Webmaster

En webmaster passer på en eller flere hjemmesider, efter de er bygget. Udvikleren bygger siden. Webmasteren holder den i live.

Det meste af arbejdet er små ting, der skal gøres rigtigt hver gang. Resten er fejlsøgning under tidspres, når noget er gået ned.

Typiske opgaver

• Lægger indhold op: sider, nyheder, billeder, PDF'er, medarbejderprofiler, jobopslag
• Opdaterer CMS, temaer og plugins — og tjekker bagefter, at intet er gået i stykker
• Tager backup og kan gendanne siden, når en opdatering fejler
• Retter fejl: døde links, formularer der ikke sender, hvid skærm, 404-sider
• Styrer domæne, DNS og SSL-certifikat, så browseren ikke skriver "ikke sikker"
• Holder øje med sikkerhed: logins, spam, hackede filer, brute force-forsøg
• Gør tunge sider hurtigere: komprimerer billeder, fjerner scripts der ikke bruges
• Passer SEO-basis: sidetitler, URL'er, redirects efter flytning, sitemap, Search Console
• Holder styr på cookiebanner og samtykke sammen med den databeskyttelsesansvarlige
• Arbejder med tilgængelighed (WCAG), især i det offentlige og på webshops
• Trækker tal ud af statistikken og svarer på "hvorfor faldt trafikken i sidste uge?"
• Er bindeled til hostingfirma og bureau, når noget skal eskaleres

En almindelig arbejdsdag

Dagen starter tit med at tjekke mails og beskeder fra kolleger. Marketing skal have en kampagneside op inden fredag. En sælger kan ikke finde sin egen profil på siden. Overvågningen har sendt en besked om, at siden var nede i fire minutter i nat.

Så kommer opdateringerne. De køres først på en testkopi af siden. Virker det, kører de på den rigtige side bagefter. Derefter går et par timer med indhold: tekst ind i CMS'et, billeder skaleret og navngivet, alt-tekster skrevet, links tjekket.

Om eftermiddagen dukker den type opgave op, som ingen havde planlagt. En formular sender ikke længere til salgspostkassen. En gammel side ligger stadig i søgeresultaterne og skal have en redirect. Den slags fylder mere, end folk uden for faget tror.

Rollen er meget forskellig fra sted til sted

Det er vigtigt at vide, både hvis du overvejer jobbet, og hvis du skal finde en. Titlen dækker mindst tre forskellige jobs:

• Indholdstung webmaster. Sidder i marketing. Skriver, redigerer og lægger op. Rører sjældent serveren.
• Teknisk webmaster. Drift, hosting, sikkerhed, backup, integrationer. Skriver ikke tekst.
• Bureau-webmaster. Passer 20-60 kunders sider på én gang. Meget rutine, mange små sager, faste opdateringsvinduer.

Skal du hyre en, så beskriv hvilken af de tre du mangler. Ellers får du ansøgninger fra folk, der kan noget helt andet end det, du havde brug for.

Hvor de arbejder

Webbureauer, hostingfirmaer, mellemstore virksomheder med egen webshop, kommuner og regioner, uddannelsessteder, faglige organisationer og foreninger, medier og forlag. I mindre virksomheder er webmaster sjældent et helt job. Det er en del af en stilling, hvor resten er marketing, kommunikation eller it-support.

Der findes ingen uddannelse i Danmark, der hedder "webmaster". Folk kommer ind ad flere veje, og en del er selvlærte.

De almindelige uddannelsesveje

• Multimediedesigner. Erhvervsakademiuddannelse på 2 år. Den mest brugte vej. Blander design, web, indhold og lidt kode.
• Professionsbachelor i webudvikling. 1½ år oven på multimediedesigner. Mere kode, mere teknik.
• Datamatiker. 2½ år. Tungere på programmering. Bruges af dem, der vil den tekniske vej.
• Web-integrator. Erhvervsuddannelse med praktikplads i en virksomhed. Praktisk fra dag ét.

Adgangskravene til erhvervsakademiuddannelserne er typisk en gymnasial eksamen eller en relevant erhvervsuddannelse, plus matematik C og engelsk C. Kravene og udbuddet ændrer sig, så tjek ug.dk før du søger.

