Gartner

En gartner producerer planter, der skal sælges. Det er forskellen på en gartner og en havemand. Produktionen sker typisk tre steder:

• Væksthus — potteplanter, snitblomster, tomater, agurker og krydderurter.
• Planteskole — træer, buske, hækplanter og stauder til haver og anlæg.
• Friland — kål, gulerødder, salat, løg, jordbær, æbler og bær.

Dagen begynder tidligt, ofte mellem kl. 6 og 7. Første opgave er som regel en runde i kulturen. Gartneren ser efter tørre potter, angreb af skadedyr, svamp og planter, der ikke følger med.

Typiske opgaver:

• så, prikle, potte om og sætte stiklinger
• styre vanding, gødning, lys og temperatur i væksthuset
• kontrollere planter for spindemider, mellus, trips og svampesygdomme
• sætte nyttedyr ud (biologisk bekæmpelse) eller sprøjte med godkendte midler
• toppe, udtynde, opbinde, beskære og rykke planter fra hinanden
• høste, sortere, pakke i kasser eller vogne og gøre klar til afhentning
• klargøre borde, dyrkningsrender, slanger, potmaskine og traktor
• registrere kulturen: sådato, batch, gødningsplan og sprøjtejournal

Sæsonen bestemmer rytmen. I planteskolen er efterår og forsigtigt forår travlt, fordi planter skal optages og sendes ud. I væksthuset er der leveringer hele året, men jul, påske og mors dag giver spidsbelastning. På friland kommer alt på én gang i høsten.

Meget arbejde er fysisk. Man går, løfter, bukker sig og gentager de samme bevægelser mange timer. Meget foregår også stående ved et rullebånd eller siddende på en plukkevogn. I væksthus er der varme og høj luftfugtighed året rundt.

Weekend- og helligdagsvagter er normale i væksthuse. Planter skal vandes og klimaet holdes, uanset hvilken dag det er. Vagten går typeisk på skift mellem medarbejderne.

En erfaren gartner får ofte ansvar for en kultur eller en afdeling. Det betyder planlægning af sådatoer, bestilling af materialer og oplæring af sæsonhjælp.

Hvis du skal ansætte en gartner

Spørg til speciale og kultur, ikke bare til titlen. En planteskolegartner og en væksthusgartner løser vidt forskellige opgaver. Spørg konkret: hvilke kulturer har du kørt, hvor mange kvadratmeter, og hvad gik galt sidst?

Brugbare tegn på erfaring:

• kan læse en klimacomputer og forklare, hvorfor en indstilling blev ændret
• kender IPM og nyttedyr, ikke kun sprøjtemidler
• har sprøjtecertifikat og eventuelt truckcertifikat
• har prøvet at holde en leveringsplan i en travl uge

Mange gartnerier kører også med sæsonmedarbejdere til plukning og pakning. Det er ufaglært arbejde og kræver ikke en gartneruddannelse.

Gartner er en erhvervsuddannelse (EUD). Den veksler mellem skoleperioder og praktik i et gartneri. Den samlede vej tager typisk mellem 3 år og 9 måneder og 4 år.

Vejen igennem

• Grundforløb 1 (ca. 20 uger) — for dig, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse.
• Grundforløb 2 (ca. 20 uger) — fagretningen mod jordbrug. Alle skal igennem dette.
• Hovedforløb (ca. 3 år) — praktik i et gartneri afbrudt af skoleperioder.

Adgangskravet til grundforløbet er mindst 02 i dansk og matematik fra folkeskolens afgangsprøve. Består du ikke kravet, kan du komme ind via en optagelsesprøve og samtale på skolen.

For at komme videre til hovedforløbet skal du have en uddannelsesaftale med et gartneri. Den skal du selv finde. Skolen hjælper, men mange får aftalen ved at ringe rundt eller ved først at tage et sæsonjob.

Specialer

Du vælger speciale undervejs:

• Væksthusgartner — potteplanter, snitblomster og grøntsager under glas.
• Planteskolegartner — træer, buske og stauder i potte eller på friland.
• Produktionsgartner — grøntsager, frugt og bær i frilandsproduktion.

Vær opmærksom på, at anlægsgartner og blomsterbinder er selvstændige uddannelser. Vil du anlægge haver og terrasser, skal du vælge anlægsgartner i stedet.

Uddannelsen udbydes få steder i landet, blandt andet i Beder ved Aarhus og på Vilvorde ved Roskilde. Det betyder ofte skolehjem under skoleperioderne. Tjek de aktuelle udbudssteder, da de ændrer sig.

Hvis du er voksen

Er du fyldt 25 år, går du ind på et voksenspor (EUV). Har du mindst to års relevant erhvervserfaring, kan forløbet skæres ned til omkring to år uden praktikperiode. Skolen laver en individuel vurdering af din erfaring, før du starter.

Andre veje ind

Mange begynder ufaglært som sæsonhjælp med plukning, pakning eller potning. Derfra er det nemmere at få en uddannelsesaftale, fordi arbejdsgiveren allerede kender dig. AMU-kurser i for eksempel sprøjtecertifikat, truck og plantekendskab kan tages undervejs.

Videreuddannelse

• Jordbrugsteknolog — ca. 2 år på erhvervsakademi, retning mod planteproduktion eller miljø.
• Professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed — påbygning oven på jordbrugsteknolog.
• Have- og parkingeniør — mere rettet mod anlæg og grønne områder.

Med erfaring kan du blive kulturansvarlig, produktionsleder eller driftsleder. Andre går til salg og indkøb hos planteengros, til rådgivning eller starter eget gartneri.

En gartner arbejder med både håndredskaber og teknik.

Håndværktøj

• sekatør, plantekniv, saks til afpudsning og opbindingsclips
• plantespade, hakke og rive på friland
• optagerske og rodklemme i planteskolen

Maskiner og anlæg

• potmaskine, sålinje og priklerobot
• rullebord, transportbånd og sorteringsanlæg
• drypvanding, sprinkleranlæg og ebbe-flod-borde
• gødningsblander (dosatron) og målere til ledningsevne (EC) og surhedsgrad (pH)
• gartneritraktor, minilæsser, plukkevogn og gaffeltruck
• vækstlys (LED eller højtryksnatrium), gardiner og CO2-dosering

Klima og styring

I moderne væksthuse styres varme, luftfugtighed, gardiner, vinduer og vanding af en klimacomputer. Systemer som Priva og LetsGrow er udbredte. Gartneren aflæser kurver, justerer setpunkter og reagerer på alarmer — også hjemmefra via telefonen.

Plantebeskyttelse

Biologisk bekæmpelse fylder meget. Snyltehvepse mod mellus og rovmider mod spindemider udsættes fast efter plan. Sprøjtning kræver autorisation, altså et sprøjtecertifikat, som fornyes med jævne mellemrum.

Registrering og certificering

Sporbarhed er et krav hos de fleste kunder. Der føres sprøjtejournal, gødningsregnskab og batchnumre. Mange gartnerier er certificeret efter GLOBALG.A.P. eller MPS, og økologiske gartnerier kontrolleres desuden af Landbrugsstyrelsen.

Certifikater, der ofte efterspørges

• sprøjtecertifikat
• truckcertifikat
• traktorkørekort eller almindeligt kørekort