Fliserens og algebehandling

Prisen afhænger først og fremmest af arealet og af, hvor slemt det står til. En let behandling af nogenlunde rene fliser er en anden opgave end en indkørsel med mange års flisepest. Adgang tæller også: om der kan køres til med udstyr, og om der er vand og strøm på stedet. Oveni kommer materialer som fugesand, algemiddel og eventuel imprægnering — har du selv højtryksrenser og tryksprøjte, er det kun midlerne, du skal købe. En fast aftale om en årlig behandling er typisk billigere pr. gang end en enkeltstående storrengøring.

En fliserens fjerner belægningen mekanisk med vand og tryk. Du ser forskellen med det samme, og det er den rigtige løsning, når fliserne er hårdt angrebet. En algebehandling påfører i stedet et middel, der dræber algerne, hvorefter vind og vejr fjerner dem gradvist. Den er skånsom og egner sig til vedligehold og til fliser, der kun er lidt grønne. De to metoder kan ikke erstatte hinanden, men de fungerer godt sammen.

Mange lægger sig på en algebehandling en gang om året, fordi det danske klima er fugtigt. Ligger fliserne solrigt og åbent, kan hvert andet år være nok. Ligger de i skygge, under træer eller mod nord, kan der være brug for to gange om året i en periode. En egentlig fliserens er derimod noget, du laver efter behov — ikke efter kalender. Fejer du fliserne jævnligt i sommerhalvåret, går der længere tid mellem de store omgange.

Forår og efterår er de bedste vinduer. Vejret er mildt, der er fugt i luften, og risikoen for frost er lille. Midlet skal have tørvejr i nogle timer efter påføring, og imprægnering kræver typisk tørre fliser og temperaturer over fem grader. Foråret er højsæson: fra marts til maj er kalenderen presset hos dem, der renser fliser. Efteråret er ofte lettere at få en tid i, og fliserne står så pæne hen over vinteren — i november-februar ligger selve arbejdet stort set stille på grund af frost og nedbør.

Klorin og almindelig husholdningseddike er ikke godkendt som algemidler og må ikke sprøjtes ud på belægninger. Det samme gælder hjemmeblandinger med for eksempel brintoverilte eller salmiak. Midler mod alger er biocider og skal være godkendt af Miljøstyrelsen til netop det formål — kig efter det på etiketten. Klorin kan desuden afblege fliserne og nedbryde overfladen, og det skader planterne langs kanten. Start altid med rent vand og en stiv kost, og gem det godkendte middel til de steder, der ikke vil give sig.

Den kan gøre det, og det er den hyppigste fejl på denne opgave. En kraftig stråle tæt på betonfliser sliber det tætte slidlag af, så overfladen bliver ru og porøs. Ru fliser suger mere vand, tørrer langsommere og bliver derfor grønne hurtigere end før rensningen. Brug en overfladevasker frem for den spidse dyse, hold en jævn afstand, og arbejd i overlappende baner. Natursten som granit tåler mere end porøse betonfliser.

Regn ikke med en synlig forskel samme dag. De første ændringer viser sig ofte efter nogle dage, hvor det grønne begynder at falme. Det fulde resultat kommer typisk over to til tre uger, i takt med at regn og vind skyller de døde alger af. På meget angrebne fliser kan der gå længere, og enkelte steder skal behandles igen året efter. Er du utålmodig, er en egentlig rens den rigtige metode.

Det er ikke et krav, men det er dét, der får resultatet til at holde. Efter en rens står flisens porer åbne, og snavs og alger får nemt fat igen. En stenimprægnering trænger ned i porerne og gør overfladen vandafvisende, uden at lægge en glat film ovenpå. Fliserne skal være helt rene og gennemtørre først — vent flere tørre dage efter rensningen. Påfør i to retninger, så du undgår striber, hvor dysen har givet mest i midten.

Et godkendt middel er vurderet til den brug, der står på etiketten — men det er stadig et bekæmpelsesmiddel. Følg doseringen, og lad børn og dyr blive væk fra arealet, mens det trækker og tørrer. Dæk lave bede og krukker af, og skyl planter, der alligevel får stænk. Skyl heller ikke rester ned i afløbet eller regnvandsristen; de hører hjemme på genbrugspladsen. Hyrer du nogen, så bed dem oplyse, hvilket middel de bruger, og at det er godkendt.

Flisepest er ikke en sygdom, men et dagligdags ord for lav — en sammenvoksning af svamp og alge. Den ses som hvide, gule, grønne eller sorte plamager, ofte næsten cirkelrunde. Den sidder fast i flisens porer, ikke bare ovenpå, og derfor kommer den igen, hvis kun det øverste lag fjernes. Den forsvinder sjældent af sig selv og bliver typisk værre med årene. Den er ikke farlig, men den gør belægningen glat i regnvejr — og porøse betonfliser rammes hårdere end tætte natursten.