Akademisk arbejde
Offshore Foundation Engineer — løn 2026: 65.331 kr. om måneden
Opgaver, uddannelse og vejen ind i faget
En offshore foundation engineer tjener typisk 65.331 kr. om måneden før skat (median, Danmarks Statistik 2025) — ca. 35.056 kr. udbetalt.
En offshore foundation engineer designer fundamenterne under havvindmøller — monopæle, jackets og suction buckets. Arbejdet er geoteknik, ståldesign og udmattelsesberegning ud fra havbundsdata. Rollen findes hos Ørsted, Vestas, COWI, Ramboll og fabrikanter som Bladt Industries.
Typisk månedsløn
65.331 kr.
median, før skat
De fleste tjener
53.688–79.237 kr.
nedre–øvre kvartil
Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2025 · Skrevet af Vift, opdateret 30. september 2026 · Løntallene opdateres, når Danmarks Statistik udgiver et nyt år.
Hvad tjener en offshore foundation engineer?
Typisk månedsløn (median, fuld tid, før skat)
65.331 kr.
De fleste tjener mellem 53.688 og 79.237 kr./md. (nedre og øvre kvartil).
Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2025. Standardberegnet månedsfortjeneste — inkl. pension og tillæg. Sammenlign med andre fag i lønindekset · Se lønnen efter skat
Er du offshore Foundation Engineer? Se hvor din løn ligger
Skriv din løn — du ser med det samme, hvor du ligger i lønspændet. Helt uden login.
Din erfaring i faget
Hvad får du om måneden, før skat?
Din faste månedsløn før skat. Tallet forlader ikke din telefon, før du selv siger ja.
Arbejder du deltid? Regn op til fuld tid (37 timer), før du sammenligner — statistikken er lavet på fuld tid.
Hvad laver en offshore foundation engineer?
En offshore foundation engineer sørger for, at havvindmøller bliver stående. Møllen står i saltvand på 20-60 meters dybde. Den skal holde i 25-30 år uden mulighed for større reparation. Fundamentet er ofte 20-30 procent af en havvindmølleparks samlede pris.
Den mest brugte løsning i Nordsøen er monopælen. Det er et stålrør på 8-11 meter i diameter, som rammes 25-40 meter ned i havbunden. Alternativerne er jacket, gravitationsfundament, suction bucket og flydende fundamenter med ankre.
Typiske opgaver
- Tolke geotekniske undersøgelser: CPT-sonderinger, boringer og laboratorieforsøg
- Bygge jord-struktur-modeller, ofte med p-y-kurver eller 3D-finite element
- Dimensionere godstykkelse, diameter og længde på monopæle
- Køre integrerede laster fra vind, bølge, strøm og is sammen med mølleleverandøren
- Beregne udmattelse over milliarder af lastcyklusser fra bølger og rotor
- Bestemme fundamentets egenfrekvens, så den ikke rammer rotorens 1P- og 3P-frekvenser
- Vurdere skureffekt omkring fundamentet og designe scour protection af sten
- Designe overgangsstykke, boltesamlinger, bådlandinger og J-tubes til kabler
- Lave rammeanalyse: kan pælen overhovedet rammes ned uden at knække?
- Følge produktion hos stålværftet og fabrikationskontrollen
- Håndtere afvigelser under installation, fx pæle der ikke når planlagt dybde
En almindelig arbejdsdag
De fleste dage sidder man ved en skærm med modeller og regneark. Man kører designiterationer og diskuterer med lastingeniører, geoteknikere og indkøb. Hvert millimeter godstykkelse ganges med hundredvis af fundamenter, så små valg koster millioner.
Under installationskampagner ændrer rytmen sig. Så er der vagtordning, fordi installationsfartøjer arbejder døgnet rundt. Rammer pælen en sten eller stopper for tidligt, skal der svares hurtigt. Nogle rejser med ud på fartøjet i uger.
Hvor arbejder de?
Danmark er et af verdens stærkeste miljøer. Ørsted, Vattenfall og Copenhagen Infrastructure Partners er bygherrer. COWI, Ramboll, NIRAS og Arup laver design. Bladt Industries i Aalborg og Sif i Holland fremstiller fundamenter. Vestas og Siemens Gamesa leverer møller og skal have fundamentet til at passe.
