Klimatilpasningsingeniør — løn 2026: 56.725 kr. om måneden

En klimatilpasningsingeniør arbejder med at gøre byer og landskaber i stand til at tåle mere vand. Opgaven er blevet presserende, fordi kraftige regnskyl og stigende havvand rammer anlæg, der er dimensioneret efter et andet klima.

• Beregne vandet: hvor meget falder der, hvor løber det hen, og hvor samler det sig — både ved almindelig regn og ved skybrud
• Kloaksystemet: om det kan følge med, og hvad der sker, når det ikke kan
• Løsninger på overfladen: bassiner, grønne områder der må oversvømmes, veje der kan lede vand væk fra bygninger
• Kysten: diger, højvandsmure, sluser og pumper mod havvand og stormflod
• Nedsivning: at regnvand siver ned lokalt i stedet for at belaste kloakken — men kun hvor jorden og forureningsforholdene tillader det
• Prioritering: hvor gør skaden mest ondt, og hvor er indsatsen billigst pr. krone sparet skade
• Myndighedsarbejde: tilladelser, miljøvurdering, dialog med kommune, forsyning og lodsejere
  En kerneopgave er at arbejde med risiko frem for sikkerhed: man kan ikke sikre mod alt, så løsningen designes til en bestemt hændelse, og man planlægger samtidig for, hvad der sker, når den overskrides.

En stor del af projekterne løses sammen med landskabsarkitekter, fordi de bedste løsninger også skal fungere som byrum resten af året.

Arbejdet findes hos rådgivende ingeniørfirmaer, i forsyningsselskaberne, i kommunerne og hos Kystdirektoratet og andre myndigheder.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle? Spildevands- og regnvandshåndtering hører under miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen, og kommunens spildevandsplan er det bindende grundlag. Kystbeskyttelsesloven regulerer anlæg mod havvand og stormflod med kommunen som myndighed og Kystdirektoratet som statslig part. Vandløbsloven gælder, når vand ledes til eller fra vandløb. Større projekter kan kræve miljøvurdering efter miljøvurderingsloven, og byggeri følger bygningsreglementet.

Vandet beregnes i hydrauliske modeller: MIKE URBAN og MIKE+ til kloak og overfladevand, MIKE 21 til oversvømmelser fra havet, og SCALGO Live til hurtige analyser af, hvor vandet samler sig i terrænet.

Terrænet kommer fra højdemodeller over hele landet, og regndata fra målestationer og fra de faste bearbejdede regnserier, branchen bruger som fælles grundlag.

Projekteringen foregår i AutoCAD og Revit, ofte i en digital bygningsmodel sammen med de øvrige fag, og kort og analyser laves i GIS-programmer som QGIS eller ArcGIS.

Til prioritering bruges beregninger, der sætter skadesomkostninger op mod anlægsudgiften — netop den øvelse er ofte det, der afgør, hvilke projekter der bliver til noget, og den skal kunne forklares for et politisk udvalg.