Metrolog / Måletekniker

En metrolog arbejder med målingers rigtighed. Måletekniker bruges oftest om den, der udfører målingerne i praksis. Metrolog bruges om den, der også står for metoden, usikkerheden og sporbarheden.

Kernen er den samme: et måleresultat er kun noget værd, hvis man kender dets usikkerhed. Et skydelære-tal uden usikkerhed er et gæt med to decimaler.

Typiske opgaver

• Kalibrere måleudstyr: skydelærer, mikrometre, momentnøgler, manometre, termometre og vægte
• Programmere og køre koordinatmålemaskiner (CMM) på emner fra produktionen
• Opstille usikkerhedsbudgetter efter GUM-metoden og dokumentere sporbarhed
• Køre Gage R&R og målesystemanalyse, når to operatører måler forskelligt
• Fastsætte og justere kalibreringsintervaller ud fra udstyrets historik
• Skrive kalibreringscertifikater og håndtere afvigelser, når udstyr falder uden for tolerance
• Deltage i audits fra DANAK eller kunder og forsvare laboratoriets metoder

En almindelig dag

Målerummet holdes typisk på 20 grader, fordi stål udvider sig. Udstyr, der kommer ind, skal ofte akklimatisere i timevis, før det må måles. Derfor starter dagen tit med at sætte gårsdagens emner på plads i rummet.

Så køres en måleserie. Ofte er der en konflikt at løse: produktionen siger emnet er godt, kunden siger nej. Metrologen finder ud af, om forskellen ligger i emnet, i opspændingen eller i selve måleudstyret.

Eftermiddagen går med certifikater, kalibreringsplaner og opfølgning på udstyr, der er ved at falde for tid. Mange bruger også tid ude i produktionen på at vise operatører, hvordan et måleværktøj skal holdes og nulstilles.

Hvor arbejder man?

Medicoindustrien er en stor aftager i Danmark, hvor tolerancer på få mikrometer er normale. Vindmølle- og metalindustrien måler i den modsatte ende: store emner, svejsninger og geometri på flere meter. Fødevare- og medicinalproduktion har mange temperatur-, tryk- og vejeinstrumenter, der skal kalibreres efter faste planer.

En anden stor gruppe arbejder hos kalibreringsvirksomheder og teknologiske serviceinstitutter. De kører ud til kunder eller modtager udstyr på laboratoriet. DFM A/S er udpeget som Danmarks nationale metrologiinstitut og holder de nationale målenormaler, som andre laboratorier sporer deres målinger tilbage til.

Hvad er svært ved jobbet?

Man skal kunne sige, at et resultat ikke holder — også når det stopper en ordre. Man skal også kunne forklare måleusikkerhed til folk, der bare vil vide, om emnet er godt eller skidt. Detaljesans er et krav, men det er tålmodighed også: mange fejl skyldes opspænding, temperatur eller snavs, ikke selve maskinen.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?

Selve titlen kræver ingen autorisation, men store dele af arbejdet er reguleret. Sikkerhedsstyrelsen er myndighed for måleteknik i Danmark og fører kontrol med målere til afregning, for eksempel vand-, varme- og elmålere samt vægte i detailhandlen. Måleinstrumenter til handel er omfattet af EU's måleinstrumentdirektiv, MID, og direktivet om ikke-automatiske vægte. Kalibreringslaboratorier akkrediteres af DANAK efter standarden ISO/IEC 17025, og akkrediteringen er det, der gør et certifikat gyldigt over for kunder og myndigheder. Sporbarheden går via DFM A/S videre til SI-enhederne under Meterkonventionen.

Der findes ingen dansk uddannelse, der hedder metrolog. Man kommer ind i faget fra flere sider og lærer resten på kurser og på jobbet.

Ingeniørvejen

Diplomingeniør i maskinteknik, produktion eller fysik og teknologi varer 3,5 år med et halvt års praktik. Udbydes blandt andet på DTU, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet. Civilingeniør varer i alt 5 år og bruges oftere i udvikling af målemetoder og i forskningsnære laboratorier. Typiske adgangskrav er Matematik A, Fysik B og Kemi C, fastsat af det enkelte universitet efter Uddannelses- og Forskningsministeriets adgangsregler.

Kort videregående vej

Produktionsteknolog tager 2 år på et erhvervsakademi og rammer faget præcist: måleteknik, kvalitet og produktion. Mange bygger videre med en professionsbachelor i produktion eller i teknisk kvalitet.

Håndværkervejen

Mange gode måleteknikere er uddannet industritekniker, værktøjsmager, automatiktekniker eller elektronikfagtekniker. Det er erhvervsuddannelser med praktik, typisk omkring 4-4,5 år. Den vej giver forståelse for, hvordan emnet er lavet — og dermed hvor målefejlene gemmer sig. Til elektrisk og termisk kalibrering er elektronikbaggrund en klar fordel.

Andre veje ind

• Laborant, som skifter fra kemisk analyse til kalibrering af vægte, pipetter og temperatur
• Maskinmester på 4,5 år, ofte via instrumentering og vedligehold
• Operatør med flair for måling, som får CMM-oplæring internt

Kurser der tæller

Det er kurserne, der gør forskellen, ikke grunduddannelsen alene. Teknologisk Institut, FORCE Technology og DFM A/S udbyder kurser i kalibrering, måleusikkerhed og akkrediteringskrav. AMU-systemet har kurser i måleteknik og geometrisk tolerancesætning. Kurser i GD&T, GUM-usikkerhedsberegning, ISO/IEC 17025 og Six Sigma efterspørges bredt. CMM-programmering læres typisk på leverandørens eget kursus i PC-DMIS eller Calypso.

Karrierevej

Man starter ofte som måletekniker med rutinemålinger og kalibrering. Derfra går vejen mod ansvarlig for kalibreringssystemet, kvalitetsingeniør, teknisk ansvarlig på et akkrediteret laboratorium eller kvalitetschef. Nogle specialiserer sig i ét område, for eksempel dimensionel måling, tryk, temperatur eller elektriske størrelser, og bliver den, andre laboratorier ringer til.

Dimensionel måling

• Koordinatmålemaskiner (CMM) fra Zeiss, Hexagon eller Mitutoyo, programmeret i Calypso eller PC-DMIS
• Optisk måling, profilprojektor og 3D-scanning, for eksempel GOM-systemer, med efterbehandling i Polyworks
• Håndværktøj: mikrometer, skydelære, højdemåler, indikatorer og ruhedsmåler
• Normaler: endemål (Johansson-blokke), kalibreringskugler, ringe og vinkelnormaler

Elektrisk, tryk og temperatur

• Multimetre og kalibratorer fra Fluke, Keysight eller Beamex
• Tørblokkalibratorer, referencetermometre med Pt100-følere og temperaturbade
• Trykkalibratorer, dødvægtstestere og manometre
• Lodder i OIML-klasser til kalibrering af vægte, håndteret med pincet og handsker

Systemer og data

• Kalibreringsstyring i systemer som Beamex CMX eller MET/TEAM med udstyrsstamkort og intervaller
• Statistik og Gage R&R i Minitab eller JMP
• Excel og til tider Python til usikkerhedsbudgetter og store måleserier
• Kvalitets- og dokumentstyringssystemer, hvor certifikater og afvigelser gemmes

Miljø og rammer

Målerum holdes typisk på 20 grader med styret luftfugtighed, og vibrationer holdes nede. Standarden ISO/IEC 17025 stiller krav til både lokaler, personale og metoder på akkrediterede laboratorier. Tegningsforståelse med GD&T er dagligt værktøj, og uden den kan man måle rigtigt på det forkerte.