Akademisk arbejde

Marine Coordination Specialist — løn 2026: 53.457 kr. om måneden

Opgaver, uddannelse og vejen ind i faget

En marine coordination specialist tjener typisk 53.457 kr. om måneden før skat (median, Danmarks Statistik 2025) — ca. 29.247 kr. udbetalt.

En marine coordination specialist styrer al skibstrafik på et offshore-projekt fra land. Hun godkender sejladser, holder styr på hvem der er ombord hvor, og lukker arbejdet ned ved dårligt vejr. Rollen findes hos havvindbygherrer som Ørsted og Vattenfall samt hos entreprenører og driftsorganisationer.

Typisk månedsløn

53.457 kr.

median, før skat

De fleste tjener

46.151–72.387 kr.

nedre–øvre kvartil

Udbetalt, ca.

29.247 kr.

Regn din egen efter skat →

Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2025 · Skrevet af Vift, opdateret 30. september 2026 · Løntallene opdateres, når Danmarks Statistik udgiver et nyt år.

Centrale kompetencer

Hvad tjener en marine coordination specialist?

Typisk månedsløn (median, fuld tid, før skat)

53.457 kr.

De fleste tjener mellem 46.151 og 72.387 kr./md. (nedre og øvre kvartil).

Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2025. Standardberegnet månedsfortjeneste — inkl. pension og tillæg. Sammenlign med andre fag i lønindekset · Se lønnen efter skat

Er du marine Coordination Specialist? Se hvor din løn ligger

Skriv din løn — du ser med det samme, hvor du ligger i lønspændet. Helt uden login.

Din erfaring i faget

Hvad får du om måneden, før skat?

Din faste månedsløn før skat. Tallet forlader ikke din telefon, før du selv siger ja.

kr./md.

Arbejder du deltid? Regn op til fuld tid (37 timer), før du sammenligner — statistikken er lavet på fuld tid.

Hvad laver en marine coordination specialist?

En marine coordination specialist er trafikleder for havet. På en havvindmøllepark under bygning kan der være tredive til hundrede fartøjer i gang samtidig. Installationsfartøjer, kabellæggere, crew transfer vessels, slæbebåde og guard vessels. Alle skal vide, hvem der er hvor, og hvornår de må sejle.

Arbejdet foregår fra et marine coordination centre på land, ofte i en havneby tæt på parken. Det bemandes i døgndrift under kampagner. Rollen er ikke design og ikke beregning. Den er operativ styring, kommunikation og sikkerhed.

Typiske opgaver

  • Godkende daglige sejladser og udstede sejladstilladelser til fartøjer
  • Holde POB-liste, altså personel ombord, opdateret time for time
  • Følge vejrudsigter og bølgehøjde mod hvert fartøjs operationsgrænser
  • Beslutte hvornår personeloverførsel til møller skal stoppes
  • Koordinere 500-meter-zoner omkring installationsfartøjer
  • Holde VHF-vagt og kommunikere med skibsførere og turbineteknikere
  • Udsende navigationsadvarsler og orientere Søfartsstyrelsen og Søværnets Operative Kommando
  • Registrere hvem der arbejder i hvilken mølle, så ingen bliver glemt
  • Køre nødprocedurer ved mand overbord, brand eller sygdom offshore
  • Aktivere beredskab sammen med JRCC Danmark, når der sker noget alvorligt
  • Lave daglige rapporter over sejlads, ventetid og vejrnedbrud
  • Deltage i vagtoverdragelse to gange i døgnet

En almindelig arbejdsdag
Vagten starter med overdragelse fra natholdet. Derefter vejrbriefing og gennemgang af dagens planlagte sejladser. Så følger timer med radio, telefon og skærme: hvem er sejlet, hvem er ombord, hvad blev forsinket.

De fleste dage er rutine. Men jobbet handler om de få timer, hvor det ikke er. Skifter vinden hurtigere end forudsagt, skal fyrre teknikere hentes hjem, før bølgerne bliver for høje. Den beslutning skal tages før, ikke efter.

Vagtplan og arbejdsform
Centret kører typisk tolv timers vagter i to- eller treugers rotationer. Nattevagter hører med. Under drift af en færdig park er tempoet lavere, ofte dagvagter med rådighed. Under installation er der ingen stille perioder.

