Græsslåning

I vækstsæsonen passer hver 5.-7. dag til de fleste plæner. Reglen om højst en tredjedel af strålængden betyder, at du i maj og juni næsten ikke kan følge med med kun én klipning om ugen. Midt på sommeren, hvor det er tørt, går væksten i stå, og der kan sagtens gå to uger. Klipper du oftere og mindre hårdt, bliver plænen tættere — ikke tyndere.

Vent, til græsset er begyndt at gro. Tommelfingerreglen er en jordtemperatur omkring 7-8 grader og en græshøjde på 6-8 cm. I Danmark rammer det typisk slutningen af marts eller begyndelsen af april, afhængigt af vinteren. Plænen skal være tør og frostfri, og du skal ikke klippe kortere end 4 cm den første gang.

3-5 cm er passende for en almindelig plæne, der bruges til leg og ophold. Skal plænen se meget stram ud, kan den gå ned mod 3 cm, men så kræver den hyppigere klipning og mere gødning. I varme og tørre perioder er 5-6 cm bedre, fordi det længere strå skygger for jorden. Ved sidste klipning inden vinteren er 4-5 cm et godt mål.

Det kan lade sig gøre, men resultatet bliver dårligere. Våde strå bøjer sig og bliver klippet ujævnt, afklippet klumper og sætter sig fast i klipperen, og hjulene laver spor i den bløde jord. Vent til duggen er væk, typisk hen på formiddagen. Er du nødt til at klippe vådt, så hæv højden et hak og saml afklippet op i stedet for at bioklippe.

Der findes ingen lov, der forbyder græsslåning på bestemte tidspunkter, heller ikke i weekenden. Kommunen kan dog gribe ind over for støjende motorredskaber på privat grund efter miljøreglerne, hvis naboer klager. Mange grundejerforeninger har egne retningslinjer, men de har normalt ingen sanktioner bag sig. Af hensyn til naboerne holder de fleste sig fra tidlig morgen, spisetid og sen aften — i weekenden gerne først fra hen på formiddagen.

Nej. Er græsset tørt og kun klippet lidt ned, kan afklippet blive liggende som bioklip og virke som gødning, så du skal gøde mindre. Er græsset vådt, langt, eller lægger det sig i tydelige totter efter klipningen, skal det væk. Ellers dannes der et lag, som lukker for lys og vand, og du ender med bare pletter. Første klipning i sæsonen er næsten altid en opsamlingsomgang.

Lad være med at klippe det ned i én omgang — det giver et gult chok. Sæt klipperen i højeste hak og tag kun toppen, vent tre-fire dage, og gå så et hak ned. Efter to-tre omgange er du nede på normal højde igen. Saml afklippet op undervejs, for mængden er alt for stor til at ligge. Er græsset gået helt i leje, kan en trimmer eller buskrydder være lettere at komme i gang med.

Når væksten stopper. Det sker typisk, når temperaturen falder under omkring 7 grader, altså sidst i oktober eller ind i november i et mildt efterår. Sigt efter, at græsset står 4-5 cm, når det går i vinterdvale. Er det længere, stiger risikoen for svampeangreb under sne og fugt, og er det kortere, er plænen mere udsat for frost.

Prisen afhænger først og fremmest af arealet og af, hvor mange forhindringer der er. Bede, træer, trapper og skråninger koster tid, fordi de kræver håndarbejde med trimmer. Dernæst betyder det noget, om kanterne skal med, og om afklippet skal blive liggende, komposteres eller køres væk. Tilkørsel spiller ind, hvis haven ligger langt væk, og det har betydning, om du selv stiller redskaber til rådighed. Faste, tilbagevendende aftaler er typisk billigere pr. gang end en enkelt omgang, fordi græsset aldrig når at vokse sig langt, og fordi besøget kan lægges ind i en fast rute.

Sæsonen topper i maj og juni, hvor alle haver gror på én gang. Det er også der, kalenderen er mest fyldt hos dem, der slår græs for andre. Skal du have hjælp hele sæsonen, er det nemmest at aftale det i det tidlige forår eller hen over vinteren, hvor der er bedre plads. En enkeltstående omgang midt i højsæsonen kan have længere ventetid — især hvis græsset allerede er langt.