Have vedligeholdelse

Der findes ikke én pris, fordi haver er meget forskellige. Det afgørende er havens størrelse, hvor mange meter hæk og bed der skal passes, hvor tilgroet den er, og hvor ofte arbejdet skal gentages. Adgangsforhold tæller også med: en smal låge, trapper eller en have uden plads til maskiner gør arbejdet langsommere. Endelig betyder det noget, om afklip og blade skal køres væk, og om der bruges egne redskaber eller medbragte maskiner. Faste, tilbagevendende aftaler er typisk billigere pr. gang end en enkelt engangsopgave, fordi haven aldrig når at gro helt til.

Cirka en gang om ugen i vækstsæsonen, som løber fra sidst i marts til oktober. Klip ikke for kort, især ikke ved sæsonens start eller i tørke – kort græs svides hurtigere. Slå kun når græsset er tørt, ellers klistrer det sammen og river plænen op. Lader du afklippet ligge, går næringen tilbage i jorden, og du kan nøjes med mindre gødning.

Vand sjældent og grundigt frem for lidt hver dag. Får jorden kun de øverste centimeter, bliver rødderne oppe ved overfladen, og planterne bliver mere sårbare i tørke. En til to gange om ugen er nok for de fleste bede, mens krukker og nyplantede planter kan have brug for vand dagligt i varmen. Vand tidligt om morgenen, hvor mindst fordamper, og hæld vandet ned ved rødderne i stedet for ud over bladene. En etableret græsplæne behøver du sjældent at vande – den bliver gul i tørke, men grøn igen få uger efter regnen. Nogle kommuner og forsyninger indfører vandingsforbud i tørre somre, så tjek de lokale regler først.

Loven sætter ingen fast dato, men alle vilde fugle og deres reder er beskyttet. I praksis betyder det, at du ikke må klippe eller beskære der, hvor der er en aktiv rede med æg eller unger. Fuglenes yngletid ligger cirka fra marts til udgangen af juli, og tætte hække som liguster og tjørn er et yndet redested. Dansk Ornitologisk Forening anbefaler at vente med hækken til efter 1. august. Skal du klippe før, så gå hækken grundigt igennem for reder først, og lad de steder stå.

Typisk to til fire år, afhængigt af hvor stort og udsat træet står. Små træer under halvanden meter klarer sig ofte helt uden støtte, og de bliver faktisk stærkere af at svaje lidt. Efter det første år kan du save pælen ned til halv højde, så træet får lov at bevæge sig mere. Fjern opbindingen helt, når træet står fast af sig selv – bånd, der bliver siddende for længe, skærer sig ind i barken.

Mos trives der, hvor græsset har det svært: i skygge, i fugtig jord og hvor jorden er sur eller næringsfattig. Du kan rive eller vertikalskære mosset ud om foråret, men det kommer igen, hvis årsagen ikke ændres. Gød plænen, og overvej kalk hvis jorden er sur – kalk virker langsomt og gives bedst i sensommer eller vinter. Beskær eller fæld det, der skygger, hvis skyggen er hovedproblemet. Ligger et hjørne konstant i mørke, kan det være nemmere at plante bunddække der end at kæmpe videre med græsset.

Nej, afbrænding af haveaffald er forbudt i byzone, sommerhusområder og samlet bebyggelse. Mange kommuner tillader dog rent, tørt haveaffald på et Sankt Hans-bål. De normale veje er kompostbunke eller kompostbeholder på egen grund, en tur på genbrugspladsen eller en henteordning ved vejen. Grene, blade og græs komposterer fint, mens invasive planter som japansk pileurt og bjørneklo skal håndteres for sig. Reglerne varierer fra kommune til kommune, så tjek din egen kommunes affaldsordning.

April til juni er højsæson, og det er der, kalenderne er mest fyldte hos dem, der passer haver. Vil du have en fast aftale, så tag fat allerede i vintermånederne, hvor der typisk er bedre plads og tid til at gennemgå haven i ro. November til februar er også det rigtige tidspunkt til beskæring af løvfældende træer og til at rydde op efter sæsonen. Aftaler du planen om vinteren, er haven klar, inden væksten går i gang.