Grid Compliance Manager

En grid compliance manager har ansvaret for, at et anlæg får lov at koble sig på elnettet — og bliver ved med at måtte det.

Det handler typisk om vindmølleparker, solcelleparker, batterilagre (BESS) og store forbrugsanlæg som Power-to-X og datacentre. Modparten er Energinet, hvis anlægget kobles på transmissionsnettet. Ved mindre anlæg er det et netselskab som N1, Cerius, Radius eller Konstant.

Arbejdet starter år før første spadestik. Anlægget skal ansøge om nettilslutning, og udvikleren skal bevise på papiret, at anlægget kan opføre sig ordentligt i nettet. Beviset er simuleringer. Bagefter skal det samme bevises fysisk med tests på anlægget.

Typiske opgaver

• Køre netsimuleringer i DIgSILENT PowerFactory, PSS/E eller PSCAD
• Validere leverandørens simuleringsmodel mod rigtige måledata
• Skrive compliance-dokumentation efter Energinets tekniske forskrifter
• Styre godkendelsestrinnene EON, ION og FON i tilslutningsprocessen
• Planlægge og overvære idriftsættelsestests med turbine- eller inverterleverandøren
• Følge op, når en test ikke består, og aftale ny softwareversion eller nye setpunkter
• Holde styr på frister, så byggeriet ikke står færdigt uden tilladelse til at producere

Testene er meget konkrete. Anlægget skal kunne blive hængende i nettet under en kortslutning (fault ride through). Det skal kunne levere og optage reaktiv effekt efter en aftalt Q/P-kurve. Det skal skrue ned ved for høj frekvens og op ved for lav. Og det skal holde spændingen stabil i tilslutningspunktet.

En almindelig arbejdsdag
Formiddagen går ofte med at læse en simuleringsrapport igennem fra en rådgiver eller en leverandør. Om eftermiddagen er der møde med Energinet om en uafklaret detalje i dokumentationen. Derefter en snak med turbineleverandøren om, hvorfor regulatoren reagerer for langsomt i modellen. Mange dage er skrivebordsarbejde. Men i testperioder står du på anlægget, ofte om natten, fordi elnettet skal belastes mindst muligt.

Rollen er lige dele teknik, jura og projektledelse. Du er bindeled mellem udvikler, leverandør, rådgiver og netselskab. Ingen af dem taler helt samme sprog. Du oversætter.

Det er også en rolle med reelt ansvar. Består anlægget ikke sin compliance, kan netselskabet begrænse produktionen eller kræve anlægget koblet fra. For en solpark på flere hundrede megawatt koster det penge hver eneste dag.

Mange grid compliance managers arbejder på tværs af lande. Kravene bygger på de samme EU-regler, men hver national systemansvarlig har sin egen fortolkning. Derfor foregår det meste dokumentationsarbejde på engelsk.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
Rollen findes på grund af EU-forordning 2016/631, kendt som RfG (Requirements for Generators). Den deler produktionsanlæg op i type A til D efter effekt og spændingsniveau, og stiller krav til hver type. I Danmark udmøntes kravene i Energinets tekniske forskrifter, blandt andet TF 3.2.5 for vindkraftværker og TF 3.2.2 for solcelleanlæg. Elforsyningsloven fastlægger Energinets rolle som systemansvarlig virksomhed. Ønsker et anlæg dispensation fra et krav, er det Forsyningstilsynet, der afgør sagen — faget kræver ingen autorisation, da autorisationsloven og Sikkerhedsstyrelsen dækker selve elinstallationsarbejdet og ikke netkravene.

Der findes ingen uddannelse, der hedder grid compliance manager. Man kommer ind via stærkstrøm og elektriske energisystemer.