Kompetencerne overføres til olie- og gasplatforme, broer med dybe fundamenter, havnekonstruktioner og elektrolyseanlæg til havs.
Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
Designet følger standarden DNV-ST-0126 for havvindmøllefundamenter samt IEC 61400-3-1 for havvindmøller. Konstruktionsdelen bygger på Eurocode, især Eurocode 3 for stål og Eurocode 7 for geoteknik, med det danske nationale anneks. Selve projektet kræver etableringstilladelse efter lov om fremme af vedvarende energi, som Energistyrelsen administrerer. Havbundsundersøgelser og anlægsarbejde udløser en miljøkonsekvensvurdering efter EU's VVM-direktiv, gennemført i dansk ret ved miljøvurderingsloven. Arbejde offshore er desuden omfattet af offshoresikkerhedsloven og kræver GWO- eller BOSIET-sikkerhedskurser før udsejling.
Til dig, der arbejder med det
Bliv fundet som offshore foundation engineer
Vis, hvad du arbejder med, så mennesker og virksomheder kan finde dig, når de leder efter nogen med din erfaring.
Bliv fundet — gratisCa. 30 sekunder · intet betalingskort
Ikke klar til at være synlig? Få besked, når nogen søger efter offshore foundation engineer
Til virksomheder
Lad de rette mennesker finde jer
Søger I en person til rollen som offshore foundation engineer? Vis, hvad I leder efter, så relevante mennesker kan finde jer og tage kontakt.
Vis hvad I søger — gratis2 trin · fjern når som helst
Ikke klar endnu? Følg stillingen og få besked, når nye profiler dukker op.
Her arbejder offshore foundation engineere
Arbejdspladser, hvor offshore foundation engineer er en typisk rolle — udledt af virksomhedens egen beskrivelse. Kun firmaer med en side hos os.
Hvordan bliver man offshore foundation engineer?
Der findes ingen dansk uddannelse med titlen offshore foundation engineer. Man kommer ind via bygningsingeniør eller geoteknik.
Den almindelige vej
- Gymnasial baggrund med Matematik A og Fysik B
- Bachelor i byggeri og anlæg, civil engineering eller bygningsingeniør, 3-3,5 år
- Kandidat med speciale i geoteknik, konstruktioner eller offshore engineering, 2 år
DTU udbyder Civil Engineering med geoteknik og offshore-fag. Aalborg Universitet har et stærkt miljø for offshore-fundamenter og bølgelast. Aarhus Universitet og SDU har også byggeriretninger. Diplomingeniør i bygningsteknik er en kortere vej, men kandidatgrad er normen i designroller.
Samlet tager det cirka fem år efter gymnasiet. Ph.d. er ikke nødvendig, men er almindelig blandt dem der arbejder med jord-pæl-interaktion og nye fundamentstyper.
Alternative veje ind i faget
- Fra olie- og gasbranchen. Jacket-design, udmattelse og offshore-installation er stort set de samme discipliner.
- Fra landbaseret geoteknik. Pæledesign til broer og højhuse overføres direkte, men cyklisk last er nyt at lære.
- Fra brokonstruktion. Ståldesign, svejsedetaljer og udmattelse er velkendt stof.
- Fra havnebyggeri og kystteknik. Her har man allerede bølgelast og marine forhold.
Hvad arbejdsgivere kigger efter
- Reel forståelse for udmattelse, ikke kun statisk bæreevne
- Erfaring med finite element, typisk Plaxis eller Abaqus
- Kendskab til DNV-standarder og Eurocode i kombination
- Sans for økonomi og stålvægt, fordi designet gentages mange gange
- Engelsk på arbejdsniveau. Alle projekter og standarder er på engelsk.
- GWO Basic Safety Training og helikopterkursus, hvis man skal offshore
- Vilje til rejsedage, både til værfter og til havs
Værktøjer og teknologi
Faget kombinerer geoteknisk software, konstruktionssoftware og en del egen kode.
