Marine Coordination Specialist

En marine coordination specialist er trafikleder for havet. På en havvindmøllepark under bygning kan der være tredive til hundrede fartøjer i gang samtidig. Installationsfartøjer, kabellæggere, crew transfer vessels, slæbebåde og guard vessels. Alle skal vide, hvem der er hvor, og hvornår de må sejle.

Arbejdet foregår fra et marine coordination centre på land, ofte i en havneby tæt på parken. Det bemandes i døgndrift under kampagner. Rollen er ikke design og ikke beregning. Den er operativ styring, kommunikation og sikkerhed.

Typiske opgaver

• Godkende daglige sejladser og udstede sejladstilladelser til fartøjer
• Holde POB-liste, altså personel ombord, opdateret time for time
• Følge vejrudsigter og bølgehøjde mod hvert fartøjs operationsgrænser
• Beslutte hvornår personeloverførsel til møller skal stoppes
• Koordinere 500-meter-zoner omkring installationsfartøjer
• Holde VHF-vagt og kommunikere med skibsførere og turbineteknikere
• Udsende navigationsadvarsler og orientere Søfartsstyrelsen og Søværnets Operative Kommando
• Registrere hvem der arbejder i hvilken mølle, så ingen bliver glemt
• Køre nødprocedurer ved mand overbord, brand eller sygdom offshore
• Aktivere beredskab sammen med JRCC Danmark, når der sker noget alvorligt
• Lave daglige rapporter over sejlads, ventetid og vejrnedbrud
• Deltage i vagtoverdragelse to gange i døgnet

En almindelig arbejdsdag
Vagten starter med overdragelse fra natholdet. Derefter vejrbriefing og gennemgang af dagens planlagte sejladser. Så følger timer med radio, telefon og skærme: hvem er sejlet, hvem er ombord, hvad blev forsinket.

De fleste dage er rutine. Men jobbet handler om de få timer, hvor det ikke er. Skifter vinden hurtigere end forudsagt, skal fyrre teknikere hentes hjem, før bølgerne bliver for høje. Den beslutning skal tages før, ikke efter.

Vagtplan og arbejdsform
Centret kører typisk tolv timers vagter i to- eller treugers rotationer. Nattevagter hører med. Under drift af en færdig park er tempoet lavere, ofte dagvagter med rådighed. Under installation er der ingen stille perioder.

Hvor arbejder de?
I Danmark er de største arbejdsgivere Ørsted, Vattenfall og Copenhagen Infrastructure Partners. Entreprenører som Cadeler, Van Oord og Boskalis har egne koordinatorer. Servicefirmaer og havne i Esbjerg, Rønne og Grenaa er faste knudepunkter.

Samme kompetencer bruges i olie- og gasbranchen, i havnedrift, ved store bro- og tunnelprojekter til vands og i offshore surveybranchen.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
Al kommunikation og sejladsstyring følger de internationale søvejsregler, COLREG, som Søfartsstyrelsen håndhæver i dansk farvand. Sikkerhedszoner omkring havvindmølleparker fastsættes efter lov om fremme af vedvarende energi, og Energistyrelsen samt Søfartsstyrelsen godkender dem. Nødsituationer koordineres med JRCC Danmark under Forsvaret efter den internationale SAR-konvention. Arbejdsmiljøet offshore ved havvind er reguleret af offshoresikkerhedsloven med Arbejdstilsynet som myndighed. Radiobetjening kræver et gyldigt SRC- eller GOC-certifikat udstedt efter Søfartsstyrelsens regler.

Der findes ingen dansk uddannelse med titlen marine coordination specialist. Faget rekrutterer bredt, og søfartsbaggrund vejer ofte tungere end en universitetsgrad.

Den mest almindelige vej: fra søfarten

• Skibsfører eller styrmand fra Marstal Navigationsskole, MARTEC i Frederikshavn eller Svendborg Søfartsskole
• Uddannelsen tager cirka fire år inklusive sejltid
• Efter nogle år til søs skifter mange til en landbaseret koordinatorrolle

Denne baggrund er attraktiv, fordi man kender COLREG, VHF-procedure og skibsføreres virkelighed indefra. Man ved, hvad man kan bede et fartøj om, og hvad man ikke kan.

Ingeniør- og logistikvejen

• Bachelor eller kandidat i maritim teknologi, transport eller logistik, 3-5 år
• DTU udbyder maritim ingeniørretning, og SDU har maritime fag i Esbjerg
• Adgangskrav er typisk Matematik B eller A og Fysik B

Denne vej fører oftere til planlægning, marine warranty og projektledelse end til selve vagtrollen.

Alternative veje ind i faget

• Fra Søværnet. Operationsrumsbefalingsmænd og navigatører har præcis de rette kompetencer.
• Fra offshore olie og gas. Marine coordination har eksisteret der i årtier.
• Fra havnedrift og VTS. Vessel traffic service på Storebælt og i havne ligner arbejdet meget.
• Fra offshore-teknikersiden. Turbineteknikere med mange års erfaring kender operationerne og kan skifte til land.

Krav og certifikater

• SRC- eller GOC-radiocertifikat efter Søfartsstyrelsens regler
• GWO Basic Safety Training, ofte krævet selvom rollen er på land
• Kurser i marine coordination og emergency response fra fx OPITO eller GWO
• Engelsk på højt niveau. Al radiokommunikation foregår på engelsk med internationale besætninger.
• Ren straffeattest og helbredsgodkendelse afhængigt af arbejdsgiver

Hvad arbejdsgivere kigger efter

• Ro under pres og evne til at tage upopulære beslutninger om nedlukning
• Præcis dokumentation. POB-lister skal være rigtige, ikke omtrentlige.
• Erfaring med vagtoverdragelse og skiftehold
• Forståelse for vejrvinduer og fartøjers operationsgrænser
• Vilje til nattevagter og rotationer

Værktøjerne er operative systemer, ikke beregningssoftware. De fleste kører side om side på flere skærme i vagtrummet.

Sejlads og overvågning

• AIS-visning af al skibstrafik i og omkring parken
• Radar og VTS-feeds fra havne og myndigheder
• ECDIS og elektroniske søkort
• VHF-radio på flere kanaler samt satellittelefon som backup

Koordinationssystemer

• Marine coordination-platforme som ShoreLink, Marlinks eller SeaPlanner
• POB-systemer med adgangskontrol og tagging af personel
• Permit to work-systemer, der kobler sejlads sammen med arbejdstilladelser
• Turbine access-systemer, der viser hvilke møller der er låst op

Vejr og prognoser

• Metocean-portaler med bølgehøjde, periode og vindprognoser
• DMI's marine prognoser og bølgemodeller
• Bøjedata og målinger fra selve parken i realtid
• Vejrvinduesanalyser, der matcher prognose mod fartøjets grænser

Nød og sikkerhed

• Emergency response-planer og kaldelister til JRCC Danmark
• MOB-procedurer og øvelseslogning
• Alarmsystemer fra møller og fartøjer

Dokumentation

• Vagtjournal og daglige marine-rapporter
• Excel og Power BI til statistik på ventetid og vejrnedbrud
• SharePoint eller lignende til procedurer og revisioner