Automekaniker

Hvad laver en automekaniker?

En automekaniker finder fejl, reparerer biler og sørger for, at de fungerer sikkert og korrekt.

Arbejdet foregår typisk på et autoværksted, mærkeværksted, skadecenter eller hos en virksomhed med egen bilflåde.

En almindelig dag kan begynde med en bil, hvor kunden oplever vibrationer eller en advarselslampe. Mekanikeren skal finde årsagen, før noget udskiftes.

Typiske opgaver er:

• Serviceeftersyn, olieskift og udskiftning af filtre.
• Fejlfinding på motor, gearkasse og elektroniske systemer.
• Reparation af bremser, hjulophæng og styretøj.
• Test og reparation af start-, lade- og batterisystemer.
• Arbejde med aircondition, sensorer og bilens styreenheder.
• Udskiftning og montering af mekaniske dele.

Moderne automekanik handler derfor ikke kun om skruenøgler. En stor del af arbejdet er systematisk fejlfinding med måleudstyr og diagnosetestere.

Nogle automekanikere specialiserer sig. En bremsespecialist arbejder især med bremser, ABS og relaterede sikkerhedssystemer. En dieselmotormekaniker arbejder mere målrettet med dieselmotorer, indsprøjtning og emissionssystemer.

En vejhjælpsmekaniker udfører fejlfinding og mindre reparationer ude på vejen. Målet er ofte at få bilen videre uden værkstedsbesøg.

En restaurator af køretøjer arbejder typisk med klassiske biler. Her fylder renovering, originale komponenter og ældre mekaniske løsninger mere.

Betegnelsen automekaniker med speciale i opretning af motorer kan bruges om arbejde med omfattende motorreparationer og renovering.

Andre beslægtede jobtitler er montør af dele til motorkøretøjer og montør af motorer til motorkøretøjer. En montør af motorkøretøjer arbejder typisk mere med samling og montering end med bred fejlfinding.

En bilinspektør har en anden hovedopgave. Her er fokus normalt kontrol og vurdering af køretøjers stand frem for almindelig værkstedsreparation.

Når du skal finde eller hyre en automekaniker, bør du derfor se på den konkrete erfaring. En stærk diagnosemekaniker er ikke nødvendigvis specialist i motorrenovering eller veteranbiler.

Hvordan bliver man automekaniker?

Den almindelige uddannelsesvej er erhvervsuddannelsen til personvognsmekaniker.

Uddannelsen veksler mellem skole og oplæring i en virksomhed. Du lærer derfor både teorien og det praktiske værkstedsarbejde.

Uddannelsen til personvognsmekaniker varer normalt fire år. Der findes også en kortere uddannelse til personvognsmontør på to år.

På uddannelsen arbejder du blandt andet med:

• Benzin- og dieselmotorer.
• Bremser og styretøj.
• Elektriske og elektroniske systemer.
• Transmission og kobling.
• Fejlfinding og måleteknik.
• Service og vedligeholdelse.

Du skal som udgangspunkt have afsluttet folkeskolen eller en tilsvarende uddannelse. De almindelige adgangskrav til erhvervsuddannelser gælder.

Kommer du direkte fra grundskolen, begynder du normalt på et grundforløb. Derefter fortsætter du på hovedforløbet med skoleperioder og oplæring hos en virksomhed.

Er du over 25 år, kan uddannelsen tages som EUV. Din erfaring og tidligere uddannelse bliver vurderet først. Det kan påvirke, hvor meget af uddannelsen du skal gennemføre.

Er du allerede ansat på et værksted, kan en uddannelsesaftale være en vej ind i faget. Relevant praktisk erfaring kan være en fordel, men erstatter ikke nødvendigvis den faglærte uddannelse.

Efter uddannelsen kan du specialisere dig gennem kurser og erfaring. Det kan eksempelvis være diagnosticering, elbiler, højvoltssystemer, aircondition, dieselteknik eller avanceret motorstyring.

Erfarne mekanikere kan senere blive værkfører, diagnosetekniker eller teknisk specialist. Nogle åbner eget værksted eller arbejder med vejhjælp, motorsport eller restaurering.

Værktøjer og teknologi

En automekaniker bruger både klassisk håndværktøj og avanceret elektronisk måleudstyr.

Typisk udstyr omfatter:

• Topnøglesæt, momentnøgler, tænger og specialværktøj.
• Autolift, donkrafte og værkstedsudstyr.
• Diagnosetester til bilens styreenheder.
• Multimeter, oscilloskop og andet elektrisk måleudstyr.
• Bremsetestere og udstyr til hjul og dæk.
• Udstyr til airconditionservice.
• Fabrikantens tekniske dokumentation og reparationsdata.

Diagnosetesteren er blevet et centralt værktøj. Den kan læse fejlkoder og data fra bilens elektroniske styreenheder.

Men en fejlkode fortæller ikke altid, hvilken del der skal skiftes. Mekanikeren skal stadig måle, teste og finde den egentlige årsag.

Elektriske biler ændrer også faget. Mekanikeren møder højspændingssystemer, batteristyring, elmotorer og avanceret elektronik.

Arbejde på højvoltssystemer kræver den rette uddannelse og sikkerhedsprocedure. Det er ikke almindeligt mekanisk arbejde.