Kemiingeniør (Proces)

En kemiingeniør i proces arbejder med kemi i tons og kubikmeter. Opgaven er at flytte en reaktion fra laboratoriet ud i et anlæg, der kører døgnet rundt. Det kræver styr på masse- og energibalancer, tryk, flow, temperatur og udbytte.

De fleste dage handler om tre ting: at holde anlægget kørende, at gøre det bedre, og at dokumentere begge dele. Man er sjældent alene. Operatører, automatikteknikere, vedligehold, QA og laboratoriet er faste medspillere.

Typiske opgaver

• Beregne masse- og energibalancer for et procestrin, fx en reaktor eller en destillationskolonne
• Læse og opdatere P&ID-diagrammer sammen med automatik og vedligehold
• Køre opskalering fra laboratorie og pilotanlæg til fuld produktion
• Fejlsøge batches med lavt udbytte, forkert farve eller for høj urenhed
• Deltage i HAZOP og risikovurdering, før et anlæg bygges om
• Skrive arbejdsinstruktioner, SOP'er, change requests og valideringsrapporter

En almindelig dag starter tit foran skærmen med nattens data fra styresystemet. Man ser efter afvigelser: en pumpe der sugede luft, en temperatur der drev, en batch der tog to timer for lang tid. Så en runde i produktionen i kittel, sikkerhedsbriller og sikkerhedssko. Operatørerne ved næsten altid mere om anlægget end diagrammerne gør.

Efter frokost er der typisk beregninger, simulering eller et projektmøde om en ombygning. Mange projekter handler om at bruge mindre damp, vand og strøm. Andre handler om at få 2 procent mere ud af den samme råvare.

Hvor arbejder man?

Danmark er stærkt på biotek og fermentering. En biokemiingeniør arbejder med gærtanke, enzymer, celledyrkning, filtrering og kromatografi. Her gælder EU's GMP-regler, og Lægemiddelstyrelsen inspicerer anlæggene. Dokumentation fylder meget: er det ikke skrevet ned, er det ikke sket.

I fødevarer og drikkevarer går arbejdet på gæring, inddampning, tørring og pasteurisering. På bryggerier og destillerier findes de klassiske specialistroller som ekspert i vingæring og gærdestillatør, hvor gærstammer, temperaturkurver og smag styres lige så stramt som i pharma. En ekstraktblander arbejder med aroma, ekstrakter og opløsningsmidler i recepter, der skal ramme samme resultat hver gang.

I energi og forsyning findes gasforsyningsingeniøren og procesingeniøren inden for gasproduktion. Her handler det om biogas, opgradering til metan, brint, tryk, kompressorer og gaskvalitet. I metalindustrien arbejder en kemiingeniør inden for metallurgi med udludning, elektrolyse, slagge og genvinding af metaller.

En stor gruppe arbejder tættere på driften og kvaliteten. En kemotekniker og en kontrollant af kemisk procesanlæg holder øje med anlæg, prøver og afvigelser i det daglige. En kvalitetstekniker inden for kemisk produktion tager prøver, kører analyser, frigiver batches og følger op på afvigelser. Andre arbejder i rådgivende ingeniørfirmaer, i miljøafdelinger, på rensningsanlæg eller hos leverandører af pumper, ventiler og måleudstyr.

Hvad er svært ved jobbet?

Anlæg opfører sig ikke som lærebogen. Råvarer varierer, varmevekslere bliver beskidte, og en ventil er ikke helt tæt. Man skal kunne skelne mellem et måleproblem og et rigtigt procesproblem. Og man skal kunne sige stop, når noget ikke er sikkert — også når produktionen presser på.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?

Selve titlen kræver ikke autorisation, men arbejdet er stramt reguleret. Anlæg med store mængder farlige stoffer falder under risikobekendtgørelsen, der udmønter EU's Seveso III-direktiv. Kemikalier, mærkning og sikkerhedsdatablade følger EU's REACH- og CLP-forordninger, som Miljøstyrelsen fører tilsyn med. Eksplosionsfarlige zoner klassificeres efter EU's ATEX-direktiver, og Arbejdstilsynet fører tilsyn med arbejdsmiljøet på anlægget. Arbejde på gasinstallationer kræver en autoriseret virksomhed efter autorisationsloven, som Sikkerhedsstyrelsen administrerer.

