arbejdet findes i fjernvarmeselskaber, hos rådgivende ingeniørfirmaer, i større industrivirksomheder og hos leverandører af varmepumpeanlæg.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle? Varmeforsyningsloven regulerer fjernvarme, herunder kravet om kommunal projektgodkendelse af varmeprojekter og prisreguleringen af varme. Reglerne om afgift på overskudsvarme har afgørende betydning for økonomien i et projekt og er ændret flere gange. Miljøbeskyttelsesloven gælder for anlægget hos virksomheden, og større projekter kan kræve miljøvurdering. Elinstallationer skal udføres af autoriserede efter elsikkerhedsloven.

Varmemængder og temperaturer måles og analyseres ud fra virksomhedens egne driftsdata — og en stor del af forarbejdet er at finde ud af, om de data overhovedet findes i brugbar form.

Beregninger laves i Excel og i energisimuleringsprogrammer, hvor anlæggets ydelse regnes igennem over et helt år med varierende drift og udetemperaturer.

Varmepumper dimensioneres med leverandørernes egne beregningsværktøjer, og rørføring projekteres i AutoCAD eller Revit.

Økonomien opgøres som en investeringsberegning over anlæggets levetid med den aktuelle afgiftsstruktur — netop afgifterne er den mest usikre faktor, fordi reglerne er ændret flere gange.

Til myndighedsbehandlingen laves et projektforslag efter varmeforsyningslovens krav, som kommunen skal godkende, og som skal vise, at projektet er samfundsøkonomisk fornuftigt.