Supply Chain Resilience Architect

En supply chain resilience architect arbejder med det, der sker, når noget går galt i forsyningskæden. En brand hos en underleverandør. Et cyberangreb, der lukker en fabriks ordresystem. En blokeret kanal, told fra den ene dag til den anden eller en råvare, der kun laves ét sted i verden.

Arbejdet er analytisk og tværgående. Man kortlægger, regner på konsekvenser og bygger planer, som andre skal kunne udføre under pres.

Typiske opgaver:

• Kortlægge forsyningskæden i flere led. Ikke kun tier 1, men også leverandørens leverandør. Det er her, de skjulte enkeltpunkter ligger.
• Finde single points of failure. Én komponent, ét lager, én havn, ét IT-system. Ofte deler flere leverandører den samme underleverandør uden at vide det.
• Lave business impact analyser. Hvad koster et stop på tre dage? Hvor lang tid må en kritisk linje ligge ned? Det kaldes ofte RTO.
• Beregne buffere. Sikkerhedslager, dual sourcing, alternative transportruter. Balancen mellem bundet kapital og risiko.
• Skrive og teste beredskabsplaner. Playbooks for de fem-ti mest sandsynlige scenarier.
• Køre øvelser. Skrivebordsøvelser med indkøb, produktion, IT og salg. Man simulerer et nedbrud og ser, hvor planen knækker.
• Stille krav til leverandører. Krav om beredskabsplan, cybersikkerhed, revisionsret og varslingsfrister skrives ind i kontrakterne.
• Overvåge risiko løbende. Konkurs­varsler, vejr, strejker, sanktionslister og geopolitik på de vigtigste leverandører.
• Rapportere til ledelsen. Risikobillede, top-10 leverandører og status på planer, ofte kvartalsvis.

En almindelig arbejdsdag

Morgenen går typisk med at se på varslinger. Et par leverandører er markeret gule i risikoværktøjet — én har fået nedjusteret kreditvurdering, én ligger i et område med strejke. Man vurderer, om det kræver handling nu.

Formiddagen er møder. Indkøb vil have godkendt en ny leverandør i Asien, og man skal vurdere, hvad det gør ved leveringstid og risiko. Bagefter workshop med en fabrik om, hvilke komponenter der reelt stopper linjen.

Eftermiddagen er analyse. Data trækkes ud af ERP-systemet, og man regner på, hvor længe lageret rækker, hvis den ene leverandør falder væk. Resultatet bliver til et notat og en anbefaling.

En til to gange om måneden er der øvelse eller revision. Og når en rigtig krise rammer, sidder man midt i den — som den, der har planen og overblikket.

Rollen har sjældent personaleansvar. Man arbejder gennem andre og skal kunne overbevise en indkøber om at betale mere for en ekstra leverandør, man måske aldrig får brug for. Det er den svære del af jobbet.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?

Faget kræver ingen autorisation eller godkendelse. Men rollen er i høj grad vokset frem på grund af konkret EU-regulering. EU's NIS2-direktiv stiller direkte krav om sikkerhed i forsyningskæden for virksomheder i blandt andet energi, transport, sundhed, fødevareproduktion og fremstilling. I Danmark er direktivet gennemført i NIS 2-loven, og Center for Cybersikkerhed fører tilsyn på flere sektorer. EU's CER-direktiv om kritiske enheders modstandsdygtighed kræver, at kritiske virksomheder laver risikovurdering og beredskabsplaner for fysiske afbrydelser. EU's direktiv om virksomheders due diligence, CSDDD, kræver af de største virksomheder, at de kortlægger og håndterer risici i hele værdikæden. For finanssektoren gælder desuden EU's DORA-forordning, som stiller krav til styring af tredjepartsleverandører.

Der findes ingen dansk uddannelse, der hedder supply chain resilience architect. Man kommer ind ad flere veje, og næsten alle har erfaring med sig først. Det er ikke et job, man får som nyuddannet.

De almindelige uddannelsesveje

• Logistikøkonom (AK), 2 år. Erhvervsakademiuddannelse med praktik. Adgangskrav er typisk en gymnasial eksamen eller relevant erhvervsuddannelse med matematik C og engelsk C. Giver hurtigt job som disponent eller planlægger.
• Professionsbachelor i international handel og markedsføring eller i logistik, 1½ år oven på logistikøkonom.
• HD 2. del i Supply Chain Management, 2 år på deltid. Meget udbredt vej for folk, der allerede arbejder i branchen. Kræver adgangsgivende uddannelse og relevant erhvervserfaring.
• Cand.merc. i Supply Chain Management, 2 år. Udbydes blandt andet af CBS, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet. Kræver relevant bachelor, typisk HA eller lignende.
• Diplomingeniør eller civilingeniør i produktion, global business engineering eller operations, 3½ til 5 år. DTU og AAU er de typiske steder. God baggrund, hvis man vil arbejde med modellering og simulering.
• Maskinmester, 4½ år. Overraskende god vej ind, fordi man forstår drift, kritisk udstyr og nedbrud i praksis.

