Hydrolog / Vandbygningsingeniør

En hydrolog arbejder med vandets kredsløb. En vandbygningsingeniør bygger de anlæg, der styrer vandet. I dansk praksis flyder de to titler sammen, og mange laver begge dele i samme projekt.

Faget er blevet travlt af to grunde. Regnen kommer i kraftigere skybrud, og grundvandet står højere mange steder. Samtidig skal Danmark leve op til EU's vandrammedirektiv, som stiller krav om god økologisk tilstand i vandløb, søer og kystvande.

Faget deler sig i fire spor

• Grundvand: indvinding, beskyttelse, forurening og stigende grundvandsspejl
• Overfladevand: vandløb, søer, afvanding og vandløbsrestaurering
• Byens vand: kloak, regnvandsbassiner, LAR og skybrudssikring
• Kyst og hav: diger, høfder, sandfodring og stormflodssikring

Typiske opgaver

• Bygge grundvandsmodeller og beregne indvindingsopland til vandværker
• Lave indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse sammen med kommunen
• Modellere afstrømning i vandløb og beregne hvor ofte engen oversvømmes
• Dimensionere regnvandsbassiner efter Spildevandskomiteens skrifter
• Køre skybrudsberegninger for hele bydele og finde de kritiske lavninger
• Designe LAR-løsninger: faskiner, regnbede, permeable belægninger og grøfter
• Beregne stormflodshøjder og dimensionere diger og højvandsklapper
• Lave klimatilpasningsplaner med DMI's klimascenarier som input
• Vurdere om et projekt forringer vandmiljøet efter vandrammedirektivet
• Restaurere vandløb: udlægge gydegrus, genslynge og fjerne spærringer
• Måle vandstand og vandføring i felten og kalibrere modellen mod data
• Skrive myndighedsansøgninger til kommune, Miljøstyrelsen eller Kystdirektoratet

En almindelig arbejdsdag
De fleste dage er skærmarbejde. Man bygger modeller, kører scenarier og skriver rapporter. Modelkørsler tager tid, så man har ofte flere ting i gang.

Der er markdage indimellem. Man pejler boringer, måler vandføring i et vandløb eller går en strækning igennem for at se, hvor vandet reelt står. En dag i waders i november er en del af faget.

Meget tid går med møder. Lodsejeren vil ikke have vand på sin mark. Kommunen har en frist. Forsyningen har et budget. Hydrologens rolle er ofte at oversætte modelresultater til noget, ikke-teknikere kan beslutte ud fra.

Hvor arbejder de?

• Rådgivere: COWI, Ramboll, NIRAS, Sweco, WSP og EnviDan
• Forsyningsselskaber som Aarhus Vand, HOFOR, VandCenter Syd og BIOFOS
• Kommunernes natur-, miljø- og klimaafdelinger
• Miljøstyrelsen, Kystdirektoratet og Naturstyrelsen
• GEUS, som står for den nationale hydrologiske model og Jupiter-databasen
• DHI, som udvikler MIKE-softwaren og laver projekter globalt
• Universiteter og forskningsprojekter
• Landbrugsrådgivning, hvor dræn og afvanding fylder

Karriereveje

• Projektleder på klimatilpasningsprojekter efter tre til fem år
• Fagspecialist i én model, fx MIKE SHE eller MIKE URBAN
• Myndighedsrolle i kommune eller styrelse med afgørelser og tilladelser
• Asset manager i en forsyning med ansvar for hele afløbssystemet
• Kystspecialist med sandfodring og digeprojekter
• Internationalt arbejde med vandforsyning og klimatilpasning, ofte via DHI eller bistandsprojekter
• Ph.d. og forskning inden for hydrologisk modellering

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
Faget er styret af EU's vandrammedirektiv, som i dansk ret er gennemført ved vandplanlægningsloven og miljømålsloven. Oversvømmelsesrisiko håndteres efter EU's oversvømmelsesdirektiv, hvor Kystdirektoratet udpeger risikoområderne. Grundvandsindvinding kræver tilladelse efter vandforsyningsloven, og udledning af regn- og spildevand kræver tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven, begge administreret af kommunen og Miljøstyrelsen. Indgreb i vandløb reguleres af vandløbsloven, og anlæg på kysten kræver tilladelse fra Kystdirektoratet efter kystbeskyttelsesloven. Dimensionering af afløbssystemer følger i praksis Spildevandskomiteens skrifter fra IDA, som er branchens fælles standard, mens Bygningsreglementet stiller krav til afvanding af den enkelte grund.

Der findes ingen dansk uddannelse med præcis denne titel. Man kommer ind via ingeniørvejen eller geologivejen, og de to grupper arbejder side om side.

