Art Buyer

Navnet forvirrer mange. En art buyer køber ikke kunst til kontoret. Hun eller han køber kreativt arbejde til kampagner: fotografi, illustration, film, animation, musik og stockmateriale.

Rollen sidder mellem det kreative team og virkeligheden. Art directoren har en idé. Du finder ud af, hvem der kan lave den, hvad det koster, og om rettighederne rækker til det, kunden vil bruge billedet til.

Typiske opgaver:

• Finde og indstille fotografer, illustratorer eller instruktører ud fra deres portfolio.
• Indhente tilbud fra flere leverandører og sammenligne dem på pris og tidsplan.
• Forhandle honorar og især rettigheder: hvilke medier, hvilke lande og hvor længe.
• Booke modeller gennem bureauer og styre casting sammen med det kreative team.
• Finde location, studie, stylist, makeupartist, food stylist og retoucher.
• Lægge produktionsbudget og holde det, når vejret ændrer optagedagen.
• Være til stede på optagelsen og sikre, at det aftalte bliver leveret.
• Håndtere kontrakter, modelrelease og fakturaer efter produktionen.
• Holde styr på, hvornår en licens udløber, så en annonce ikke kører videre ulovligt.

En almindelig arbejdsdag er meget mail og telefon. Formiddag med at researche fotografer til et brief. Efter frokost et budgetmøde, hvor idéen koster tre gange mere end der er afsat. Sidst på dagen forhandling med et modelbureau om brug i sociale medier.

Rettigheder er kernen i faget. Prisen på et billede afhænger af, hvor det skal bruges. Print i Danmark i et halvt år er noget helt andet end globalt køb i alle medier i tre år. Køber du for smalt, står kunden med en kampagne, der ikke må genbruges. Køber du for bredt, har du brugt penge, der ikke var nødvendige.

Ophavsret er derfor dagligt stof. Ifølge ophavsretsloven har fotografen og illustratoren rettighederne til deres værk, medmindre andet er aftalt skriftligt. Musik kræver særskilt klarering, typisk gennem Koda og Gramex. Bruger kampagnen genkendelige personer, skal der foreligge en modelrelease, og behandlingen af billeder af identificerbare personer er omfattet af databeskyttelsesforordningen (GDPR).

Du er også den, der siger nej til pengene. En kendt fotograf koster mere end budgettet. Din opgave er at finde et alternativ, kunden kan sige ja til, uden at kampagnen bliver ringere.

Rollen findes primært på de større reklamebureauer og mediebureauer i København og Aarhus. Derudover in-house hos store annoncører: detailkæder, modebrands, bryggerier, teleselskaber, banker og rejseselskaber. Nogle produktionsselskaber har en tilsvarende funktion under titlen producer.

På mindre bureauer findes titlen sjældent. Der ligger opgaven hos projektlederen eller art directoren, ofte uden at nogen har lært at forhandle rettigheder ordentligt.

Rytmen er projektbestemt. Der er stille uger og uger med optagelser, hvor dagene starter tidligt og slutter sent. Rejseaktivitet forekommer, når produktionen ligger i udlandet.

Der er ingen autorisation, ingen certificering og ingen dansk uddannelse i faget. Man kommer ind gennem branchen, ikke gennem et bestemt eksamensbevis.

Typiske uddannelsesbaggrunde:

• Multimediedesigner, erhvervsakademiuddannelse på 2 år, gerne med overbygning som professionsbachelor i digital konceptudvikling, 1½ år.
• Markedsføringsøkonom, 2 år, med overbygning i international handel og markedsføring.
• Cand.mag. i kommunikation, medievidenskab eller kunsthistorie.
• Designteknolog eller professionsbachelor i design og business, hvis du kommer fra mode.
• Fotografuddannelsen, en erhvervsuddannelse på cirka 4 år. Giver forståelse for, hvad en optagelse reelt kræver.

