Lugning og ukrudtsfjernelse

Prisen afhænger først og fremmest af omfanget: hvor mange kvadratmeter, og hvor længe der er gået siden sidst. Fuger og grus tager typisk længere tid pr. kvadratmeter end et bed, fordi ukrudtet sidder fast nede mellem sten. Tilkørsel tæller også med, og det gør det, om der skal køres haveaffald væk eller stilles container. Endelig betyder det noget, om redskaber medbringes, eller om dine egne bruges. Faste, tilbagevendende aftaler er som regel billigere pr. besøg end en enkelt stor oprydning, fordi der er mindre at rydde op hver gang.

I bede er hver uge eller hver anden uge et realistisk mål gennem vækstsæsonen. Det lyder af meget, men hver runde tager kun få minutter, når ukrudtet stadig er småt. Mellem fliser med tætte, velfyldte fuger kan én til to grundige runder om året være nok. Grusstier og perlesten kræver oftere en let gennemrivning, fordi ukrudtet kan slå rod i hele belægningen.

Efter regn eller om morgenen, hvor jorden er fugtig og blød. Så følger hele roden med, i stedet for at knække og skyde igen. Undgå knastør jord i stegende sol — der knækker rødderne, og du får kun toppen med. Første store runde tages tidligt om foråret, inden ukrudtet blomstrer og sætter frø. Vil du have hjælp til hele sæsonen, er det lettere at få en fast aftale, hvis du spørger inden forårstravlheden i april-juni.

Nej — ikke som hjemmelavet blanding. Salt, kaustisk soda og opvaskemiddel er ikke godkendt til ukrudtsbekæmpelse, og salt skader både jord, planter og belægninger. Eddike er et særtilfælde: almindelig husholdningseddike hældt ud i haven er ikke lovlig brug, men der findes godkendte produkter med eddikesyre, og EU har en snæver basisstof-godkendelse med præcise betingelser. Vil du bruge et middel, så tjek Miljøstyrelsens liste over midler godkendt til private, og følg brugsanvisningen. Manuel lugning er stadig den metode, langt de fleste danske haveejere bruger.

Den virker på små, nyspirede planter, men den slår sjældent roden ihjel. Ideen er at svitse, ikke at brænde af: et par sekunder over planten i cirka 5-10 cm afstand er nok. Klemmer du bagefter et blad mellem fingrene, skal der komme et mørkt aftryk. Brænder du planten sort, sætter roden bare nye skud, og du er i gang igen om et par uger. Derfor er ukrudtsbrænding på rodukrudt som mælkebøtte og skvalderkål mest symptombehandling — det skal gentages mange gange på en sæson.

Der er en reel brandrisiko, og beredskaberne rykker hvert år ud til flere hundrede brande efter ukrudtsbrændere. Brænd aldrig i blæst eller i tørre perioder, og hold god afstand til hæk, hegn, skure, carporte og bygninger. Fjern tørre blade først, hav en vandslange eller vandsprøjte ved hånden, og sluk brænderen hver gang du går fra den. Tjek brandfareindekset på brandfare.dk og eventuelle regler i din kommune eller grundejerforening. Gå området efter en times tid bagefter for gløder, der kan blusse op.

Med tålmodighed frem for hurtige tricks. Grav området igennem med en greb, og saml alle de hvide rodstykker op — også de små. Brug aldrig en havefræser, og hak ikke løs i jorden: det deler rødderne i hundredvis af nye planter. Er området stort, kan du i stedet dække det med kraftig sort plast eller ukrudtsdug en hel sæson, så planterne sulter i mørke. Under buske og træer virker det også at slå arealet ned hver uge, indtil rødderne har opbrugt deres energi.

Frisk frøukrudt uden modne frø kan godt gå i komposten. Planter med frø og alt rodukrudt skal derimod ud af haven. En almindelig kompostbunke bliver sjældent varm nok til at dræbe rødder af skvalderkål og kvikgræs, og så spirer de bare, når du spreder komposten. Læg det i haveaffaldsordningen eller kør det på genbrugspladsen. Tjek også rodklumpen på nye stauder, du får forærende — det er en klassisk måde at få skvalderkål ind i haven på.

Fej belægningen igennem med en stiv kost hver uge eller to. Det er jord, blade og støv oven på fliserne, der bliver til grobund for næste generation ukrudt. Fyld altid nyt fugesand i, når der er opstået huller efter lugningen. Faste, fyldte fuger holder både ukrudtet nede og belægningen stabil. Er fugerne meget brede eller helt tomme, er en egentlig omlægning den varige løsning.

Ikke nødvendigvis. Mange af planterne er værdifulde for insekter og fugle, og et hjørne med brændenælder eller mælkebøtter koster ikke haven noget. Der, hvor det betaler sig at være konsekvent, er i fuger og belægninger — ukrudt løsner fugerne og kan gøre, at fliserne skal lægges om mange år før tid. Invasive arter som kæmpebjørneklo, japansk pileurt og gyldenris er en anden sag: dem opfordrer myndighederne til at bekæmpe.