Den almindelige vej
Den typiske baggrund er civilingeniør inden for elektroteknologi eller energiteknik. AAU i Aalborg og Esbjerg har Energiteknik med et stærkt miljø inden for elnet og effektelektronik. DTU har Electrical Engineering og et vindforskningsmiljø i DTU Wind and Energy Systems. SDU har tilsvarende retninger. Uddannelsen tager fem år: tre års bachelor og to års kandidat.

Adgangskravet til bacheloren er en gymnasial eksamen med Matematik A, Fysik B og Kemi C. Det gælder både DTU og AAU.

Kortere veje ind

• Diplomingeniør i elektrisk energiteknologi tager 3,5 år og er fuldt brugbar i faget
• Maskinmesteruddannelsen tager cirka 4,5 år og giver god forståelse for anlæg og drift
• Elektriker med efterfølgende videreuddannelse til elinstallatør eller diplomingeniør

Ingen af dem lukker døren. Men jo længere du kommer fra netanalyse og simulering, jo mere skal du lære på jobbet.

Fra ingeniør til manager
Titlen "manager" kommer sjældent med det samme. De fleste starter som grid compliance engineer, power systems engineer eller electrical engineer. Efter tre til syv år med rigtige projekter følger ansvaret for hele compliance-porteføljen, budgettet og kontakten til Energinet.

En anden almindelig vej går gennem leverandørsiden. Har du arbejdet med idriftsættelse hos Vestas, Siemens Gamesa, SMA eller Sungrow, kender du anlæggene indefra. Det er meget værd, når testene skal planlægges. Nogle kommer også fra Energinet eller et netselskab og skifter side til udviklerne.

Hvad du reelt skal kunne
Der findes ingen obligatorisk certificering. Til gengæld findes der kurser direkte i værktøjerne, blandt andet DIgSILENTs egne PowerFactory-kurser og Manitoba Hydro Internationals PSCAD-kurser. Mange arbejdsgivere betaler dem.

Engelsk på arbejdsniveau er et krav, ikke et plus. Al dokumentation til systemansvarlige skrives på engelsk.

Hvad en arbejdsgiver kigger efter

• Erfaring med mindst ét netsimuleringsværktøj på reelle projekter
• Kendskab til RfG og til nationale forskrifter, ikke kun teorien
• Evne til at læse og skrive teknisk dokumentation, der holder for en myndighed
• Tålmodighed — en godkendelsessag kan tage flere år

Værktøjerne falder i tre grupper: simulering, måling og dokumentation.

Simulering

• DIgSILENT PowerFactory — det mest udbredte værktøj til RMS-simuleringer i Nordeuropa
• PSS/E — bruges bredt af systemansvarlige og store rådgivere
• PSCAD/EMTDC — bruges til EMT-simuleringer, hvor man ser på millisekunder og hurtige transienter
• MATLAB/Simulink — til modelarbejde og efterbehandling af data
• Python — til at automatisere simuleringskørsler og lave grafer af testdata

Forskellen på RMS og EMT er værd at forstå. RMS-modeller er hurtige og bruges til de fleste krav. EMT-modeller er langsomme og detaljerede, og kræves oftere og oftere til store anlæg og til anlæg i svage net.

Måling og test

• Måleudstyr og dataloggere i tilslutningspunktet under idriftsættelsestests
• Power Plant Controller (PPC) — parkens overordnede regulator, hvis setpunkter du ofte justerer
• SCADA-systemer, hvor driftsdata trækkes ud
• IEC 61400-21-1 er den standard, der bruges til måling af elkvalitet på vindkraftanlæg

Dokumentation og styring

• Energinets tekniske forskrifter og ansøgningsskemaer
• Excel — stadig arbejdshesten til testmatricer og kravlister
• Dokumentstyring i SharePoint eller lignende, fordi en compliance-sag kan køre i årevis
• Projektstyring i Jira, MS Project eller Smartsheet

Et godt råd: værktøjet betyder mindre end modellen. En simuleringsmodel, der ikke er valideret mod målinger, bliver afvist — uanset hvor pænt rapporten er sat op.