Vejen efter uddannelsen

Det typiske forløb er tre til otte år som planlægger, disponent, indkøber eller supply chain analyst. Derefter et spring til risiko, beredskab eller leverandørstyring. Mange får titlen, fordi de allerede løste opgaven uofficielt.

En anden vej går fra sikkerhed og beredskab. Folk med baggrund i business continuity, informationssikkerhed eller forsvaret bringer metoden med og lærer supply chain undervejs. Med NIS2 er den vej blevet mere almindelig.

En tredje vej går fra konsulenthus. Rådgivere fra de store huse skifter ofte til en fast rolle i en produktionsvirksomhed efter nogle år.

Certificeringer, der tæller

• CPIM og CSCP fra ASCM. De mest anerkendte i supply chain. Selvstudie plus eksamen, typisk seks til tolv måneder ved siden af arbejdet.
• CLTD fra ASCM for dem med fokus på transport og distribution.
• CBCI fra Business Continuity Institute. Den tungeste på beredskabssiden.
• Lead implementer eller lead auditor i ISO 22301, standarden for ledelsessystemer til beredskab.
• SCOR-P for arbejde med procesmodellering af forsyningskæden.

Til dig der skal hyre

Se efter kandidater, der har stået i en rigtig krise. Corona, Suez-blokaden, chipmanglen eller en konkret leverandørkonkurs. Bed dem beskrive, hvad de gjorde, og hvad der ikke virkede.

Spørg konkret ind til, hvordan de har kortlagt tier 2 og tier 3. Mange kan tale om det uden at have gjort det. Spørg også, hvordan de har fået indkøb med på en dyrere løsning — det er ofte den reelle flaskehals.

Vær opmærksom på, at feltet er ungt i Danmark. Der er få med præcis den titel på cv'et. Kig efter supply chain risk manager, business continuity manager og senior planner med risikoansvar.

Værktøjskassen falder i fire dele: planlægningssystemer, risikoovervågning, analyse og standarder.

Planlægning og ERP

SAP er dominerende i dansk produktion, både S/4HANA og SAP IBP til planlægning. Derudover ses Kinaxis RapidResponse, o9, Blue Yonder, Oracle SCM og Anaplan. Man skal kunne trække data ud om stykliste, leveringstid, lagerbeholdning og leverandør pr. varenummer. Meget arbejde starter med at finde ud af, at data er rodet.

Risikoovervågning af leverandører

Specialiserede platforme overvåger nyheder, vejr, konkurser, sanktioner og hændelser på leverandørens adresser. De mest udbredte er Everstream Analytics, Resilinc, Interos, Prewave og Sphera. Prewave bruges meget i Europa på grund af kravene om due diligence. EcoVadis bruges til bæredygtighed og leverandørvurdering. Dun & Bradstreet og Experian bruges til kreditdata.

Analyse og modellering

Excel er stadig det mest brugte værktøj, og det skal man kunne på højt niveau. Power BI eller Tableau til rapportering og risikodashboards. Python eller R til simulering, ofte Monte Carlo på leveringstider og lagerdækning. Til netværksdesign bruges anyLogistix, Coupa Supply Chain Design eller Llamasoft. Nogle bruger simple grafdatabaser til at visualisere afhængigheder mellem leverandører.

Sporing og drift

Project44 og FourKites til sporing af forsendelser i realtid. TMS og WMS til transport og lager. GS1-standarder til varenumre og sporbarhed på tværs af virksomheder.

Standarder og metoder

ISO 22301 for beredskabsledelse, ISO 31000 for risikostyring og ISO 28000 for sikkerhed i forsyningskæden. SCOR-modellen fra ASCM til at beskrive processer ensartet. På cybersiden bruges NIST's vejledning om supply chain risk management, og i bilindustrien er TISAX et krav fra kunderne.

De fleste virksomheder bruger langt færre værktøjer, end listen antyder. Mange kører hele risikokortlægningen i Excel og Power BI det første år. Det er sjældent værktøjet, der er problemet — det er data om leverandørens leverandør.