Hvor arbejder de?
I Danmark er de største arbejdsgivere Ørsted, Vattenfall og Copenhagen Infrastructure Partners. Entreprenører som Cadeler, Van Oord og Boskalis har egne koordinatorer. Servicefirmaer og havne i Esbjerg, Rønne og Grenaa er faste knudepunkter.

Samme kompetencer bruges i olie- og gasbranchen, i havnedrift, ved store bro- og tunnelprojekter til vands og i offshore surveybranchen.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
Al kommunikation og sejladsstyring følger de internationale søvejsregler, COLREG, som Søfartsstyrelsen håndhæver i dansk farvand. Sikkerhedszoner omkring havvindmølleparker fastsættes efter lov om fremme af vedvarende energi, og Energistyrelsen samt Søfartsstyrelsen godkender dem. Nødsituationer koordineres med JRCC Danmark under Forsvaret efter den internationale SAR-konvention. Arbejdsmiljøet offshore ved havvind er reguleret af offshoresikkerhedsloven med Arbejdstilsynet som myndighed. Radiobetjening kræver et gyldigt SRC- eller GOC-certifikat udstedt efter Søfartsstyrelsens regler.

Til dig, der arbejder med det

Bliv fundet som marine coordination specialist

Vis, hvad du arbejder med, så mennesker og virksomheder kan finde dig, når de leder efter nogen med din erfaring.

Bliv fundet — gratis

Ca. 30 sekunder · intet betalingskort

Til virksomheder

Lad de rette mennesker finde jer

Søger I en person til rollen som marine coordination specialist? Vis, hvad I leder efter, så relevante mennesker kan finde jer og tage kontakt.

Vis hvad I søger — gratis

2 trin · fjern når som helst

Ikke klar endnu? Følg stillingen og få besked, når nye profiler dukker op.

Hvilken fagforening og A-kasse passer til en marine coordination specialist?Fagets egen fagforening, dagpenge-regnestykket og priserne

Hvordan bliver man marine coordination specialist?

Der findes ingen dansk uddannelse med titlen marine coordination specialist. Faget rekrutterer bredt, og søfartsbaggrund vejer ofte tungere end en universitetsgrad.

Den mest almindelige vej: fra søfarten

  • Skibsfører eller styrmand fra Marstal Navigationsskole, MARTEC i Frederikshavn eller Svendborg Søfartsskole
  • Uddannelsen tager cirka fire år inklusive sejltid
  • Efter nogle år til søs skifter mange til en landbaseret koordinatorrolle

Denne baggrund er attraktiv, fordi man kender COLREG, VHF-procedure og skibsføreres virkelighed indefra. Man ved, hvad man kan bede et fartøj om, og hvad man ikke kan.

Ingeniør- og logistikvejen

  • Bachelor eller kandidat i maritim teknologi, transport eller logistik, 3-5 år
  • DTU udbyder maritim ingeniørretning, og SDU har maritime fag i Esbjerg
  • Adgangskrav er typisk Matematik B eller A og Fysik B

Denne vej fører oftere til planlægning, marine warranty og projektledelse end til selve vagtrollen.

Alternative veje ind i faget

  • Fra Søværnet. Operationsrumsbefalingsmænd og navigatører har præcis de rette kompetencer.
  • Fra offshore olie og gas. Marine coordination har eksisteret der i årtier.
  • Fra havnedrift og VTS. Vessel traffic service på Storebælt og i havne ligner arbejdet meget.
  • Fra offshore-teknikersiden. Turbineteknikere med mange års erfaring kender operationerne og kan skifte til land.

Krav og certifikater

  • SRC- eller GOC-radiocertifikat efter Søfartsstyrelsens regler
  • GWO Basic Safety Training, ofte krævet selvom rollen er på land
  • Kurser i marine coordination og emergency response fra fx OPITO eller GWO
  • Engelsk på højt niveau. Al radiokommunikation foregår på engelsk med internationale besætninger.
  • Ren straffeattest og helbredsgodkendelse afhængigt af arbejdsgiver

Hvad arbejdsgivere kigger efter

  • Ro under pres og evne til at tage upopulære beslutninger om nedlukning
  • Præcis dokumentation. POB-lister skal være rigtige, ikke omtrentlige.
  • Erfaring med vagtoverdragelse og skiftehold
  • Forståelse for vejrvinduer og fartøjers operationsgrænser
  • Vilje til nattevagter og rotationer

Værktøjer og teknologi

Værktøjerne er operative systemer, ikke beregningssoftware. De fleste kører side om side på flere skærme i vagtrummet.