Den almindelige vej er en ingeniøruddannelse i kemiteknik eller bioteknologi. Der er to hovedspor, og de fører begge til rigtige procesjob.

Diplomingeniør (professionsbachelor)

Varer 3,5 år og indeholder et halvt års praktik i en virksomhed. Udbydes blandt andet på DTU og Aalborg Universitet. Uddannelsen er tættere på anlæg og drift, og praktikken bliver ofte til det første job.

Civilingeniør (bachelor + kandidat)

Varer 3 år plus 2 år, i alt 5 år, og giver titlen cand.polyt. Udbydes på DTU, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet. Sporet er tungere på teori, modellering og forskning, og fører oftere til udvikling, design og opskalering.

Adgangskrav

Typisk kræves Matematik A, Fysik B og Kemi B. Kravene varierer mellem uddannelsessteder, og det er universitetets egen studieordning og Uddannelses- og Forskningsministeriets adgangsbekendtgørelse, der gælder. Har du ikke fagene, kan du tage dem som gymnasiale suppleringskurser (GSK) eller gå adgangskursusvejen til ingeniøruddannelserne.

Andre veje ind i faget

• Procesteknolog: 2-årig erhvervsakademiuddannelse, ofte med mulighed for at bygge på med en professionsbachelor
• Laborant: kort videregående uddannelse, som mange bruger som springbræt til kemiteknik
• Procesoperatør: erhvervsuddannelse med praktik i industrien, hvorfra nogle læser videre som voksne
• Kandidat i kemi, biokemi eller bioteknologi fra universitetet, som lærer procesdelen på jobbet

Titlen kemiingeniør er ikke i sig selv beskyttet. Det er selve graden — diplomingeniør eller cand.polyt. — der er den formelle dokumentation, og den udstedes efter Uddannelses- og Forskningsministeriets regler.

Hvad kigger arbejdsgivere efter?

Projekter og praktik betyder mere end karaktergennemsnittet. Et bachelorprojekt om opskalering, et pilotanlæg eller et halvt år hos en producent tæller tungt. Erfaring med GMP, HACCP eller ATEX gør dig hurtigt relevant i henholdsvis pharma, fødevarer og procesindustri.

Efteruddannelse

Mange tager kurser i Lean og Six Sigma, HAZOP-ledelse, GMP eller trykbærende udstyr efter et par år. Det er typisk arbejdsgiveren, der betaler. Vejen videre går ofte til projektleder, produktionschef, kvalitetschef eller specialist i for eksempel fermentering eller opskalering.

Værktøjskassen er en blanding af simulering, data og fysisk anlæg.

Simulering og beregning

• Aspen Plus og Aspen HYSYS til procesmodeller, kolonner og varmeintegration
• COMSOL eller Ansys Fluent til strømning og varmeoverførsel
• Excel til daglige balancer, og Python eller MATLAB til større datasæt
• Statistik og forsøgsplanlægning (DoE) i Minitab eller JMP

Anlæg og styring

• SCADA og DCS-systemer, ofte Siemens eller Rockwell, til at følge og styre processen
• Datahistorik i systemer som AVEVA PI, hvor man trækker kurver på batches flere måneder tilbage
• MES og ERP, typisk SAP, til batchstyring, sporbarhed og råvareforbrug
• LIMS til prøver og analyseresultater fra laboratoriet
• AutoCAD eller Plant 3D til P&ID og layout

Fysisk udstyr

Man skal kunne læse et anlæg: pumper, ventiler, varmevekslere, reaktorer, destillationskolonner, centrifuger, filtre, tørrere og tanke. I biotek kommer fermentorer, kromatografikolonner og CIP/SIP-systemer til. Måleudstyr som pH, ledningsevne, flow, tryk og NIR bruges dagligt, og analyser som HPLC og GC kommer fra laboratoriet.

Sikkerhed og dokumentation

HAZOP-skemaer, LOPA, ATEX-zoneplaner, sikkerhedsdatablade og kemisk risikovurdering efter Arbejdstilsynets regler. I pharma bruges valideringsdokumenter og elektroniske kvalitetssystemer, fordi EU's GMP-regler kræver, at alt kan genfindes.