Geoteknik og jordmodeller
- Plaxis 2D og 3D til finite element i jord
- ABAQUS til avanceret jord-struktur-interaktion
- Egne p-y-, t-z- og Q-z-kurver, ofte efter PISA-metoden
- GRLWEAP til rammeanalyse og hammervalg
Konstruktion og laster
- SACS eller USFOS til rammeanalyse af jackets
- ANSYS til detaljerede spændingsanalyser
- Bladed, HAWC2 eller OpenFAST til integrerede aeroelastiske laster
- Orcaflex til installation, løft og flydende fundamenter
- FLS-postprocessering med rainflow-tælling og S-N-kurver fra DNV
Data og automatisering
- Python og MATLAB til at køre tusindvis af designiterationer
- Excel og VBA, som stadig fylder meget i praksis
- QGIS til geotekniske kort og layout af parken
Data fra havbunden
- CPT-sonderinger og PCPT med poretryk
- Boringer med prøver til triaksialforsøg og cyklisk laboratorieforsøg
- Geofysik: multibeam, side scan sonar og seismik til lagdeling og sten
- UXO-undersøgelser for ueksploderet ammunition fra verdenskrigene
Under installation og drift
- PDA-målinger og strain gauges under ramning
- SHM-systemer med accelerometre til at følge egenfrekvens over tid
- ROV-inspektioner og multibeam til at måle skur omkring fundamentet
Mød menneskene bag titlen
Overvejer du at blive offshore foundation engineer — eller mangler du en? Søg blandt rigtige mennesker, eller stil faget et spørgsmål og få besked når nogen fra branchen svarer.
Er du selv offshore foundation engineer? Opret din gratis profil — bliv synlig og få tilbudt opgaver.
Relaterede stillinger inden for ingeniørarbejde
Ofte stillede spørgsmål
Hvad laver en offshore foundation engineer?
Hun designer fundamentet under havvindmøller, typisk monopæle eller jackets. Arbejdet består af geoteknisk vurdering, ståldimensionering, udmattelsesberegning og frekvenskontrol. Under installation følger hun med i, om pælene rammes ned som forudsat.
Hvordan bliver man offshore foundation engineer i Danmark?
Den almindelige vej er en bachelor og kandidat i bygningsingeniør eller civil engineering med geoteknik. DTU og Aalborg Universitet er de stærkeste miljøer. Det tager cirka fem år efter gymnasiet, og ph.d. er ikke et krav.
Hvad er forskellen på monopæl, jacket og suction bucket?
Monopælen er ét stort stålrør, der rammes ned, og er billigst på moderat dybde. Jacket er en gitterkonstruktion på fire ben, brugt på større dybder og tungere møller. Suction bucket suges ned med undertryk, larmer mindre og kan fjernes igen.
Skal man ud på havet i jobbet?
Ikke nødvendigvis, men mange gør det i perioder. Designarbejdet foregår på kontor, mens installationskampagner kan kræve uger offshore med vagtordning. Skal du med ud, kræves GWO Basic Safety Training og helbredsgodkendelse.
Er det svært at få job i faget?
Nej, efterspørgslen har været høj i mange år, og Danmark er et af verdens centre for havvind. Erfarne folk med Plaxis og DNV-baggrund er svære at finde. Til gengæld svinger markedet med, hvornår store parker bliver besluttet.
Hvilke standarder arbejder man efter?
DNV-ST-0126 er hovedstandarden for havvindmøllefundamenter, sammen med IEC 61400-3-1 for selve møllen. Derudover bruges Eurocode 3 for stål og Eurocode 7 for geoteknik. Bygherren tilføjer ofte egne, strengere designkrav.
Kan man skifte fra olie og gas til havvind?
Ja, det er en af de mest almindelige veje ind. Jacket-design, udmattelse, marine operationer og DNV-standarder overføres direkte. Det nye er den cykliske last fra rotoren og det stramme fokus på pris per fundament.
Hvorfor fylder udmattelse så meget?
Fundamentet belastes af bølger og rotor konstant i 25-30 år. Det giver over en milliard lastcyklusser i svejsesamlingerne. Derfor er det ofte udmattelse, ikke bæreevne, der bestemmer godstykkelsen.
Udgivet august 2026. Senest opdateret september 2026. Se alle stillinger