Sejlads og overvågning

  • AIS-visning af al skibstrafik i og omkring parken
  • Radar og VTS-feeds fra havne og myndigheder
  • ECDIS og elektroniske søkort
  • VHF-radio på flere kanaler samt satellittelefon som backup

Koordinationssystemer

  • Marine coordination-platforme som ShoreLink, Marlinks eller SeaPlanner
  • POB-systemer med adgangskontrol og tagging af personel
  • Permit to work-systemer, der kobler sejlads sammen med arbejdstilladelser
  • Turbine access-systemer, der viser hvilke møller der er låst op

Vejr og prognoser

  • Metocean-portaler med bølgehøjde, periode og vindprognoser
  • DMI's marine prognoser og bølgemodeller
  • Bøjedata og målinger fra selve parken i realtid
  • Vejrvinduesanalyser, der matcher prognose mod fartøjets grænser

Nød og sikkerhed

  • Emergency response-planer og kaldelister til JRCC Danmark
  • MOB-procedurer og øvelseslogning
  • Alarmsystemer fra møller og fartøjer

Dokumentation

  • Vagtjournal og daglige marine-rapporter
  • Excel og Power BI til statistik på ventetid og vejrnedbrud
  • SharePoint eller lignende til procedurer og revisioner

Mød menneskene bag titlen

Overvejer du at blive marine coordination specialist — eller mangler du en? Søg blandt rigtige mennesker, eller stil faget et spørgsmål og få besked når nogen fra branchen svarer.

Find en marine coordination specialist

Er du selv marine coordination specialist? Opret din gratis profil — bliv synlig og få tilbudt opgaver.

Relaterede stillinger inden for ingeniørarbejde

Ofte stillede spørgsmål

Hvad laver en marine coordination specialist?

Hun styrer al skibstrafik og personeltransport på et offshore-projekt fra et vagtrum på land. Hun godkender sejladser, holder styr på hvem der er ombord hvor, og stopper arbejdet når vejret kræver det. Ved ulykker leder hun den første koordinering med fartøjer og JRCC Danmark.

Hvordan bliver man marine coordination specialist?

Den mest almindelige vej er en navigatøruddannelse som styrmand eller skibsfører fulgt af nogle år til søs. Marstal Navigationsskole og MARTEC er typiske uddannelsessteder. Andre kommer fra Søværnet, havnedrift eller offshore olie og gas.

Skal man have sejlet for at få jobbet?

Det er ikke et formelt krav, men det vejer tungt. Erfaring til søs betyder, at man forstår, hvad man realistisk kan bede en skibsfører om. Kandidater uden sejltid kommer typisk ind via logistik, Søværnet eller en offshore-teknikerbaggrund.

Er jobbet offshore eller på land?

Næsten altid på land, i et marine coordination centre i en havneby som Esbjerg eller Rønne. Man kommer sjældent ud på vandet i selve rollen. GWO-sikkerhedskursus kræves alligevel ofte af arbejdsgiveren.

Hvilke certifikater kræves?

Et SRC- eller GOC-radiocertifikat efter Søfartsstyrelsens regler er normalt et krav. Dertil kommer GWO Basic Safety Training og kurser i emergency response. Selve rollen kræver ingen autorisation ud over dette.

Hvordan er arbejdstiderne?

Under installation køres typisk tolv timers vagter i to- eller treugers rotationer med nattevagter. I driftsfasen er tempoet lavere, ofte dagvagter med rådighedsvagt. Vagtplanen er den største grund til, at nogle forlader faget igen.

Er det et stressende job?

Ja i perioder. De fleste vagter er rutine, men du har ansvaret, når vejret vender eller nogen kommer til skade. Det kræver ro og evne til at lukke arbejdet ned, selvom projektet presser på for at fortsætte.

Er der job i faget i Danmark?

Ja, havvindudbygningen holder efterspørgslen oppe, og Esbjerg er et nordeuropæisk knudepunkt. Ørsted, Vattenfall og entreprenører som Cadeler og Van Oord ansætter. Antallet af stillinger svinger dog med, hvor mange parker der bygges samtidig.

Udgivet august 2026. Senest opdateret september 2026. Se alle stillinger