Geotermisk Specialist

En geotermisk specialist arbejder med varmt vand dybt nede i undergrunden. I Danmark ligger det brugbare vand typisk 1-3 kilometer nede. Vandet er cirka 30-90 grader varmt og meget salt. Det pumpes op, varmen trækkes ud, og vandet pumpes ned igen.

Et anlæg består oftest af en doublet. Det er én produktionsboring og én injektionsboring i samme sandstenslag. Specialistens vigtigste opgave er at forudsige, om laget kan levere nok vand i nok år.

Typiske opgaver

• Tolke seismiske data og gamle boredata fra GEUS' arkiver
• Vurdere sandstenslag som Gassum-, Bunter- og Skagerrak-formationen
• Bygge reservoirmodeller for temperatur, permeabilitet og vandmængde
• Beregne hvornår injektionsvandet begynder at køle produktionsboringen ned
• Designe boringer sammen med boreingeniører og borefirmaer
• Følge borearbejdet på pladsen og beskrive det materiale, der kommer op
• Analysere vandets kemi og forudsige udfældning, korrosion og tilstopning
• Dimensionere varmevekslere, filtre og varmepumper mod fjernvarmenettet
• Overvåge tryk, flow og temperatur på anlæg i drift
• Skrive ansøgninger og miljøvurderinger til Energistyrelsen og kommunen

En almindelig arbejdsdag
De fleste dage foregår ved en skærm. Man bygger modeller, læser logs og holder møder med borefirma og fjernvarmeselskab. Meget tid går med risikovurdering: hvad koster det, hvis boringen ikke rammer sandet?

Under en borekampagne ændrer rytmen sig helt. Så arbejdes der i skiftehold døgnet rundt i flere uger. Specialisten står på borepladsen og tager beslutninger, mens boret kører.

Hvor arbejder de?
De største danske arbejdsgivere er fjernvarmeselskaber og geotermiselskaber som Innargi. Rådgivere som COWI, Rambøll og NIRAS har også opgaver på området. GEUS og universiteterne står for kortlægning og forskning. Kompetencerne bruges også i grundvandsbranchen og i olie- og gasbranchen i Nordsøen.

Danmark har haft geotermianlæg i drift i Thisted, i Sønderborg og på Margretheholm på Amager. Aarhus er i gang med et af Europas største projekter til fjernvarme. Mange danskere i faget arbejder desuden i Holland, Tyskland, Frankrig, Island og Tyrkiet.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
Dyb geotermi er reguleret af undergrundsloven, altså lov om anvendelse af Danmarks undergrund. Man skal have en efterforsknings- og indvindingstilladelse, som Energistyrelsen administrerer på ministerens vegne. Selve varmeleverancen kræver desuden en projektgodkendelse fra kommunen efter varmeforsyningsloven. Boringer udløser typisk en miljøkonsekvensvurdering efter miljøvurderingsloven, som gennemfører EU's VVM-direktiv. Almindelig jordvarme tæt på overfladen hører derimod under Miljøministeriets jordvarmebekendtgørelse, og selve installationen kræver VVS-autorisation efter autorisationsloven, som Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med.

Der findes ingen uddannelse i Danmark, der hedder geotermisk specialist. Man kommer ind via geologi eller ingeniørvidenskab.

Den almindelige vej

• Gymnasial baggrund med Matematik A og Fysik B, ofte også Kemi B
• Bachelor i geologi eller geoscience, 3 år
• Kandidat med speciale i reservoirgeologi, geofysik eller hydrogeologi, 2 år

Københavns Universitet og Aarhus Universitet udbyder geologi og geoscience. DTU, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet har ingeniøruddannelser inden for energi, termodynamik og undergrund. Samlet tager det typisk fem år efter gymnasiet.

Ph.d. eller ej
Mange stillinger i reservoirmodellering og kortlægning besættes af folk med ph.d. En ph.d. tager tre år oveni kandidaten. Til drift, projektledelse og borestyring er erfaring vigtigere end en ph.d.

Alternative veje ind i faget

• Fra olie- og gasbranchen i Nordsøen. Reservoirmodeller, boringer og brøndlogs er stort set de samme discipliner.
• Fra grundvandsbranchen. Hydrogeologer kender pumpetests, vandkemi og Miljøstyrelsens regler for boringer.
• Fra fjernvarmen. Maskin- og energiingeniører kommer ind via varmepumper, varmevekslere og nettilslutning.
• Fra borebranchen. Borefolk med A-bevis som brøndborer kan gå videre til borekoordinator og teknisk specialist.

Hvad arbejdsgivere kigger efter

• Dokumenteret erfaring med reservoirmodellering eller seismisk tolkning
• Kendskab til dansk undergrund og GEUS' data
• Forståelse for økonomi. Én boring er en meget dyr beslutning.
• Engelsk på arbejdsniveau, da borefirmaer og udstyr er internationale
• Sikkerhedskurser til borepladsen, ofte krævet af Arbejdstilsynets regler for bygge- og anlægsarbejde
• Well control-certifikat, fx IWCF, hvis man skal stå for borearbejdet

Arbejdet er tungt på software og data. Meget af det er arvet fra olie- og gasbranchen.

Undergrund og modeller

• Petrel og Kingdom til seismisk tolkning
• Leapfrog Geo til 3D-geologiske modeller
• Eclipse, TOUGH2, FEFLOW, COMSOL Multiphysics eller OpenGeoSys til strømning og varmetransport
• Techlog og WellCAD til brøndlogs
• PHREEQC til vandkemi og udfældning

Data og analyse

• Python, MATLAB eller R til dataanalyse og usikkerhedsberegning
• QGIS og ArcGIS til kort
• GEUS' Jupiter-database og boringsarkiv med gamle olieboringer
• Energistyrelsens og GEUS' seismiske datasæt

Anlæg og drift

• energyPRO og Termis til varmeproduktion og fjernvarmenet
• SCADA-systemer til overvågning af tryk, flow og temperatur
• Regneark til livstidsøkonomi og varmepris

I felten

• Tryk- og temperaturloggere nede i boringen
• Prøvepumpning og flowmålere til at måle ydelsen
• Vandprøver og kerneprøver til laboratorieanalyse
• Mudlogging-udstyr under selve boringen