Dangerous Goods Coordinator

En dangerous goods coordinator er bindeled mellem lager, produktion, indkøb, speditør og myndighed. Jobbet handler om at få en konkret forsendelse gennem et regelværk uden fejl. En forkert etiket eller et manglende UN-nummer kan stoppe en container i havnen eller få et fly til at afvise lasten.

Typiske opgaver:

• Klassificere varer ud fra sikkerhedsdatabladet: UN-nummer, fareklasse, emballagegruppe og eventuel sekundær fare
• Vælge UN-godkendt emballage og afgøre, om forsendelsen kan sendes som limited quantity eller excepted quantity
• Udfylde transportdokumenter: Dangerous Goods Note, multimodal DG-formular og IATA Shipper's Declaration
• Kontrollere faresedler, orange skilte, mærkning af kolli og korrekt afmærkning af containeren
• Styre segregering og sammenlæsning på lager og i container, så uforenelige stoffer holdes adskilt
• Booke med rederi, flyselskab eller vognmand og tjekke deres egne restriktioner, fx på lithiumbatterier under UN3480
• Undervise kolleger i den funktionsspecifikke uddannelse, som ADR kapitel 1.3 kræver
• Håndtere afvigelser: tilbageholdte forsendelser, lækkende kolli, hændelsesrapporter og myndighedskontrol

En almindelig arbejdsdag starter tit med indbakken. Lageret har stoppet tre paller maling, fordi emballagekoden ikke matcher pakkelisten. En sælger vil sende prøver af et brandfarligt opløsningsmiddel til en kunde i Singapore med fly. Coordinatoren slår op i IATA Dangerous Goods Regulations, ser at mængden overskrider grænsen for passagerfly og ombooker til fragtfly. Om eftermiddagen godkendes tre DG-dokumenter, og en ny lagermedarbejder får sin 1.3-oplæring. Sidst på ugen laves statistik over afsendte mængder til sikkerhedsrådgiverens årsrapport.

Hvor arbejder de? Rollen findes hos kemi- og malingproducenter, medicinalvirksomheder, batteri- og elektronikproducenter, vindmølle- og offshoreleverandører, laboratorier, affaldsbehandlere, forsvarsindustrien og hos speditører og handlingselskaber i lufthavne og havne. I mindre virksomheder er opgaven ofte kombineret med eksportkoordinator eller QHSE-rollen. I store koncerner er det et fuldtidsjob med flere kolleger og egen procedurehåndbog.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
Vejtransport af farligt gods er reguleret af ADR-konventionen, som EU har gjort bindende gennem direktiv 2008/68/EF om indlandstransport af farligt gods. I Danmark er reglerne udmøntet i Færdselsstyrelsens bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods, mens jernbane følger RID. Til søs gælder IMDG-koden fra FN's søfartsorganisation IMO, og i luften gælder ICAO's tekniske instruktioner samt IATA Dangerous Goods Regulations. Ifølge Beredskabsstyrelsen skal virksomheder, der transporterer eller afsender farligt gods, have en uddannet sikkerhedsrådgiver, og kravet omfatter også afsendere. Klassificering og mærkning af selve kemikaliet følger EU's CLP-forordning, og arbejdsmiljødelen hører under Arbejdstilsynets kemibekendtgørelse.

Der findes ingen enkelt uddannelse, der hedder dangerous goods coordinator. Man kommer typisk ind via logistik eller kemi og bygger certifikater ovenpå.

De almindelige veje ind:

• Erhvervsuddannelse som lager- og terminaldisponent eller speditør, cirka 3-4 år med praktik. Derfra videre til DG-opgaverne på lageret eller eksportkontoret.
• Laborant eller procesteknolog, hvor man i forvejen læser sikkerhedsdatablade og kender kemikalierne
• Erfaren chauffør med ADR-bevis, der skifter til kontoret
• Militær baggrund med ammunitions- eller forsyningstjeneste

Certifikaterne er det, arbejdsgiveren kigger efter. ADR kapitel 1.3-uddannelse er grundkravet for alle, der håndterer farligt gods. IATA DGR-kurser tages i kategorier efter funktion og skal ifølge IATA fornyes med jævne mellemrum gennem competency-based training and assessment. IMDG-uddannelse kræves for søtransport og skal genopfriskes løbende. Kurserne udbydes som AMU-forløb og af private kursusudbydere og varer typisk to til fem dage.

Sikkerhedsrådgiver er det tunge bevis. Uddannelsen er et kursus på cirka en uge efterfulgt af en skriftlig eksamen hos Beredskabsstyrelsen. Man kan tage eksamen for vej, jernbane, sø eller luft hver for sig eller kombineret. Beviset er tidsbegrænset og skal fornyes ved ny prøve. Mange coordinators tager det, selv om virksomheden har en ekstern rådgiver, fordi det giver reel forståelse af regelværket.

Adgangskrav og forudsætninger: Der er ingen formelle adgangskrav til DG-kurserne ud over, at man skal kunne læse teksten. Til gengæld er engelsk et reelt krav i hverdagen. IMDG-koden og IATA DGR bruges oftest på engelsk, og korrespondancen med rederier og flyselskaber foregår på engelsk. Man skal også kunne holde til at sige nej, når en sælger presser på for at få en forsendelse afsted fredag eftermiddag.

Hvor lang tid tager det? Fra første dag på lageret til man selvstændigt kan godkende DG-forsendelser går der typisk et til to år. Regelværkerne opdateres løbende, så efteruddannelse stopper aldrig helt.

Regelværkerne er det vigtigste værktøj. ADR-bogen udkommer i ny udgave hvert andet år, IMDG-koden ligeledes, og IATA Dangerous Goods Regulations opdateres hvert år. De fleste coordinators har både den fysiske bog og en digital udgave, fordi opslag skal gå hurtigt.

Software og systemer:

• DG-specifik software som DGOffice, Labelmaster DGIS eller IATA DG AutoCheck, der validerer forsendelser og printer dokumenter
• IATA e-DGD til elektronisk godsdeklaration i luftfragt
• Transportstyringssystemer og speditørplatforme som CargoWise eller Descartes
• ERP- og EHS-moduler, ofte SAP EHS, hvor stamdata om UN-numre ligger
• Databaser til sikkerhedsdatablade, fx EcoOnline eller Chemsoft
• Lagerstyring med lokationsregler for segregering af uforenelige klasser

Fysisk udstyr: Etiketprintere til faresedler og GHS-mærkater, orange skilte og placards til køretøj og container, UN-godkendt emballage med prægede koder, absorberende materiale og spildkits samt vægt og målebånd til at dokumentere kolli korrekt.

Mange bruger stadig regneark til at holde styr på afsendte mængder pr. klasse. Det er det tal, sikkerhedsrådgiveren skal bruge til den årlige indberetning.