Ingeniørvejen

• Gymnasial baggrund med Matematik A og Fysik B, gerne Kemi C
• Bachelor i byggeri og anlæg, miljøteknologi eller vand og miljø, 3-3,5 år
• Kandidat med speciale i vandressourcer, miljøteknologi eller kystteknik, 2 år

DTU udbyder Miljøteknologi og Civil Engineering med vandfag. Aalborg Universitet har Vand og Miljø samt et stærkt kystmiljø. Syddansk Universitet og Aarhus Universitet har relevante retninger. Diplomingeniør i byggeri eller miljø på 3,5 år er en kortere vej, som især forsyninger og kommuner ansætter fra.

Geologivejen

• Bachelor i geologi eller geoscience, 3 år
• Kandidat med speciale i hydrogeologi, 2 år

Københavns Universitet og Aarhus Universitet udbyder geologi med hydrogeologi. Denne baggrund dominerer grundvandssiden, mens ingeniørerne fylder mest på kloak, kyst og anlæg. Biologer og miljøvidenskabsfolk kommer ind på vandløbs- og naturdelen.

Samlet tager det cirka fem år efter gymnasiet. Ph.d. er ikke et krav, men er almindeligt hos dem der arbejder med modeludvikling og hos GEUS og DHI.

Alternative veje ind i faget

• Fra geoteknik. Grundvandssænkning og jordens hydraulik er samme fysik.
• Fra kloakmesterfaget og forsyningsdrift. Praktisk viden om ledningsnet er guld værd i modelarbejdet.
• Fra landbrugsrådgivning, hvor dræn og afvanding allerede er hverdag.
• Fra biologien, især til vandløbsrestaurering og økologisk tilstandsvurdering.
• Fra miljøteknologuddannelsen, en professionsbachelor på 3,5 år, ofte til forsyning og kommune.

Kurser og certifikater

• Der kræves ingen personlig autorisation i selve rollen.
• DHI's kurser i MIKE-softwaren er den mest værdifulde efteruddannelse.
• Kloakmesterkurser giver troværdighed over for entreprenører, men er ikke et krav for rådgivere.
• Vejen som kloakmester kræver dog uddannelse og autorisation gennem Sikkerhedsstyrelsen, hvis man selv skal udføre afløbsarbejde.
• Kurser i Spildevandskomiteens skrifter og i klimafaktorer bruges bredt.
• Arbejde i og ved vand kræver ofte førstehjælp og kursus i arbejde nær vand efter Arbejdstilsynets regler.

Hvad arbejdsgivere kigger efter

• Reel erfaring med mindst én model, ikke bare kendskab
• Evne til at kalibrere mod måledata og forklare usikkerheden ærligt
• Programmering i Python eller R til at behandle lange tidsserier
• Forståelse for myndighedsprocessen, fordi det ofte er den, der forsinker projekter
• Formidling. Du skal kunne forklare en oversvømmelseskortlægning til et grundejerlaug.
• Kørekort til markarbejde
• Vilje til at være ude i dårligt vejr, fordi det er der, tallene er interessante

Faget er modeltungt, og dansk praksis er stærkt præget af DHI's software.

Grundvandsmodeller

• MIKE SHE til integreret grundvand og overfladevand
• MODFLOW og FEFLOW til grundvandsstrømning
• GEUS' nationale vandressourcemodel DK-model som udgangspunkt
• PHREEQC til vandkemi og forureningstransport
• GEUS' Jupiter-database med alle danske boringer og pejlinger

Vandløb og oversvømmelse

• MIKE HYDRO River og MIKE 11 til vandløbsmodeller
• MIKE 21 og MIKE FLOOD til 2D-oversvømmelseskortlægning
• HEC-RAS som internationalt alternativ
• SCALGO Live til hurtige lavnings- og strømningsanalyser på højdemodellen
• Danmarks Højdemodel fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

Byens vand

• MIKE+ og tidligere MIKE URBAN til kloak- og afløbsmodeller
• SWMM som open source-alternativ
• Spildevandskomiteens regnrækker og klimafaktorer
• Regnserier fra Spildevandskomiteens målernet

Kyst og hav

• MIKE 21 til bølger, strøm og stormflod
• LITPACK til kystmorfologi og sedimenttransport
• Kystdirektoratets højvandsstatistikker
• DMI's vandstands- og bølgeprognoser

Data og programmering

• Python med pandas til tidsserier, og R til statistik
• QGIS og ArcGIS til kort og analyse
• SCADA-data fra forsyningens pumper og bassiner
• DMI's klimaatlas og nedbørsradar

Feltudstyr

• Pejlelod og datalogger til grundvandsstand
• Flowmåler, propelmåler og ADCP til vandføring i vandløb
• Trykloggere og vandstandsmålere i brønde og bassiner
• Prøvepumpning til at bestemme akviferens egenskaber
• Drone og GPS til opmåling af terræn og vandløbsprofiler