Vejen uden uddannelse

Rigtig mange webmastere har aldrig læst noget web-fagligt. De kom ind sådan her:

• Byggede en side for en forening, familiens firma eller sig selv
• Lærte ét CMS ordentligt — oftest WordPress — i stedet for lidt af hvert
• Tog små freelanceopgaver og lærte hosting, domæner og backup den hårde vej
• Overtog hjemmesiden i et job, hvor de egentlig var ansat til noget andet

Den sidste er den hyppigste. En kontorassistent, en kommunikationsmedarbejder eller en it-supporter får hjemmesiden med i opgaverne. To år senere er det hovedopgaven.

Efteruddannelse ved siden af arbejdet

Akademiuddannelse i informationsteknologi eller digital konceptudvikling kan tages på deltid. AMU-kurser dækker webredigering, tilgængelighed og billedbehandling. Certificeringer fra analyse- og annonceværktøjer er gratis og tager en dag eller to.

Hvad arbejdsgivere faktisk kigger på

I private virksomheder vejer en portefølje tungere end et eksamensbevis. Vis 2-3 sider, du har passet, og fortæl hvad du gjorde, da noget gik ned. Offentlige arbejdsgivere spørger oftere til formel uddannelse, fordi stillingen skal indplaceres efter overenskomst.

Hvor det fører hen

Webmaster er sjældent et slutmål. De almindelige næste skridt er:

• Frontend-udvikler, hvis du går efter koden
• SEO-specialist eller digital marketing specialist, hvis du går efter trafikken
• E-commerce manager, hvis du sidder på en webshop
• Webredaktør eller digital koordinator, hvis du går efter indhold og redaktion
• Drift eller it-support, hvis du går efter servere og infrastruktur
• Selvstændig med en fast portefølje af kunder på abonnement

Den sidste er reel. Mange webmastere ender med at passe 10-30 mindre kunders sider fast ved siden af eller i stedet for et lønjob.

En webmaster arbejder sjældent i ét program. Det er en værktøjskasse, og halvdelen af jobbet er at vide, hvilken kasse fejlen ligger i.

CMS — der hvor siden redigeres

• WordPress er langt det mest udbredte i Danmark, især i mindre virksomheder
• Umbraco er udbredt hos danske bureauer og i det offentlige
• Drupal og Sitecore ses i større organisationer
• Shopify, WooCommerce og Magento, hvis der er en webshop

De fleste stillinger nævner ét bestemt CMS. Kan du ét godt, lærer du det næste hurtigt.

Drift og hosting

Kontrolpaneler som cPanel eller Plesk. Filoverførsel med FTP eller SFTP. DNS-opsætning, ofte hos et dansk hostingfirma, og .dk-domæner via DK Hostmaster. SSL-certifikater, typisk automatisk fornyet. Overvågning af oppetid, så du opdager nedbrud før kunden gør.

Sikkerhed og backup

Automatisk backup med test af, at gendannelse rent faktisk virker. Plugins eller tjenester mod brute force og spam. To-faktor på alle administratorlogins. En plan for, hvad du gør, hvis siden bliver hacket.

Målt og fundet

Google Search Console til indeksering, fejl og søgeord. Et analyseværktøj til trafikken — Google Analytics er standard, Matomo vælges af hensyn til persondata. Værktøjer til sidehastighed. Et link-tjek, der finder døde links, før brugerne gør.

Indhold og billeder

Billedbehandling og komprimering, så en side ikke vejer fem megabyte. Figma eller lignende, når designet kommer fra en designer. Et tilgængelighedstjek mod WCAG, som er lovkrav for offentlige sider og for mange webshops.

Lidt kode

Du skal ikke kunne bygge et system. Du skal kunne læse og rette. HTML og CSS er et must. Lidt JavaScript hjælper. Kender du PHP overfladisk, kan du rette en fejl i et WordPress-tema uden at ringe efter en udvikler. Version med Git og et testmiljø, hvor du kan prøve før du udgiver.

Samarbejde

Et sagssystem til opgaver fra kolleger. Chat til de hurtige spørgsmål. Et sted at skrive ned, hvordan tingene hænger sammen — hvem ejer domænet, hvor ligger backuppen, hvem skal ringes til klokken 22.