Adgangskravene følger uddannelsen. Ifølge UddannelsesGuiden kræver multimediedesigner og markedsføringsøkonom en gymnasial eksamen eller en relevant erhvervsuddannelse med bestemte niveauer i dansk, engelsk og matematik.

De reelle veje ind:

• Fra projektleder eller account-siden på et reklamebureau. Den mest almindelige vej.
• Fra en assistentstilling i en produktionsafdeling, hvor du starter med at booke studie og bestille catering.
• Fra fotografsiden. Har du selv assisteret på sæt, ved du, hvad en dag koster, og hvad der går galt.
• Fra et modelbureau eller et produktionsselskab, hvor kontakterne allerede er der.
• Fra marketing hos en annoncør, hvor du har bestilt kampagner udefra.

Det, der reelt afgør ansættelsen, er netværket og dømmekraften. Kan du se på en portfolio, om en fotograf kan levere netop dette brief, og kender du nok folk til at finde et alternativ i sidste øjeblik?

Viden du skal have på plads:

• Ophavsretsloven på brugsniveau: hvad du køber, når du køber en licens.
• Rettighedsmodeller for musik gennem Koda og Gramex.
• Modelrelease og persondata efter databeskyttelsesforordningen (GDPR).
• Markedsføringsloven, når kampagnen indeholder påstande eller retoucherede kroppe. Forbrugerombudsmanden fører tilsyn.
• Budgetlægning på produktionsniveau, inklusive overtid, vejrdage og efterarbejde.

Danske Reklamebureauers brancheforening og Dansk Journalistforbund, som organiserer mange fotografer, udgiver vejledende materiale om aftaler og honorarer. Det bruges som pejlemærke i forhandlinger.

Engelsk er et krav. Produktioner bookes ofte på tværs af landegrænser, og kontrakter er på engelsk.

Karriereveje videre:

• Til producer eller head of production på et bureau med ansvar for alle produktioner.
• Til executive producer i et produktionsselskab.
• Til in-house content manager eller brand production lead hos en stor annoncør.
• Til agent for fotografer og illustratorer, hvor du sidder på den anden side af bordet.
• Til rettighedsstyring og billedbank hos en medievirksomhed.
• Til selvstændig freelance producer, som flere gør, når netværket er stort nok.

Faget er lille i Danmark. Der er ikke mange stillinger, og de besættes ofte gennem netværk frem for opslag.

Research og portfolio:

• Instagram og Behance. Det er reelt her, fotografer og illustratorer findes i dag.
• Agenters hjemmesider og portfolios, både danske og internationale.
• Modelbureauernes bookingportaler med castingkort og tilgængelighed.
• Egne lister over leverandører, ofte et hjemmelavet arkiv opbygget over år.

Rettigheder og materiale:

• Billedbanker som Getty Images, Shutterstock og Adobe Stock, hvor licenstyperne skal læses grundigt.
• Musikbiblioteker og klarering gennem Koda og Gramex.
• Kontraktskabeloner til fotografaftale, illustratoraftale og modelrelease.
• DAM-system, altså digitalt aktivarkiv, hvor færdige billeder og deres licensvilkår gemmes. Fx Bynder, Cloudinary eller Brandfolder.

Budget og styring:

• Excel eller Google Sheets til produktionsbudgettet. Stadig det centrale værktøj.
• Bureauets timeregistrerings- og økonomisystem, ofte Workbook, Wrike eller Monday.
• Callsheet til optagedagen med tider, adresser, kontaktpersoner og forplejning.
• Frame.io eller WeTransfer til udveksling af råmateriale og godkendelser.

På optagelsen:

• Moodboard og shotliste, som er aftalen om, hvad der faktisk skal skydes.
• Adobe Creative Cloud på overfladeniveau, så du kan vurdere retouchearbejde.
• Locationaftaler og eventuelle filmtilladelser fra kommunen, når der optages på offentlig vej.

Dertil kommer det vigtigste værktøj: en opdateret kalender med, hvornår licenser udløber. Uden den kører en annonce videre efter aftalens ophør, og så bliver det dyrt.