BIM-koordinator

BIM står for Building Information Modeling. Det er en 3D-model af bygningen, hvor hver væg, rør og ventilationskanal også bærer data: materiale, brandkrav, mængder og placering. En BIM-koordinator sørger for, at alle fagenes modeller passer sammen og kan bruges.

Rollen er ikke tegnearbejde. En BIM-koordinator tegner sjældent selv. Hun kontrollerer, samler og stiller krav til dem, der tegner.

Kernen i jobbet er kollisionskontrol. Arkitekten placerer en bjælke. Ventilationsingeniøren fører en kanal gennem samme punkt. Fanges det ikke i modellen, opdages det først på byggepladsen, hvor det koster tid og penge. Koordinatoren kører kontrollen, sorterer i de reelle konflikter og sender dem til den rette fagperson.

Typiske opgaver:

• Samle fagmodeller til en fællesmodel, typisk hver uge eller hver fjortende dag
• Køre kollisionskontrol (clash detection) i Solibri eller Navisworks og sortere støj fra reelle fejl
• Sende og følge op på issues som BCF-filer, så hver konflikt har en ansvarlig og en frist
• Holde koordineringsmøder, hvor modellen vises på skærmen og konflikterne gennemgås fag for fag
• Kontrollere modelkvalitet: er alle objekter klassificeret, har de de rigtige egenskaber, ligger de i det aftalte koordinatsystem
• Kontrollere at leverancen lever op til IKT-aftalen og det aftalte informationsniveau (LOD)
• Opsætte og drive projektets fælles dataområde (CDE) med mappestruktur, rettigheder og navngivning
• Håndtere IFC-eksport og importere modeller fra rådgivere med andre programmer
• Trække mængder ud af modellen til kalkulation og indkøb
• Levere modeller til energiberegning, LCA og dagslysanalyse
• Lave visualiseringer og snit til bygherre, myndigheder eller naboinformation
• Aflevere driftsdata til bygherrens driftssystem ved projektets afslutning

En almindelig arbejdsdag starter ofte med at hente de nyeste fagmodeller og køre en kontrol. Formiddagen går med at gennemgå resultatet: hundredvis af hits, hvoraf måske tredive er reelle. Om formiddagen holdes koordineringsmødet, hvor de gennemgås. Om eftermiddagen sidder du med opsætning i modellen, svarer på spørgsmål fra tegnestuen og hjælper en projekterende med en eksport, der ikke virker.

Det svære ved rollen er, at du har ansvar uden at have kommandoen. Du kan ikke tvinge en ingeniør til at flytte sit rør. Du kan dokumentere konflikten og gøre den synlig for projektlederen. Meget af arbejdet er derfor kommunikation og vedholdenhed. Dertil kommer, at fagene bruger forskellige programmer, og at IFC-udvekslingen sjældent er problemfri.

Der er også tydelig forskel på, hvor du sidder. Hos en rådgiver handler det om projektering og kvalitet i modellen. Hos en entreprenør handler det om mængder, arbejdsplan og hvad der reelt kan bygges. Hos en bygherre handler det om krav, aflevering og drift.

Hvem ansætter? Rådgivende ingeniørvirksomheder og arkitektfirmaer. Entreprenører, både hovedentreprenører og de store installatører. Bygherrer med egen byggeafdeling, som kommuner, regioner, Bygningsstyrelsen og almene boligorganisationer. Producenter af byggekomponenter. Enkelte konsulenthuse med BIM som speciale.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
Faget kræver ingen autorisation, men bygger på en konkret bekendtgørelse. Bygningsstyrelsens IKT-bekendtgørelse stiller krav om digitale bygningsmodeller og digital aflevering i statslige byggerier over en bestemt beløbsgrænse, og tilsvarende regler gælder for det almene byggeri og for mange kommunale og regionale bygherrer. Kravene udmøntes i projektets IKT-aftale, som ofte bygger på ydelsesbeskrivelsen for byggeri og landskab og på standarder fra Molio, blandt andet CCS-klassifikationen. Selve modeludvekslingen sker typisk i IFC-formatet, som er en åben ISO-standard (ISO 16739) udviklet af buildingSMART, og processen beskrives i ISO 19650-serien. Bygningsreglementet stiller ikke krav om BIM i sig selv, men de brand- og konstruktionsdokumentationer, modellen leverer input til, er direkte reguleret der.

Der findes ingen dansk uddannelse, der hedder BIM-koordinator. De fleste kommer fra en byggefaglig uddannelse og specialiserer sig undervejs.

De almindeligste uddannelsesveje:

• Bygningskonstruktør, en professionsbacheloruddannelse på 3,5 år. Den klart hyppigste baggrund i Danmark
• Diplomingeniør i byggeri og anlæg eller bygningsdesign, 3,5 år
• Civilingeniør i bygningsdesign eller construction management, 5 år i alt
• Arkitekt fra Det Kongelige Akademi eller Arkitektskolen Aarhus, 5 år
• Byggetekniker, en kortere erhvervsakademiuddannelse, ofte som trin på vejen til konstruktør

Adgangskravet til bygningskonstruktør er en gymnasial eksamen med matematik B eller en relevant erhvervsuddannelse som tømrer eller murer med matematik C. Det fremgår af Uddannelses- og Forskningsministeriets adgangskrav.

Alternative veje ind:

• Fra håndværket. En tømrer eller vvs'er, der læser til bygningskonstruktør, har en fordel: du ved hvad der kan lade sig gøre på pladsen
• Fra en stilling som BIM-tegner eller projekterende, hvor du gradvist overtager koordineringen. Den mest almindelige vej
• Fra installationssiden som vvs- eller elingeniør, hvor du allerede kender de fag, der kolliderer mest
• Fra landmåling eller opmåling, hvis du kommer ind via scanning og as built-modeller
• Fra IT eller 3D-visualisering. Muligt, men du skal lære byggeriet at kende, og det tager tid

Det er sjældent en indgangsstilling. De fleste har to til fem års erfaring med at projektere, før de bliver koordinatorer. Grunden er, at du skal kunne vurdere, om en kollision er reel, og det kræver byggefaglig forståelse.

Kurser og certificeringer:

• Autodesk-certificeringer i Revit, udbudt af Autodesk-partnere
• Solibri- og Navisworks-kurser hos leverandørerne
• buildingSMART Professional Certification i openBIM, som er internationalt anerkendt
• Kurser i ISO 19650 og i CCS-klassifikation fra Molio
• AMU-kurser i bygningsmodellering for faglærte

Ingen af dem er lovpligtige. De ses ofte i opslag, men praktisk erfaring vejer tungere.

Hvad man skal kunne udover programmerne:

• Læse en bygning. Forstå hvorfor et rør ikke bare kan flyttes
• Kommunikere en fejl uden at fagpersonen går i forsvar
• Skrive og forstå en IKT-aftale, også de kedelige afsnit om navngivning
• Holde struktur, når tolv fagmodeller opdateres i utakt

Karriereveje videre:

• BIM-manager med ansvar for standarder på tværs af hele virksomheden
• Digitaliseringschef eller VDC-leder
• Projekteringsleder eller projektleder
• IKT-rådgiver hos en bygherre, hvor du stiller kravene i stedet for at opfylde dem
• Specialist i mængder og kalkulation hos en entreprenør
• Selvstændig konsulent eller implementeringsspecialist hos en softwareleverandør

En BIM-koordinator arbejder i flere programmer på samme dag, fordi fagene ikke bruger det samme.

• Autodesk Revit er standarden for arkitekt- og konstruktionsmodeller i Danmark. Mange koordinatorer arbejder også i modellen selv
• Solibri Office til modelkontrol og regelbaseret kvalitetstjek. Det stærkeste værktøj til at teste om modellen lever op til aftalen
• Navisworks Manage til kollisionskontrol, gennemgang og 4D-simulering af byggeprocessen
• Archicad bruges af mange arkitekttegnestuer, især de mindre
• Tekla Structures til betonelementer og stålkonstruktioner
• MagiCAD eller Revit MEP til ventilation, vvs og el
• Civil 3D til terræn, veje og ledninger i jorden
• IFC-formatet til udveksling mellem programmerne, plus BCF-filer til at sende issues frem og tilbage
• Fælles dataområde (CDE) som Autodesk Construction Cloud, Trimble Connect, Byggeweb eller Dalux Box
• Dalux Field og Dalux BIM Viewer, som er meget udbredt på danske byggepladser til at tage modellen med ud
• Dynamo eller Grasshopper til at automatisere gentagne opgaver i modellen
• Molios CCS-klassifikation til at klassificere bygningsdele
• Point cloud-data fra laserscanning, håndteret i Recap eller direkte i Revit ved renovering
• Excel til mængdelister, tjeklister og til at holde styr på issues
• Power BI hos de større virksomheder til at vise modelkvalitet og fremdrift

Dertil kommer en kraftig arbejdsstation med godt grafikkort. Store fællesmodeller er tunge at åbne.